Ny rapport: Atomkraft er for dyrt og for langsomt
Udenforstående forskere har dog stadig svært ved at se en bæredygtig fremtid uden atomkraft.
Forskere: Atomkraft er for dyrt og for langsomt

I ny rapport har forskere sammenlignet atomkraft med sol- og vindenergi. (Foto: Shutterstock) 

I ny rapport har forskere sammenlignet atomkraft med sol- og vindenergi. (Foto: Shutterstock) 

For langsomme og for dyre. 

Sådan lyder den entydige dom i en ny rapport over atomkraftværkers mulige rolle i den grønne omstilling i Danmark. 

I rapporten har forskere fra fem forskellige danske universiteter sammenlignet omkostninger og byggetider for atomkraftværker med sol- og vindenergi. 

De i alt 16 forskerne konkluderer, at det både vil være dyrere og langsommere at satse på atomkraft sammenlignet med vedvarende energikilder som sol eller vind. 

»Det, vi gerne vil med denne rapport, er at bringe fakta til diskussionen. Herfra må folk selv komme frem til deres konklusioner,« siger Henrik Lund, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og en af forfatterne til den nye rapport. 

»Men jeg vil tilføje, at når man ser på de fakta, vi her fremlægger, står det klart, at hvis man vil gøre noget hurtigt i forhold til den grønne omstilling, er atomkraft ikke svaret. Heller ikke i forhold til omkostninger,« siger han til Videnskab.dk. 

Det er det dog ikke alle forskere, der er enige i. Det kommer vi tilbage til senere i artiklen.  

Rapporten er tænkt som input til diskussion

16 forskere fra fem danske universiteter står bag rapporten, som er tilgængelig på Aalborg Universitet og DTU's hjemmesider.

Rapporten er ikke udgivet i et tidsskrift og dermed ikke peer reviewed - det vil sige kvalitetstjekket - af andre forskere.

Forskerne kalder den selv 'Input til en faktabaseret diskussion af fordele og ulemper ved atomkraft som en del af den grønne omstilling i Danmark' og efterlyser feedback:

​​​»Vi ser gerne en åben debat om de data, som vi fremlægger her. Derfor kalder vi også dette skrift for ’første version’, og er der noget, som skal korrigeres eller suppleres, så gør vi gerne det i en eventuelt revideret version,« skriver forskerne i forordet til rapporten.

Atomkraft er dobbelt så dyrt som sol og vind 

Først om selve rapporten: 

For at vurdere den mulige byggetid og pris på et atomkraftværk i Danmark har forskerne kigget mod tre nyligt eller næsten opførte atomkraftværker i Vesteuropa: Olkiluoto 3 i Finland, Flamanville 3 i Frankrig og Hinkley Point C i Storbritannien.  

De tre kraftværker bliver i rapporten sammenlignet med allerede etablerede solcelle- og vindmølleparker i Danmark. Dertil bygger rapporten på data fra det Internationale Energi Agentur (IEA) og Energistyrelsen. 

Grafen herunder indgår i rapporten og viser, hvad prisen i dag er i euro pr. megawatttime (MWh) for de forskellige energikilder. Prisen er baseret på bygge- og driftspris samt den mængde energi, kilden producerer. 

Forskere: Atomkraft er for dyrt og for langsomt

De orange søjler er atomkraftværker, de blå er havvindmølleparker, grøn er landvindmølleparker, og gul er solcelleparker.
MWh er forkortelsen af ‘megawatttimer’, der er en enhed for energi. En typisk dansker bruger i omegnen af 1,5 megawatttimer om året. Også billigere energi fra atomkraftværker i Kina er inkluderet i grafen. Men disse kraftværker anses ikke som sammenlignelige med et muligt dansk kraftværk grundet vores strengere krav til byggeri og sikkerhed. (Billede: Henrik Lund et al.)

Gælder også i 2050

Samme mønster ser vi, hvis vi kigger frem mod 2050, hvor Danmark har forpligtet sig til at være klimaneutral. 

Fremskrivningen af prisen pr. megawattime er baseret på tal fra IEA. 

Forskere: Atomkraft er for dyrt og for langsomt

Forventede omkostninger ved at producere én megawatttime elektricitet for forskellige værker i 2050. Orange er atomkraftværker, blå er havvindmøller, grøn er landvindmøller, og gul er solceller. (Graf: Henrik Lund et al.) 

»Historisk har omkostningerne til elektricitet fra vind og sol været markant faldende, mens omkostningerne til ny atomkraft har været stigende,« lyder det opsummerende i rapporten. 

»I dag er elektricitet fra ny atomkraft opført i Vesteuropa cirka dobbelt så dyr som elektricitet fra danske vindmølleparker og solcelleanlæg, selv når man forudsætter en levetid for atomkraftværket på 60 år,« skriver forskerne og fortsætter:

»Baseret på [...] IEAs forventninger til atomkraft i Vesteuropa og (Energistyrelsens) forventninger til sol og vind i Danmark forventes den relative prisforskel at blive endnu større i fremtiden.«

Ikke alle atomkraftværk behøver at have de karakteristiske grå, brede skorstene. Sådan her forventes Hinkley Point C at se ud, når det formentlig står færdigt i 2028. (Foto: Shutterstock) 

Langt længere byggetid 

Prisen på el er af betydning - for vores økonomi, men også for mængden af energi, der kan produceres, understreger Henrik Lund.  

»Når prisen er den halve, betyder det jo, at vi kan lave dobbelt så meget klimavenlig strøm for de samme penge som atomkraft,« siger han.

Byggetider betyder også noget i forhold til den grønne omstilling på den lange bane - og vores afhængighed af russisk energi på den korte, tilføjer Henrik Lund. 

Og her falder atomkraftværker også bagud i forhold til solcelleanlæg og hav- og landvindmølleparker, som du kan kan se i grafen herunder. 

Byggeriet af Hinkley Point C begyndte i 2016 og er ikke færdiggjort endnu. I skrivende stund forventes det færdiggjort i 2028, men kan blive yderligere forsinket. 

Olkiluoto 3 forventes færdig i 2022 efter 17 år - med 13 års forsinkelse. Flamanville 3 blev igangsat i 2007 og forventes klar i 2023 i modsætning til den oprindelige plan om 2013, står der i rapporten. Alle tre værker er blevet betydeligt forsinkede og heraf markant dyrere end først antaget.  

Til sammenligning tog det cirka tre år at opføre vindmølleparkerne Vindpark Thorup-Sletten og Kriegers Flak - og kun et enkelt år at opføre Heartland Solcellepark. 

Dertil skal så lægges planlægningstiden, som forskerne bag rapporten anslår til at være fem-otte år for atomkraftværker, og et til seks år for vindmøller og solceller.

Forskere: Atomkraft er for dyrt og for langsomt

Byggetider for forskellige teknologier. Tallene er uden planlægnings- og beslutningsfase. Orange er atomkraftværker, blå er havvindmølleparker, grøn er landvindmølleparker, og gul er solcelleparker. (Graf: Henrik Lund et al.) 

Dømmer ikke a-kraft ude

Rapportens konklusioner overrasker ikke Asbjørn Torvanger, seniorforsker på CICERO (Center for International Climate Research) i Oslo.  

Men han er ikke enig i, at de lange byggetider og øgede omkostninger alene dømmer atomkraftværkerne ude.  

»Jeg har svært ved at se en bæredygtig og fossilfri fremtid for Europa, hvor atomkraft ikke spiller en rolle. Det gælder også for Danmark,« siger han til Videnskab.dk. 

Udfordringen i den grønne omstilling, uddyber den norske forsker, er at producere tilstrækkeligt med grøn energi til at erstatte fossil energi. 

Her skal sol- og vindkraft spille en rolle. Problemet med disse er imidlertid, at vind og solskin ikke er konstante. 

»Du bliver nødt til at have noget, der kan tage over på dage, hvor vinden ikke blæser, og solen ikke skinner,« siger Asbjørn Torvanger.

»I rapporten foreslår forskerne brug af biogas, men det ser jeg ikke som en tilstrækkelig løsning. Jeg tvivler på, vi kan producere nok biogas til, at det kan klare problemet alene.« 

Henrik Lund svarer til dette, at rapporten indeholder konkrete analyser og beregninger af netop disse forhold. 

»Selv når alle disse forhold inddrages, er det klart billigere at gennemføre den grønne omstilling uden atomkraft,« fastholder han.

Batterier heller ikke en løsning

Kan man ikke gemme energien fra dage, hvor det blæser meget?  

»Jo, det kan man godt. Men heller ikke denne løsning kan stå alene,« svarer Asbjørn Torvanger. 

Batterier er langtfra gode nok, uddyber han, og er i øvrigt alt for dyre til, at de kan bruges i sådanne skalaer. 

To eksempler på andre løsninger er at lagre overskydende energi som varme eller som kinetisk energi ved at pumpe vand op i dæmninger. Vandet kan så bruges til at generere strøm på dage med underskud.

»Men løsninger som disse er ikke tilstrækkeligt udviklede i EU, der ærlig talt har sløset med at finde gode løsninger på opbevaring af energi,« siger den norske forsker og understreger:  

»Pointen er, at der ikke kun er én løsning på den grønne omstilling. I dag kommer 71 procent af vores energi i EU fra fossile brændstoffer og 64 procent i Danmark per 2019, og det bliver vi nødt til at lave om på. Det kræver sol, vind, hydropower, biogas og al anden grøn energi, vi kan trække på,« siger Asbjørn Torvanger og afslutter:

»Og det, mener jeg, bliver svært uden atomkraft. Også i Danmark. Ja, atomkraft tager langt tid og er dyrt, som rapporten slår fast. Men vi har brug for et alternativ til fossile brændstoffer, når der hverken er nok vind eller solskin.«

Forskere: Atomkraft er for dyrt og for langsomt

Olkiluoto 3 i Finland under konstruktion i 2009. (Foto: kallerna

Ikke retvisende, mener dansk forsker

Heller ikke Bent Lauritzen, der er sektionsleder ved DTU Fysik, er overbevist af rapporten om, at Danmark skal tilsidesætte atomkraft i den grønne omstilling. 

Han påpeger flere steder i rapporten, hvor han mener, datagrundlaget halter. 

Blandt andet mener Bent Lauritzen ikke, at det er retvisende at bruge de tre udvalgte kraftværker til at tegne et billede af et potentielt atomkraftværk i Danmark. 

For det første var designet af de tre kraftværker ikke på plads, da man begyndte byggeprocessen, og det har forsinket dem, beretter Bent Lauritzen. Han anses for at være Danmarks førende universitetsforsker inden for atomkraft og har længe har været fortaler for at åbne diskussionen om atomkraftværker i Danmark.

»Man må også antage, at kompetencerne til at bygge kraftværker er blevet bedre siden disse. På det tidspunkt havde ingen af de tre lande bygget atomkraftværker i mange år,« siger Bent Lauritzen.

Han vil skyde på, at »et atomkraftværk i Danmark formentlig ikke behøver at tage mere end 12 år at bygge, planlægningsfase inkluderet«.

Henrik Lund ved dog ikke, hvilke andre atomkraftværker forskerne fra de fem universiteter ellers skulle have brugt som eksempler, fortæller han til Videnskab.dk. 

»For at give det mest retvisende billede mener vi, at vi skal bruge atomkraftværker fra Vesteuropa, og her er det kun disse tre, der er blevet bygget i nyere tid. Det nytter ikke noget, hvis man skulle hive et 50 år gammelt eksempel frem,« siger han. 

»Desuden mener jeg, at hvis de eneste tre nybyggede kraftværker i Vesteuropa har været ude for problemer, er det retfærdigt at antage, at det er en del af gamet. Og at det også vil være tilfældet ved et byggeri på dansk jord.« 

Andre rapporter når til andre konklusioner 

Dertil har forskerne bag rapporten vurderet et kraftværk i Danmark til at have en kapacitetsfaktor på 75 procent. 

Kapacitetsfaktoren dækker over, hvor stor en andel af et år en energikilde kan producere energi. Vind- og solenergi har en relativt lav kapacitetsfaktor, da vinden ikke altid blæser, og solen ikke altid skinner. Atomkraft derimod skal kun stoppe ved vedligeholdelse. 

Men IEA, påpeger Bent Lauritzen, vurderede i en rapport fra 2020, at kapacitetsfaktoren for et atomkraftværk er mindst 85 procent - altså 10 procent højere end i rapporten.

»Her er IEA uenige med sig selv,« svarer Henrik Lund. Han henviser til en anden rapport fra 2021, hvor kapacitetsfaktoren netop er 75 procent (International Energy Agency. World Energy Model: Techno-economic inputs, s. 334). 

Derudover påpeger Bent Lauritzen også, at andre, nyere rapporter når konklusioner, der strider imod rapporten fra Aalborg Universitet.

Blandt andet estimerer en hollandsk rapport fra 2020, at havvindmølleparker er omtrent 10 euro eller 75 kroner dyrere pr. megawatttime end energi fra atomkraft. Det står i kontrast til rapporten fra Aalborg Universitet, der skriver, at energi fra atomkraft i Europa vil være omkring 25 euro eller 187,50 kroner dyrere pr. megawatttime end energi fra havvindmøller.

Til det svarer Henrik Lund, at den hollandske rapport netop understøtter de 16 forskere bag rapportens resultater. 

»De kommer til samme omkostning for atomkraft, som vi gør, men vi bruger nogle andre tal for vind og sol i Danmark, end de gør i Holland. Vores tal er for vind og sol er baseret på de faktiske omkostninger i Danmark. Det er de hollandske åbenlyst ikke,« siger han. 

Hvis du vil vide mere om fremtidens atomkraft, kan du læse mere i denne artikel: Fremtidens atomreaktor er lille - og kører måske på smeltet salt

Rapporten kan læses her.

 
Faktaboks om rapporten er tilføjet 27. oktober kl. 13.08.
Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk