Meteorsværmen Orioniderne er aktiv fra 23. september til den 27. november og har maksimum i disse dage.
Hvis det er klart vejr, skal du derfor holde øje med himlen. Du kan nemlig være heldig at se op mod 25 stjerneskud i timen.
Det kræver dog optimale observationsbetingelser at se 25 i timen, men selv den almindelige iagttager kan forvente at se omkring 10 stjerneskud på en time.
\ Læs mere
En jæger og en spinderok
Orioniderne har fået sit navn efter stjernebilledet Orion, da meteorsværmen ser ud til at udspringe lige over det kendte vinterstjernebillede.
Orion er opkaldt efter en jæger fra den græske mytologi, men de fleste oldtidskulturer har deres egne myter for de tre karakteristiske stjerner i Orions bælte.
I nordisk mytologi bliver de tre stjerner i Orions bælte betegnet som Friggs spinderok. De blev også kaldt Friggerokken eller Friggetenen.
Kometrester
De årlige meteorsværme finder sted, når Jorden bevæger sig ind i rester fra kometer, der er blevet smidt af kometen i dens bane omkring Solen.
Orioniderne består af rester fra Halleys Komet, der sidst fløj forbi Jorden i 1985-1986. Kometens langstrakte bane betyder, at den kun besøger os hvert 76. år.
Pluto er det største objekt i Kuiperbæltet, der ligger i en fast bane. Omvendt tager kometer, deriblandt Halleys komet, på tur i det indre solsystem. Kometens bane tager den regelmæssigt forbi Jorden hvert 76. år, og næste gang, vi kan se kometen fra Jorden, er i 2061.
Årets Orionider
Orioniderne er en middelstor meterosværm og producerer normalt mellem 20 og 25 stjerneskud i timen.
\ Læs mere
I år er månen ny den 19. oktober, og det giver gode betingelser for at se stjerneskud.
Til gengæld er vejrudsigten ikke særlig lovende, men vend blikket opad, hvis du skulle se en skyfri himmel.
