Overgangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme.
Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe, overgangsalderen?
Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailored Materials and Tissues’ på Danmarks Tekniske Universitet, Johan Ulrik Lind, forsker i at udvikle.
Ideen er at lave en forbedret behandling som alternativ til behandling med kunstige hormoner. Og det er hér, de 3D-printede teposer kommer ind i billedet.
Fra kunstig til ‘naturlig’ behandling
Det har nemlig to fordele, forklarer Johan Ulrik Lind i podcasten: For det første er det et implantat i kroppen, så det skal sættes op én gang, og så skal man ikke tænke mere på det. For det andet er det et levende system, der kan indgå i kroppens hormonsystem.
»Ved at have et levende system implanteret, vil plantatet være underlagt de signaler, der kommer fra kroppen. På sigt forestiller vi os, at det her kan give en mere fornuftigt dosis hormoner, end hvis du tager en pille,« siger Johan Ulrik Lind i podcasten.
»På sigt« er nøgleordet her.
Der er nemlig lidt vej endnu, før ‘teposerne’ kan redde kvinder fra overgangsalderen.
Implantatet består af hormonproducerende celler, der er pakket ind i et materiale, som tillader hormonerne at komme ud – ligesom smagen kan sive ud af en tepose, mens bladene bliver derinde.
Men det skal samtidig være konstrueret således, at kroppens immunceller ikke kan komme ind. Den helt store udfordring er nemlig, at vores immunforsvar ikke er særligt venligt stillet over for fremmedlegemer.
Det er altså selve ‘teposen’, som Johan Ulrik Lind skal finde ud af at konstruere på den helt rigtige måde.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan sådan et 3D-printet implantat helt præcis skal fungere, hvad der skal til for at holde immunforsvarets dræberceller for døren – og hvordan man i det hele taget kan 3D-printe menneskeligt væv.
Undervejs kan du også møde lektor ved Syddansk Universitet, Jonathan Brewer, hvis forskningsgruppe også forsker i fremtidens 3D-printede bio-materialer.
Johan Ulrik Linds forskningsprojektet er et samarbejde mellem hans gruppe på DTU Health Tech, Tailored Materials & Tissues, og Laboratory for Reproductive Biology på Rigshospitalet, under ledelse af Claus Yding Andersen. Ud over støtten fra DFF er projektet også en del af CAG-SURF (Clinical Academic Group-Regenerative Medicine for Urogenital Surgery and Fertility), der er initieret og støttet af Region Hovedstaden.
Lyt til flere afsnit
Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.
Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!
- Kan vi overleve et gigantisk vulkanudbrud i Europa?
- Derfor kan vi ikke bare lige stoppe klimaforandringerne med et kunstigt vulkanudbrud
- Zebrafisk kan hjælpe med at lappe ødelagte menneskehjerter
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
