Her er 4 af de mest lovende løsninger på klimakrisen
Vi har samlet fire forskeres bud på de vigtigste teknologier og fokusområder til at afbøde klimaforandringerne.
Vedvarende energi vindmøller

Bliv klogere på løsninger inden for energiplanlægning, atomkraft, landbrug og træplantning. (Fotos: Shutterstock).

Bliv klogere på løsninger inden for energiplanlægning, atomkraft, landbrug og træplantning. (Fotos: Shutterstock).

Alverdens teknologier kan ikke redde os fra klimakrisen. 

Men de kan hjælpe os med at afbøde de klimaforandringer, vi allerede ser i dag – og uundgåeligt vil møde i fremtiden.

For der er ingen tvivl om, at hele verden skal gøre brug af et væld af teknologier for at bekæmpe klimakrisen, der blandt andet skyldes, at vi hælder mere end 30 milliarder ton CO2 ud i atmosfæren hvert eneste år.

At klimakrisen er ‘menneskeskabt’ blev endegyldigt slået fast af FN’s Klimapanels (IPPC) klimarapport, der udkom tilbage i august med alarmerende konklusioner.

Af den årsag mener langt størstedelen af verdens klimaforskere, at det nødvendigt at få sat blus på udviklingen og implementeringen af eksisterende og fremtidige teknologier.

Men hvilke områder bør man i højere grad fokusere på inden for de forskellige forskningsfelter, hvis klimakrisen skal bremses?

Videnskab.dk har i denne artikel talt med fire forskere inden for henholdsvis energiplanlægning, atomkraft, landbrug og træplantning, der hver især giver deres bud på, hvor fokus bør ligge.

De fire forskere

Forskerne, Videnskab.dk har talt med, er:

  • Brian Vad Mathiesen - professor i grøn omstilling på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.
  • Bent Lauritzen - sektionsleder ved DTU Fysik.
  • Jørgen E. Olesen - professor og institutleder for Agroøkologi på Aarhus Universitet
  • Vivian Kvist Johannsen - seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet

Det skal understreges, at der inden for hvert felt er mange forskellige områder og teknologiske løsninger, men vi har i dette tilfælde presset forskerne til at nævne deres personlige favoritter.

Der er desuden mange andre felter, som vi ikke afdækker i denne artikel.

    Fokusområde 1: Energiplanlægning - disse områder er vigtigst

    Det vil kræve et sammensurium af mange forskellige teknologier, for at vi kan komme i mål med 100 procent vedvarende energi, fortæller professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

    Ifølge ham er det ikke ligetil at revolutionere hele vores energisektor:

    »Det er ikke, fordi vi fra den ene dag til den anden kan få ændret vores samfund. Men der er selvfølgelig nogle områder, hvor man kan få sat en speeder på. Nogle af tingene kan vi selv gøre som individer i Danmark, og staten og kommunerne kan sætte gang i nogle andre processer,« siger han til Videnskab.dk.

    Her er Brian Vad Mathiesens bud på de energi-områder, som, han mener, vi skal fokusere på:

    • Energieffektivisering
    • Vedvarende energi, såsom bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler
    • Power to X-teknologien, hvor man gennem elektrolyseanlæg groft sagt omdanner strøm fra vind- og solenergi til brint

    »Power to X er milevidt foran Carbon Capture Storage-teknologien (fangst og lagring af CO2, red.) - og også foran atomkraft og thorium-reaktorer (et radioaktivt grundstof, red.). Så hvis man skulle lave en vurdering af, hvad det næste nybrud, der kommer, er, så mener jeg, at det er Power to X, der bliver mere kommercielt,« vurderer Brian Vad Mathiesen.

    Du kan læse mere om, hvad Power-to-X er i artiklen ‘'Power-to-X’ skal forvandle blæsevejr til grønne brændstoffer og udviklingen har rykket sig markant’. Og du kan læse mere om CO2-lagringsteknologien i artiklen Skal vi investere hidtil uhørte beløb i denne klimateknologi? Det er vi måske nødt til.

    Red Verden: Stort tema i gang


    I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

    Du kan debattere løsninger med over 6.500 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

    Energi- og transportsektoren skal effektiviseres

    Ifølge energiplanlægnings-professoren er der meget at tage fat på inden for energi- og transportsektoren. 

    »Det handler om at se på energieffektivisering hele vejen rundt. Vi skal lave energibesparelser, både på el- og på varmesiden,« mener Brian Vad Mathiesen.

    Derudover ønsker Brian Vad Mathiesen også at se på isolering af boliger og optimering af fjernvarmesystemer:

    »Vi har et kæmpe efterslæb med boligmasse, der i høj grad kan energieffektiviseres. Der er et kæmpe potentiale på en 30-40 procent.«

    »I forhold til fjernvarmesystemer kan man bruge overskudsvarmen på forskellig vis. Der er enormt meget overskudsvarme fra industri, som man kan udnytte til at spare på strøm og bruge til biomasse i fremtiden.«

    »Jeg mener, der findes rigtig mange teknologier, som delvist allerede er i spil, men som vi skal have sat endnu mere blus på fremadrettet,« forklarer Brian Vad Mathiesen.

    Dette gælder blandt andet sol- og vindenergi. I ingeniørforeningen IDA's Klimasvar, der er et resultat af et forskningssamarbejde mellem IDA og Energiforskningsgruppen ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet og kommer med bud på, hvordan Danmark kan blive klimaneutrale inden 2045, opfordrer Mathiesen og hans kolleger til at skrue væsentligt op for mængden af vindkraft og solceller:

    »Vindkraft skal udbygges fra cirka 6 GW (gigawatt, red.) i 2020 til mindst 11 GW i 2030 og til 19 GW i 2045. Solceller skal udbygges og det skal vi bruge de store industritage til fra 1 GW til 5 GW i 2030 og 10 GW i 2045.«

    I 2019 nåede den globale kapacitet af vindenergi op på mere end 651 GW.

    Du kan blive klogere på vedvarende energi i artiklerne:

    Fokusområde 2: Atomkraft udleder ikke CO2

    Atomkraft er en særdeles omdebatteret energiform.

    Kernekraft udleder ikke CO2 og fører derfor ikke til yderligere stigning i de globale temperaturer. Men omvendt vil investeringer i atomkraft betyde et mindre fokus på andre energiformer som sol- og vindenergi.

    Ifølge Bent Lauritzen, der er sektionsleder på DTU Fysik, er der flere grunde til, at man bør satse på denne energiform.

    »Kernekraft har en meget lille miljømæssig belastning. Samtidig giver det en høj forsyningssikkerhed af energi, og kernekraft er en styrbar energi i modsætning til vind- og solenergi. Det betyder, at kernekraft direkte kan erstatte de nuværende kul- og gasfyrede værker,« mener Bent Lauritzen.

    Atomreaktor Ukraine

    Der findes fire atomreaktorer i Ukraine, og en af dem er Rivne, der ligger i den nordvestlige del af landet. Over halvdelen af Ukraines elforsyning kommer fra atomkraft. (Foto: Shutterstock).

    I dag bliver omkring ti procent af verdens samlede elforbrug dækket af atomkraft, men ifølge Lauritzen er der rigeligt med ressourcer verden over, til at antallet af kraftværker kan øges markant.

    »Realistisk er det den eneste fossilfri energiform, der både er regulerbar og kan skaleres globalt. Der er ingen alvorlige begrænsninger for dens udbredelse,« siger Bent Lauritzen og fortsætter:

    »Hvis du bygger et atomkraftværk, vil det direkte erstatte de kraftværker, der i dag kører på fossile brændstoffer, og på denne måde undgår du både CO2 og den forurening, der følger af de fossile brændsler.«

    Atomkraft verden over

    Der findes ikke atomkraftværker i Danmark, men vi bruger alligevel kernekraft (indirekte) herhjemme, da vores elektricitetsledninger er tæt forbundet med Sveriges og Tysklands.

    Lande som Frankrig og Ukraine får mere end halvdelen af deres elforsyning fra atomkraft. Og i disse år ser man flere lande - for eksempel Kina - opruste i stor stil.

    Ifølge Det Internationale Atomenergiagentur (IEAE) findes der 451 operationelle atomkraftværker over hele verden (tallene er fra 31. december 2018).

    98 af disse ligger i USA, men også Frankrig (58), Kina (46), Japan (39) og Rusland (36) har et væld af kraftværker inden for egne landegrænser.

    Atomkraft splitter forskerne og befolkningen

    Så hvorfor er der ikke blevet implementeret mere kernekraft i den danske energisektor?

    »På sin vis har vi atomkraft i vores energiforsyning, da vi importerer strøm fra vores nabolande, men at der ikke er bygget atomkraftværker i Danmark, er en politisk beslutning. Atomkraft i Danmark ville kunne gøre vores elforsyning CO2-fri og formentlig til en væsentligt billigere pris,« mener Bent Lauritzen.

    Brian Vad Mathiesen, der som tidligere nævnt er fortaler for vedvarende energi, er stærkt uenig med Bent Lauritzen i, at det er værd at satse på atomkraft i Danmark.

    De polariserede holdninger blev skåret helt ud i pap i september 2020 i en livechat på Forskerzonen, som du kan læse alt om i artiklen ’Forskere dybt uenige: Skal atomkraft spille en rolle i Danmark?

    Og til jer, der er bekymrede for, at en ulykke som den i Tjernobyl eller i Fukushima kunne ske igen, har Bent Lauritzen dette at sige:

    »Siden Tjernobyl har der været en stor udvikling i sikkerheden. Du ville ikke bygge et atomkraftværk som Tjernobyl i dag. I dag kan du bygge et atomkraftværk, så en naturkatastrofe – som den, der fik Fukushima til at kollapse, ikke ville have samme alvorlige konsekvenser.«

    Hvis du vil blive klogere på atomkraft og argumenterne for og imod, kan du læse artiklerne:

    Fokusområde 3: Landbrug - holistisk tilgang skal til

    Når det kommer til landbruget, understreger Jørgen E. Olesen, der er professor på Aarhus Universitet, at der ikke kun er tale om en klimakrise, men at der er flere forskellige, massive udfordringer, som fødevaresektoren skal overkomme.

    »Et vigtigt element i det her er, at landbruget – udover klimaet - også påvirker miljøet, vores ressourcegrundlag og biodiversiteten. Derfor er man nødt til at se det i en holistisk kontekst – også omkring hvad påvirkningerne er. Det er også vigtigt at nævne, at det ikke kun handler om fødevareindustrien. I virkeligheden handler det også om de andre biobaserede løsninger, som vi skal finde – både til bioenergi og biobaserede materialer,« mener Jørgen E. Olesen og fortsætter:

    »Det er svært at pege på én teknologisk løsning. Der en tendens i den offentlige debat til, at man skal sige, at man skal fokusere på én ting. Det er i virkeligheden dybt forkert efter min mening«.

    I juni 2021 var Jørgen E. Olesen med til at udgive en såkaldt ’roadmap’, hvor han sammen med andre forskere på området peger på teknologiske løsningerne på fire områder inden for landbrug- og fødevareindustrien, hvis man skal nå de nationale og globale klimamål inden henholdsvis 2030 og 2050.

    De fire områder er:

    • Brug og håndtering af jordarealer
    • Dyrebaseret fødevareproduktion
    • Plantebaseret fødevareproduktion
    • Bioteknologibaseret fødevareproduktion og alternative kilder til protein

    »Der skal udvikles teknologi i landbrugsproduktion for at mindske behovet for jord, så vi får så meget udbytte som muligt på mindst muligt areal. Vi skal minimere spild i hele værdikæden fra mark til detailhandlen og hos forbrugeren. Og så skal vi indstille os på at ændre diæt,« mener professoren og fortsætter:

    »Inden for hvert af disse fire områder er der en lang række teknologiske løsninger, som skal bringes i spil. Vores roadmap handler heller ikke kun om teknologier, men også om diverse interessenter og logistikken i det her.«

    insekter landbrug 2050 danmark

    I 'Roadmap for sustainable transformation of the danish agri-food system' peger Jørgen E. Olesen på et hav af løsninger for at gøre den danske fødevare- og landbrugssektor klimaneutral inden 2050. Heriblandt skal insektprotein være en naturlig ingrediens i danske retter i 2050. (Foto: Shutterstock).

    Selvom han ikke er meget for at fremhæve én enkelt teknologi, peger Jørgen E. Olesen på, at bioraffinering kommer til at blive en stor del fremtidens løsninger.

    Ved bioraffinering bruger man biomasse til at udnytte alle dets næringsstoffer. Processen forgår typisk på et produktionsanlæg, hvor man ved hjælp af forskellige metoder kan separere næringsstoffer fra biomassen.

    Det kan du læse mere om i artiklen: ’Grøn omstilling: Bør vi droppe offentlig forskning i kød og mejeriprodukter?

    Du kan desuden dykke ned i mange flere artikler om landbruget, klima og biodiversitet:

    Fokusområde: Træplantning - de rigtige træer skal plantes de rigtige steder

    Udsving i klimaet kan give udfordringer for træer og planter.

    Derfor får vi mest ud af naturens ressourcer, hvis vi har robuste planter og træer de rigtige steder, så man får mest ud af dem, mener Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker ved Københavns Universitet.

    Udfordringer og fordele ved at plante træer

    Danmarks skovareal er opgjort til 14,7% af landets areal, og det er svagt stigende.

    En af udfordringerne med at plante flere træer er, om man i Danmark har areal nok.

    »Samfundet har også brug for fødevarer. Man skal plante træer i områder, hvor det ikke er optimalt at dyrke landbrug til fødevarer,« siger Vivian Kvist Johannsen.

    Kilde: Skovstatistik 2020

    »Der er forskel på, hvordan et egetræ og et rødgran vokser. Rødgran kan nogle gange fange mere CO2 på en dårlig jord, end et egetræ kan, fordi rødgranen har nemmere ved at udnytte de få næringsstoffer, der er i den dårlige jord,« fortæller hun og fortsætter:

    »Dels handler det om at vælge de rigtige træer til den rigtige jord, men det handler også om genetik. Med klimaforandringer handler det om at vælge frø og planter, der er tilpasset til det klima, vi både har nu, men også får på sigt. Vi skal sikre, at de frø, vi planter i jorden i dag, har en tilpasningsevne, så de kan overleve i mange år fremover.«

    Men hvordan ved forskerne, hvilke planter der har bedst levedygtighed?

    »Vi har i mere end 100 år forsket i træers levedygtighed. Vi har for eksempel kigget på, hvad der vil ske, hvis man planter et egetræ, der stammer fra Sydfrankrig, i Danmark. Hvordan reagerer det på det klima, vi har, og de udsving i klimaet, vi oplever? Her har vi fået en fornemmelse for, at nogle træarter kan tilpasse sig og har en stor spændvidde i, hvad de kan klare.«

    Kvist Johannsen peger på, at udfordringen især vedrører, hvad vi ellers bruger vores landarealer til.

    træer træplantning

    Skovene optager CO2 fra atmosfæren og lagrer kulstof i træernes som en del af fotosyntesen, og skovene udgør det største naturlige kulstoflager på landjorden. Faktisk findes 80 procent af alt kulstof bundet i landjordens økosystemer i skovene. (Foto: Shutterstock).

    Ifølge seniorforskeren skal man huske, at skovene ikke er kun er til for træerne og kulstofbindingens skyld, for man skal også tage højde for skovenes betydning for biodiversiteten, for menneskers velvære og for vores grundvand.

    Samtidig er beslutningerne om, hvilke træer vi planter enormt vigtige, da træer naturligvis tager sin tid om at gro.

    »Hvis vi vælger at plante træer nu, får vi dels opbygget et kulstoflager i skove. Samtidig vil man have biomasse til brug i den grønne omstilling. Hvis man for eksempel et år høster træer, der er i overskud, vil man kunne bruge dem til arbejdet med bygninger, møbler og mange andre ting, som vi i dag får fra fossile ressourcer. For eksempel i bioraffinering og til energi eller til Power to X-teknologien, hvor man laver brændstof til blandt andet skibe og fly.«

    »Byggeri står for 30 procent af udledningen i EU, så hvis man kan reducere energibelastningen fra byggerier, og ovenikøbet gemme CO2 i bygninger ved at bruge træ i stedet for beton eller stål, så opnår man et mindre energiforbrug i bygningsprocessen og bevarer samtidig træ, der kan ophobe CO2 i en længere årrække,« slutter Vivian Kvist Johannsen.

    Du kan læse mere om træplantning i artiklerne:

    Dyk ned i flere af fremtidens teknologier

    Hvis du vil læse mere om forskellige grønne teknologier, som vi muligvis kommer til at se mere til i fremtiden, kan du klikke på historierne herunder:

    Red Verden med Videnskab.dk

    I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

    Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

    Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

    Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

    Ny video fra Tjek

    Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

    Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

    Ugens videnskabsbillede

    Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

    Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

    Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

    Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

    Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

    Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

    Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

    Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

    Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

    Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

    Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

    Med venlig hilsen

    Videnskab.dk