SpaceX-raket styrter snart ned på Månen, viser beregninger
Månenedstyrt SpaceX-raket

SpaceX-raketten vil angiveligt ramme ned på bagsiden af Månen. (Foto: Shutterstock)

SpaceX-raketten vil angiveligt ramme ned på bagsiden af Månen. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
27 januar 2022

For syv år siden sendte rumfartsagenturet SpaceX, der er ejet af rigmanden Elon Musk, en raket med en NASA-satellit ombord ud mod verdensrummet. 

Alt imens satellitten har svævet stilfærdigt rundt lige siden, er den del af SpaceX-raketten, der kaldes ‘boosteren’, nu på kollisionskurs med Månen, og det er angiveligt et spørgsmål om få uger, før den forventes at styrte ned på Månens overflade. 

Helt præcist forventes nedstyrtningen at finde sted den 4. marts. 

Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge ScienceAlert.

Bag udmeldingen om det nært forestående nedstyrt står den amerikanske astronom Bill Gray. Han er idémanden til en software ved navn Project Pluto, der gør det muligt at beregne banerne for asteroider og andre objekter i rummet, og som bruges i forskellige NASA-programmer til observation af rummet. 

Gennem længere tid har Bill Gray fulgt og beregnet den bane, boosteren fra SpaceX-raketten suser rundt i, og i løbet af januar observerede han, hvordan den passerede tæt på Månen. 

Den tætte forbipassage gjorde angiveligt, at SpaceX-raketdelen fik ændret sit kredsløb en smule. 

En uge senere observerede Bill Gray så endnu engang den susende raket-booster, og her lød konklusionen fra astronomen, at den vil ramme ind i Månens bagside den 4. marts med en fart på mere end 9.000 kilometer i timen, skriver AFP. 

Ifølge nyhedsbureauet har Bill Gray efterfølgende fået amatørastronomer til at gennemgå observationerne og sidenhen fået sin beregning bekræftet. 

»Jeg har fulgt skrald af den her type i omkring 15 år. Og det her er det første utilsigtede nedstyrt på Månen, vi har haft,« fortæller Bill Gray til AFP. 

Nedstyrtet fra raket-boosteren, der vejer godt fire ton, vil ikke være muligt at se fra Jorden, men ifølge AFP forventes det, at den vil efterlade et krater, som vil kunne observeres med rumfartøjer og satellitter og på den måde lære os mere om Månens geologi. 

Til AFP fortæller astronom Jonathan McDowell, at det er muligt, lignende hændelser før har fundet sted - vi har bare ikke lagt mærke til dem, forklarer han og peger blandt andet på flere objekter, der i 60’erne og 70’rne blev ‘forladt’ i kredsløb om Månen uden at blive sporet. 

På samme måde har flere nedstyrt også fundet sted ‘med vilje’, og i 2009 sendte NASA en del af en raket mod Månens sydpol for at lede efter vand, skriver AFP. 

I fremtiden kan antallet af utilsigtede nedstyrt på Månen blive flere, og det bør ifølge Jonathan McDowell åbne for en debat om, hvorvidt der fremover skal være bedre regulering af rumskrot. 

»Det er faktisk ingen, der har som job at holde øje med det skrald, vi efterlader ude i ‘dybt kredsløb’,« siger han til AFP og tilføjer:

»Jeg tror, tiden er inde til at begynde at regulere det.«    

rf

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.