Højt over skydækket på Hawaiis bjerge er verdens største solobservatorie, døbt Daniel K. Inouye Solar Telescope, i gang med at blive bygget.
Selvom observatoriet endnu ikke er færdigbygget, brugte astronomerne helt tilbage i januar teleskopets kraftige linse til at tage billeder af en solplet, som de nu har offentliggjort.
Det skriver National Solar Observatory (NSO) i en pressemeddelelse.
Solpletten i billedet har en diameter på over 16.000 kilometer, men udgør kun en brøkdel af Solens overflade og ville snildt kunne rumme hele Jorden.
De streger, der til forveksling ligner en iris, er varme og kolde gasser, som bliver formet gennem en kombination af intense magnetfelter og de ekstremt varme gasser, der samles under overfladen.
Solpletter er mørke områder på Solens overflade, hvor midlertidige magnetfelter forhindrer varme fra Solens indre i at nå overfladen, skriver NSO.
\ Læs mere
Derfor er solpletterne koldere end de omkringliggende områder, men er stadig over 4.000 grader varme.
Solens aktivitets følger 11 år lange cyklusser, og forskere bruger solpletter som markører for, hvor aktiv Solen er.
2019 var solpletminimum, hvilket er det punkt i cyklussen, hvor solaktiviteten er på sit laveste, skriver NSO.
Den fotograferede solplet markerer begyndelsen af en ny cyklus, hvor solaktiviteten forventes at kulminere i 2025 - et sammentræf, som glæder astronomerne.
»Med indtrædelsen af denne solcyklus, træder vi også ind i æraen af Inouye Solar Telescope,« fortæller Matt Mountain, direktøren for Association of Universities for Research in Astronomy, som er den organisation, der driver observatoriet.
»Vi kan nu pege verdens mest avancerede solteleskop mod Solen, for at tage og dele utroligt detaljerede billeder og bidrage til vores videnskabelige indsigt omkring Solens aktivitet.«
\ Læs mere
\ Læs mere
cll
