Hjerneforsker: Fremtidens 'empatiske teknologi' kan afsløre vores følelser
Vi skal i gang med at bruge censorer, infrarøde varme-billeder og 'machine laerning' til at forstå hinanden bedre, foreslår forskeren i denne TED Talk.

Hjerneforsker Poppy Crum forklarer, hvordan vores varmeafgivelse fra kroppen og kemiske stoffer i udåndingen er et mål for vores indre følelser. (Video: TED Talk/Youtube)

»Pokerfjæsets dage er ovre, og det er måske positivt,« siger Poppy Crum i denne TED Talk.

Hun mener nemlig, at vi skal i gang med at bruge såkaldt 'empatisk teknologi' til at se bagom den menneskelige facade og afkode hinandens oprigtige følelser.

Udover at være TED-Talker er Poppy Crum adjungeret professor ved Department of Music ved Stanford University i Californien og videnskabelig leder hos Dolby Laboratories.

Her arbejder hun med at udvikle teknologier, der skal så at sige opgradere vores oplevelse af verden omkring os – og at blotlægge følelser med teknologi står som det næste på hendes to do-liste.

Lyder det som et seriøst brud på din intimsfære?

Så forsikrer Poppy Crum dig for, at hendes eneste intention er at skabe en verden, hvor vi har bedre forudsætninger for at tage os af hinanden.

TED Talks på ForskerZonen
  • ForskerZonen håndplukker TED Talks, der er små videoer, hvor forskere spreder deres viden og ideer til, hvordan vi løser forskellige problemer i verden.
  • TED Talks-videoerne er som regel under 18 minutter, og organisationen er nonprofit.

Kropsdata afslører usynlige reaktioner

Modsat visse dyrearter er vi mennesker ifølge Poppy Crum ikke særlig tydelige i de signaler udadtil, der fortæller om vores oprigtige følelser.

Men signalerne er der.

Selv når vi forsøger at opretholde facaden, har kroppen nogle, for menneskeøjet næsten usynlige, reaktioner, vi ikke selv er i kontrol over.

»Når din hjerne skal arbejde hårdt, får dit autonome nervesystem (som styres uden om vores egen vilje, red.) pupillerne til at udvides – og når ikke, trækkes de sammen,« siger Poppy Crum i videoen.

På samme måde afspejler mønstrene i termiske billeder af varmeafgivelse fra kroppen – eller den kemiske sammensætning af luften, vi udånder – hvordan niveauet af stress og hjerneaktivitet hele tiden ændrer sig.

Forbinder os på et dybere niveau

Detaljeret data om vores kroppes signaler kan for eksempel afsløre, om vi er opmærksomme og engagerede i en samtale, eller om vi bare lader som om, siger Poppy Crum.

Og i det større perspektiv kan det endda være med til at »bygge bro mellem de følelsesmæssige og kognitive kløfter« og »forbinde os på et meget dybere niveau,« mener hun.

Et godt eksempel er forholdet mellem terapeut og patient.

»Forestil dig, at en skolepsykolog får mulighed for at indse, at en udadtil glad elev i virkeligheden har det virkelig svært, og ville have stor gavn af en håndsrækning,« siger hun i videoen.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Kan forudsige demens og psykoser

Ikke nok med det, så kan empatisk teknologi ifølge Poppy Crum i fremtiden også bruges til at opdage sygdomme, længe før de opstår.

»Undersøgelser har vist, at statistikker over vores sprog kombineret med 'machine learning' kan forudsige sandsynligheden for, at personer udvikler psykoser,« siger Poppy Crum i videoen.

Machine learning betyder, at man lærer computere at genkende datamønstre fra tidligere eksempler.

For eksempel kunne man analysere personers talehastighed for at forsøge at forudsige, hvem der vil få demens – en sygdom, forskeren mener, vi med empatisk teknologi vil kunne forudsige op til 10 år, inden den rammer.

Om alt det her er en god eller dårlig idé, vil tiden vise, hvis Poppy Crum da har ret i, at empatisk teknologi bliver stort.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone. 'Vov at vide'-serien er produceret med økonomisk støtte fra og i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.