Andreas Mogensens næste rumrejse, der varer et halvt år, bliver en helt anden oplevelse end det lynvisit på 10 dage, han aflagde på Den Internationale Rumstation i 2015.
Den belgiske astronaut Frank de Winne har beskrevet et langtidsophold således:
»Hvis du er der i en uge eller to, er du stort set på et højt niveau hele tiden. Det er ikke det samme, når man er der i seks måneder,« lyder det fra Frank de Winne ifølge The Guardian.
»Du skal styre dit humør og din motivation på trods af uundgåelige tilbageslag. Ting, der er vanskelige på kort sigt, såsom ikke at have et brusebad eller frisk frugt, bliver en del af det normale liv. De ting, du virkelig savner, er tæt kontakt med din kone, dine børn og din familie og venner,« uddyber han.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger, foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Det skal Andreas Mogensen på ISS
Når Andreas Mogensen ankommer, bliver han en del af et team, der har to grundlæggende opgaver:
- Laboratoriearbejde for forskere her på Jorden. Rumstationen er udstyret med flere laboratoriekonsoller, som nærmest har form som store skabe. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med forskerne på Jorden, der naturligvis har gode muligheder for at kunne komme i kontakt med astronauten.
- Vedligeholde rumstationen. Ofte er der tale om småreparationer, men undertiden er der behov for en rumvandring, hvis udstyr på ydersiden af rumstationen skal repareres eller erstattes af nyt udstyr. Der er normalt altid to på en sådan rumvandring, som kan vare op til omkring syv timer.
På mange områder kan en astronaut beskrives som en laborant eller tekniker, som udfører det arbejde, der er planlagt af forskere her på Jorden.
Nogle opgaver løses, ved at to eller flere astronauter samarbejder, andre må man klare selv. Så når man udvælger astronauter, lægger man stor vægt på især to ting:
- En teknisk eller videnskabelig uddannelse – mange astronauter er således ingeniører.
- Erfaring med praktisk laboratoriearbejde og så meget teknisk snilde, at man selv kan udføre mindre reparationer.
Besætningen er normalt 6-7 astronauter, både mænd og kvinder.
Der er altid både russere og amerikanere på rumstationen, men man kan også møde astronauter fra Japan, Canada og europæiske lande.
\ Læs mere
En moderne astronaut skal kunne samarbejde med alle
Når man skal være sammen i mange måneder på en rumstation, er det nødvendigt at være et venligt og omgængeligt menneske, der kan samarbejde med andre.
Nogle af de første astronauter var superegoer, men den type kan man bestemt ikke bruge i dag. Andreas Mogensen er her et meget fint eksempel på den moderne type af astronauter.
Det er i øvrigt ikke særlig sandsynligt, at Andreas på forhånd vil kende de andre på rumstationen – og han ved heller ikke, hvem han skal opsendes med.
Crew Dragon medfører fire astronauter, og kun de to er udvalgt indtil nu, nemlig Andreas Mogensen, som er pilot og kaptajnen for hele holdet, og en amerikansk astronaut ved navn Jasmin Moghbeli, som ikke har været i rummet før.
Hvem de to sidste er, ved man ikke endnu – det kommer sikkert også til at afhænge af forskningsopgaverne.
Vi er dermed meget langt fra de gamle dage, hvor en besætning trænede sammen i månedsvis før opsendelsen, så man kunne se, om de gik godt i spænd. Nu skal en moderne astronaut simpelthen kunne komme godt ud af det sammen med (næsten) alle. Selv astronauter er jo også mennesker…
Mange astronauter har en militær baggrund, og de skal så vænne sig til, at ISS er en civil station. Tilsvarende skal de civile astronauter lære, at for at klare arbejdet på ISS er en smule militær disciplin nødvendig.
Tidligt op – og sent i seng
Således er det en meget stor fordel, at man indretter sig med et fælles døgn, så alle står op, arbejder og går i seng på nogenlunde samme tid.
For ikke at gøre alle helt forvirrede, så kører rumstationen efter GMT (engelsk tid). Den er lige generende for centrene i Houston og Moskva, men det er det kompromis, man endte med.
Man står op klokken 6-7 om ’morgenen’ og har så forhåbentligt fået mindst 8 timers søvn. Nogle sover godt i den vægtløse tilstand, for andre er det mere vanskeligt. De fleste astronauter sover i en sovepose, som er hængt op på væggen i deres meget lille private kabine.
Det er meget vigtigt med en ventilator i kabinen. I den vægtløse tilstand stiger varm luft nemlig ikke op, så astronauter i dårligt ventilerede sektioner ender omgivet af en boble af deres egen udåndede kuldioxid. Resultatet er mangel på ilt: I bedste fald vil de vågne op med en dundrende hovedpine og gispe efter luft…
Ventilatorer og luftfiltre og luftfiltre støjer – nogle astronauter har sammenlignet det med at bo indeni en kæmpe støvsuger. Derfor foretrækker nogle astronauter at sove med ørepropper. Men de fleste vænner sig til sidst til støjen, ligesom mennesker på Jorden vænner sig til at bo på en hovedvej.
For mange virker denne baggrunds lyd faktisk betryggende, for så ved man, at alt er i orden.
\ Læs mere
Intet bad i et halvt år og ingen vaskemaskine
Når man vågner i sin meget lille kabine, kan man ikke bare gå ud og tage et brusebad. Man skal i et halvt år klare sig med fugtige servietter.
Man kan heller ikke bare skifte tøj hver dag. Der er ingen vaskemaskine om bord på ISS, men et lager af rent tøj. Det er dog ikke ubegrænset stort, så den personlige hygiejne er meget, meget vigtig.
Snavset tøj ender samme sted som madaffald og snavsede tallerkener: Det pakkes godt ned og sendes så retur ind i atmosfæren med et af de mange transportrumskibe, som sender forsyninger op til ISS.
De fleste transportrumskib er nemlig beregnet til at brænde op i atmosfæren, når de er tømt for deres forsyninger, så de ender som affaldsbeholdere.
Hårvask klares med en særlig shampoo, som kun kræver et par dråber vand. Det siges, at med denne noget specielle shampoo kan man nøjes med at rede håret og alligevel få det rent. Derfor er det lidt overraskende, at mange af de kvindelige astronauter alligevel vælger at have langt hår.
Til gengæld har mændene et helt andet problem, nemlig barbering. Elektriske barbermaskiner får skægstubbe til at svæve omkring, så de fleste foretrækker en skraber med barbercreme, som kan holde på skægstubbene, til man tørrer skraberen ren i et håndklæde – som heller ikke bare kan lægges til vask.
Tandbørstning foregår som på Jorden, men med et minimalt forbrug af vand. Og morgenens toiletbesøg er altså noget, der tager tid, og hvis man vil være populær, så afleveres toilettet i samme pæne tilstand, som da man kom. Det er ikke så let, som det lyder.
Hvis man en sjælden gang har brug for at studse lokkerne, så er det ikke bare med en saks, men også med en støvsuger, som fjerner alle løse hår.
Dagens arbejde kræver omstillingsparathed
Grundlæggende er der afsat 8,5 timer til søvn og 6,5 timer til arbejde.
At arbejdsdagen ikke er længere hænger sammen med, at alting tager lang tid i vægtløs tilstand, samt at man hver dag skal udføre 2,5 timers motion – ofte på et løbebånd eller træningscykel – for at modvirke at knogler og muskler bliver svækkede i den vægtløse tilstand.
Desuden kan man normalt ikke bare ’gå på arbejde’. Der kommer hele tiden instrukser op fra Jorden, og dem skal der være tid til at læse. Ofte drejer det sig om ændringer i de forsøg, som skal udføres, og så skal der måske findes nyt værktøj eller udstyr frem.
Der skal også afsættes tid til at modtage transportrumskibe, tømme dem for deres last og så fylde dem med affald. Og hele tiden skal man holde godt styr på, hvor alting anbringes, så det er noget, som godt kan tage tid.
Der er virkelig god grund til, at astronauterne hele tiden afprøver robotter, som kan aflaste dem med arbejdet. Nogle af disse robotter virker ganske avancerede og intelligente, og det er en teknik, som nok ret hurtigt også vil blive brugt her på Jorden.
I mange tilfælde består arbejdet i at svæve hen til et stort laboratorieskab, og forankre fødderne godt så man ikke svæver bort igen.
Den bærbare computer tændes, de nyeste instrukser studeres, og om nødvendigt kan man komme i direkte kontakt med forskerne på Jorden. Og så er det bare om at komme i gang og klare alle de små problemer, der altid opstår.
Der er afsat en time til en god frokost, men det tager tid at finde frem og rydde op i den vægtløse tilstand.
Og på en rumstation betyder oprydning virkelig oprydning – ikke noget med at efterlade krummer, som kan svæve omkring og komme ind steder, hvor de kan genere udstyr.
Til gengæld undgås opvask, da alt affald og alle snavsede tallerkener bare kasseres og gemmes væk til det sendes tilbage til atmosfæren for at brænde op.
Weekend og fritid
Arbejdsugen er på 5½ dag, så weekenden er på 1½ dag. Men, som astronauten Shannon Walker skriver ifølge NASA, så er der nok at se til:
»Lørdag er beregnet til rengøring og motion. Stationen er et stort sted, og det tager flere timer at støvsuge og rense dens overflader. Heldigvis har vi en stor besætning, så vi kan fordele opgaverne.«
»Vi tager os også af ting, der normalt ikke er på den formelle tidsplan, men som er enormt vigtige, såsom at holde orden i lasten og madrationer.«
»Jeg ved, at det lyder simpelt, men aktiviteter i rummet tager altid meget længere tid end at udføre den tilsvarende aktivitet på Jorden. Og hvis du ikke er ekstremt omhyggelig, vil du virkelig mærke det, når du forsøger at finde tid til det ‘rigtige’ arbejde.«
»Søndage er typisk fridage (undtagen motion, selvfølgelig).«
Andreas Mogensen får fire fridage
Heldigvis bliver der normalt også tid til at holde kontakt med familien på Jorden eller bare nyde udsigten til den altid afvekslende blå Jord.
Men selv da kan man ikke holde helt fri: Den fysiske træning skal altid passes.
Der er otte fridage på et år, så Andreas Mogensen vil få fire på sin seks måneder lange flyvning. Hvilke fridage, der er tale om, aftales før afgang, da forskellige lande har forskellige festdage.
Det vil blive ganske spændende at høre, hvordan Andreas Mogensen kommer til at opleve seks måneder i rummet.
