Når vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet.
Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen.
Altså: Medmindre du er en zebrafisk.
Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig reparere sig selv eller gro en ny finne.
Og det kan vi måske lære noget af.
Det er i hvert fald, hvad Ditte Caroline Andersen, der er professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, forsøger på med sin forskning.
\ Podcastserie:Vov at Vide sæson 7
Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.
I serien møder vi blandt andet forskere,
som har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere aude er latin og betyder: 'Vov at vide', og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.
Det selv-helbredende hjerte
Zebrafisken ligner forbavsende meget os mennesker. Faktisk deler vi 85 procent af vores gener med den.
Og så ligner dens hjerte vores påfaldende meget.
Det er den indsigt, der har givet Ditte Caroline Andersen forhåbning om, at vi mennesker kan blive i stand til at efterligne zebrafiskens evne til at regenerere sit hjerte.
Men hvordan bærer man sig ad med det? Det er den svære del.
Først skal man lokalisere det gen, der er ansvarligt for, at zebrafisken kan regenerere sit hjerte.
Derefter skal man lokalisere det tilsvarende gen hos os mennesker og lave en kunstig udgave af det, hvor man har tilføjet de vigtige egenskaber fra zebrafiskens gen.
Det nye gen skal man så have ind i kroppen. Det kan man gøre ved hjælp af en virus, der giver 'kørelejlighed' til det nye gen.
Og så skal det bare begynde at virke i kroppen. Let, ikke?
Ikke ligefrem. Lyt med, og få det hele forklaret på en meget mere udførlig - og præcis - måde af hovedpersonen selv.
I samme ombæring bliver du klogere på, hvad genterapi egentlig er, hvordan det går med at transplantere grisehjerter over i mennesker, og hvor langt vi egentlig er fra, at vore hjerter så småt begynder at kunne helbrede sig selv.
Lyt til flere afsnit
Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.
Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!
- Kan ældgamle isbjørne-fossiler redde arktiske dyr fra klima-klemme?
- Ny medicin kan potentielt afhjælpe farlige følgesygdomme ved psoriasis
- Sådan spreder tyk-aktivismen sig og ændrer vores syn på kvindekroppen
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
