Kan vi køle klimaet ved at sprede reflekterende aerosoler i atmosfæren?
'Solar geoengineering' udforskes som en måde at tøjle klimaforandringerne, men en af de mest oplagte metoder har sine faldgruber, viser ny forskning.
Solnedgang over skydække

Selvom modelleringsstudier viser, at stratosfærisk aerosol-injektion kan forhindre de globale temperaturer i at stige yderligere, viser ny forskning, at temperaturen lokalt eller regionalt kan fortsætte med at stige i løbet af de følgende år. (Foto: Nic Y-C / Unsplash)

Selvom modelleringsstudier viser, at stratosfærisk aerosol-injektion kan forhindre de globale temperaturer i at stige yderligere, viser ny forskning, at temperaturen lokalt eller regionalt kan fortsætte med at stige i løbet af de følgende år. (Foto: Nic Y-C / Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Forestil dig en fremtid, hvor dele af verden på trods af bestræbelserne på at reducere udledningen af drivhusgasser hurtigt er blevet ulideligt varme. 

En række regeringer beslutter måske at bruge geoengineering ved at sende en masse stoffer op i stratosfæren for at danne fine, reflekterende aerosoler, som vil reflektere nok sollys til, at det vil have en kølende effekt på kloden - en proces kendt som stratosfærisk aerosol-injektion.

Teoretisk set ville de små partikler reflektere lidt mere sollys tilbage til rummet og dæmpe den globale opvarmnings effekter. 

Afgørende indsigt

En del mennesker forestiller sig, at det har samme effekt som et vulkanudbrud, eksempelvis Pinatubo-vulkanudbruddet på Luzon, Filippinerne i 1991, der i gennemsnit afkølede kloden med omkring en halv grad Celsius i mange måneder

Men ligesom Pinatubo-udbruddet kan effekterne variere meget på tværs af hele klodens overflade.

Hvor hurtigt tror du, det vil gå, før du bemærker, at temperaturen falder lokalt falder?

1 år? 5 år? 10 år?

Hvad hvis temperaturen lokalt ser ud til at stige?

Diagram over potentielle metoder, der begrænser mængden af solenergi i atmosfæren

Potentielle metoder, der begrænser mængden af solenergi i atmosfæren. (Illustration: Chelsea Thompson / NOAA / CIRES)

Det viser sig, at det er præcis, hvad der kan ske. 

Selvom modelleringsstudier viser, at stratosfærisk aerosol-injektion kan forhindre de globale temperaturer i at stige yderligere, viser vores forskning, at temperaturen lokalt eller regionalt kan fortsætte med at stige i løbet af de følgende år. 

Denne indsigt er afgørende for den brede offentlighed og politiske beslutningstagere at forstå, så klimapolitikken evalueres ordenligt og bliver fortolket på grundlag af den bedste tilgængelige forskning.

Hvorfor kan den lokale temperatur fortsætte med at stige?

I en artikel publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences 27. september 2022 undersøger vi, hvordan effektiviteten af stratosfærisk aerosol-injektion kan skjules af den naturlige variation i Jordens klima.

Naturlig klimavariabilitet refererer til variationer i klimaet, som ikke er drevet af mennesker, men som kaotiske, uforudsigelige interaktioner i og mellem havet, atmosfæren, land og hav-isen. 

Et eksempel på naturlig klimavariabilitet er El Niño Southern Oscillation-fænomenerne

I løbet af et El Niño-år – eller det modsatte, et La Niña-år – oplever mange dele af verden varmere eller køligere forhold, end de ellers ville. Det er uundgåelige egenskaber ved Jordens klimasystem.

Kan såkaldt solar geoengineering modvirke den globale opvarmning? (Video: The Economist)

 

Risikerer at opleve fortsat opvarmning

Vi så på 10 klimamodel-simulationer, der inkluderer stratosfærisk aerosol-injektion

Specifikt analyserede vi de temperaturer, man kan opleve over en 10-årig periode, hvis der blev opsendt nok aerosoler til at begrænse stigningen i de globale temperaturer til 1,5 grader Celsius over det præindustrielle niveau, hvilket er målet for FN's Paris-klimaaftale.

Vi fandt frem til, at en betydelig del af klodens befolkning risikerer at opleve fortsat opvarmning, selv når gennemsnitstemperaturerne faldt på globalt plan.

Faktisk ville helt op til 55 procent stadig opleve stigende temperaturer i et årti efter, at den stratosfæriske aerosol-injektion begynder.

Det risikerer at gælde i dele af de største og rigeste lande i verden, blandt andet USA, Kina, Indien og dele af Europa. 

Netop de lande, der har mulighed for at forsøge at opsende stratosfærisk aerosol i fremtiden, har størst risiko for at se temperaturerne stige.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Forstår kun ganske lidt af konsekvenserne

Mange forskellige typer styring af solindstrålingen er blevet foreslået, men de fleste eksperter anser stratosfærisk aerosol-injektion for at være både den mest effektive og billigste tilgang.

Den grundlæggende idé er at producere små, reflekterende partikler i en del af stratosfæren mellem omkring 20 og 25 kilometer oppe - hvilket er højere, end flyvemaskiner typisk flyver.

Selvom en del science fiction-historier hævder, at raketter kan bruges til formålet, mener de fleste eksperter, at der skal modificerede fly til for at distribuere aerosolerne både højt nok og jævnt nok.

Mangel på forståelse er risikabel

I 2021 offentliggjorde US National Academies of Sciences, Engineering and Medicine en rapport om emnet solindstrålings-modifikation, herunder stratosfærisk aerosol-injektion.

Rapporten er skrevet af et komité bestående af klimaforskere, økonomer, jurister og andre. 

Gruppen kom frem til den konklusion, at USA burde finansiere forskning om emnet. 

Gruppen anbefalede til dels yderligere forskning, fordi konsekvenserne af modifikation af solindstråling stadig var dårligt forstået.

Denne mangel på forståelse er risikabel, da det stadig er uvist, hvad der sker, hvis vi igangsætter strategier som stratosfærisk aerosol-injektion, endsige hvis et specifikt land eller organisation beslutter sig for disse interventioner på egen hånd.

Efter vores mening bør forskning i de potentielle konsekvenser af stratosfærisk aerosol-injektion omfatte studier for at granske potentielle ændringer i afgrødeudbytte, ændringer i globale nedbørsmønstre eller ændringer i kritiske områder af klodens biosfære, som Amazon-regnskoven

Reduktion af udledningen er afgørende 

Faktum er, at vi ikke rigtig ved, hvad der vil ske ved stratosfærisk aerosol-injektion - derfor er forskning på dette område så afgørende.

Vi vil gerne være helt på det rene med, at vi ikke er fortalere for den faktiske brug af stratosfærisk aerosol-injektion.

Den mest direkte måde at undgå usikkerheden ved modifikationsstrategier af solindstrålingen, som eksempelvis stratosfærisk aerosol-injektion, er at adressere den grundlæggende årsag til den globale opvarmning. 

Det vil kræve en aggressiv reduktion af emissioner af kuldioxid, metan og andre drivhusgasser til atmosfæren, som dokumenteret af mange videnskabelige studier.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk