Vi indleder sommerens sidste nyhedsopsamling inden ferien med at dykke ned på havets bund, der potentielt gemmer på flere af fremtidens fødevarer.
En ny DTU-rapport viser nemlig, at Danmarks samlede muslingehøst kunne være 45 gange så stor, som den er i dag, og at vi samlet set i 2050 ville kunne hente helt op mod 2,2 millioner ton muslinger, tang og andre planter og dyr, som enten kan spises direkte af mennesker eller bruges som for eksempel dyrefoder.
Det skriver DR.
Et kilo muslinger udleder faktisk kun 0,22 kilo CO2, mens et kilo hakket oksekød udleder cirka 140 gange så meget, lyder det i artiklen.
»Der er nogle store potentialer i at udnytte havet på en bæredygtig måde,« siger Jens Kjerulf Petersen, der er professor på DTU Aqua og en af forfatterne bag rapporten, til DR.
»Hvor vi i dag bruger 60 procent af landjorden til landbrug, så bruger vi promiller af havet til havbrug. Og hvis vi skal bevare vores biodiversitet på land, så skal vi begynde at overveje, hvor vi skal dyrke vores fødevarer,« fortsætter han til DR.
Til DR siger forskerne bag rapporten, at man med fordel kan se på, om produktionen af tang og muslinger kunne lægges ude i de store vindmølleparker, der ofte ikke bruges til andet.
\ Red Verden: Stort tema i gang

I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.
Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.
Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Fra luft til drikkevand
Forskere ved ETH Zürich har udviklet en teknologi, der for første gang giver dem mulighed for at ‘høste’ vand døgnet rundt, selv under den bagende sol.
Det viser ny forskning, der netop er publiceret i tidsskriftet Science.
Groft sagt henter maskinen vand ud af knastør luft uden at bruge store mængder energi, og forskerne har formået at høste op til 0,53 deciliter i timen.
I dag lever over 40 procent af verdens befolkning i områder, hvor der er vandknaphed. Derfor er der brug for at finde alternative måder at skaffe rent drikkevand på, skriver forskerne bag studiet.
Og det gælder særligt i områder, der er afskærmet fra havet, hvor det ikke er muligt at rense saltvand eller spildevand.
På nuværende tidspunkt har forskerne søsat en prototype, men de arbejder videre på at få skaleret teknologien op.
Vi har tidligere beskrevet lignede teknologier, hvilket du kan læse mere om i artiklen: Soldrevet apparat kan lave drikkevand af knastør luft.

\ Læs mere
Forskere: Vi står med en stor plastik-udfordring
Vi runder ugens opsamling af med et plastik-opråb fra fire forskere i tidsskriftet Science, der er omtalt af University of Delaware.
I dag bruger vi uanede mængder af plastik. Et materiale, som er utrolig svært at nedbryde og både ender i naturen og havet.
Ifølge pressemeddelelsen er det:
- Mindre end 10 procent af plastaffald, der genbruges på globalt plan.
- Og mindre end 1 procent genbruges mere end én gang, mens cirka 12 procent forbrændes.
Forskerne bag det nye opråb mener derfor, at der hurtigst muligt er brug for at finde metoder til at ‘upcycle’ plastik - det betyder, at man som minimum kan genbruge plastikken til at lave det samme produkt eller et produkt med samme værdi.
»Dilemmaet med plastaffald er en global udfordring, der kræver hurtig indgriben og en samordnet indsats, der forbinder partnere på tværs af industrielle, akademiske, finansielle og offentlige sektorer understøttet af betydelige investeringer,« skriver forskerne i studiet.
Forskerne peger på, at der skal investeres i nødvendig infrastruktur og genbrugs-faciliteter til den fremtidige affaldssortering, og behandlingen skal moderniseres.
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.



































