Den er to år gammel og har endnu ikke lært at gå. Men når robotten AAUBOT 1 nærmer sig de tre år til foråret, vil den sandsynligvis som den første danske robot i menneskestørrelse kunne tage skridt som et menneske.
Sådan lyder meldingen fra et hold af studerende og forskere ved Aalborg Universitet med lektor Jan Helbo i spidsen.
»Vi vil gerne have den til at gå ballistisk ligesom os mennesker, hvor vi hele tiden er ved at vælte lidt, men den fod, som svinger, fanger robotten, før den vælter forover. Det er en teoretisk tung og yderst kompleks opgave, og den stiller store krav til, at computeren på robotten kan nå at behandle mange målesignaler på de rigtige tidspunkter. Men nu tror jeg ikke, meget kan gå galt,« fortæller Jan Helbo, lektor på Institut for Elektroniske Systemer.
Manden var ikke god nokAAUBOT 1 er bygget op fra bunden ud fra konstruktionstegninger lavet af studerende. Den er 180 cm høj, vejer 75 kilo og blev som udgangspunkt bygget over en dansk mand.
Allan, som han hed, fik markører på blandt andet tæer, ankler, knæ, skuldre, hofter og arme, så holdet gennem kameraer kunne følge kroppens bevægelser, når den gik. Bevægelserne blev brugt til at beslutte, hvordan robotten skulle designes.
Undervejs fandt holdet ud af, at Allan havde én fejl. Han var mand. Sådan lød meldingen fra kolleger fra Institut for Sundhedsteknologi, som har forstand på blandt andet menneskets bevægelsesmønstre.
»Vi mænd går som sejlere; vi vugger med overkroppen. Det gør kvinder til gengæld ikke. De drejer med hoften og går mere smidigt og smukt, så vores arbejde med at regulere robotten bliver lettere med inspiration fra kvinden,« fortæller Jan Helbo.
Kan give bedre kropsdeleJan Helbo og resten af holdet glæder sig helt banalt til at opleve de første skridt, fordi det grundlæggende bliver fascinerende at se den store maskine tage sine første skridt.
\ Fakta
Men AAUBOT 1 har også et højere formål. Når robotten er kommet på benene, skal den blandt andet bruges til at teste nye kunstige kropsdele, proteser.
»Når et kunstigt ben bliver sat på i dag, kommer man måske nok til at gå relativt pænt, men andre dele af kroppen risikerer at blive slidt. Hvis vi sætter et træben på robotten, kan vi se, hvad man skal gøre andre steder på kroppen for at kompensere for træbenet. Det kunne for eksempel være at lave en ankelfunktion, så den kan sætte af ligesom vores egne fødder. Det ville give noget gratis energi tilbage, som man ikke får med kunstige ben lige nu," fortæller Jan Helbo.
Skal støtte og underholdeRobotten kan måske også være med til at give en hånd med at passe og pleje ældre; en efterspurgt vare i en tid, hvor der kommer færre og færre hænder på arbejdsmarkedet. Jan Helbos drøm er at komme i retning af hjælpere - kaldet agenter - som kan bevæge sig rundt som normale mennesker og tale, underholde og hjælpe til.
»Lige nu kan vi sagtens lave robotter, som kører rundt. Men vi skal finde ud af, hvordan man laver en gående robot, som er stabil, og som eventuelt kan give en støttende hånd. Hvis den får et træk eller et skub, skal vi være sikre på, at den ikke vælter, for den må under ingen omstændigheder gøre skade på sine omgivelser. Det er det ultimative mål med det her,« forklarer Jan Helbo, som senere vil have AAU-BOT 1 til både at høre og se samt genkende ord og lyde, så den for eksempel tale med et menneske eller hente vand.
Er man bare lidt teknisk interesseret, er det meget spændende at arbejde med at få sådan en kolos på benene
Jan Helbo
Støtte bringer udlandet fremForskere i udlandet har allerede fået robotter til at gå, men de har haft adskillige ingeniører tilknyttet og har som regel adgang til store ressourcer hos bil- eller motorproducenter, som leverer specialudstyr til projekterne.
I Aalborg er alt lavet fra bunden. Den samlede pris løber op i beskedne 300.000 kroner.
Målet er at få AAUBOT 1 til at tage sine første skridt senest til maj.
Se et eksempel på, hvad man har fået tobenede robotter til i Japan:
\ Kilder
\ AAUBOT 1's historie
Projektet startede i 2006. Det voksede ud af en personlig pris fra Dannin-fonden på 250.000 kroner til professor Jakob Stoustrup fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer. Lektor Jan Helbo har siden lavet en stor del af benarbejdet som daglig leder af projektet.
Robotten fra Aalborg Universitet har i sine to års levetid været gennem hænderne på en række forskere og studerende, som har fulgt et oplæg fra projektets forskerstyregruppe.
I det første år har tre mand fra Institut for Mekanik lavet de grundlæggende beregninger af, hvad der skulle til for at få robotten til at gå. Derefter har de lavet tegninger og indkøbt motorer, gear og tilhørende remtræk mellem motorer og gear.
Studerende fra Institut for Elektroniske Systemer overtog en torso og et ben, der var samlet, og gik i gang med at samle resten og stille robotten op på et løbebånd i laboratoriet. De har sammen med laboratoriepersonalet trukket ledninger på den, så alle motorer og sensorer er blevet forbundet til en computer, der blandt andet måler vinkler og tryk.
I øjeblikket sidder det sidste hold bestående af to afgangsstuderende fra Elektroniske Systemer, som forfiner modeller, der skal regulere robottens gang, så den bliver nogenlunde glidende.
Målet er at blive færdig med projektet senest i maj 2009.
