Det buldrede og bragede i det spæde solsystem for milliarder af år siden.
Støv, gas og is kolliderede med hinanden og føj omkring den unge sol i en sky formet som en disk. I dette voldsomme inferno blev planeterne skabt.
Hidtil har man dog troet, at denne disk af partikler var forholdsvis ensformig, glat og kontinuerlig. Men det anfægter et forskerhold fra Southwest Research Institute i Boulder, USA, nu ifølge sciencenews.org.
På baggrund af simulationer hævder de, at disken havde et hul i en afstand fra Solen, der passer med Mars’ beliggenhed.
Det kan opklare mysteriet om, hvorfor Mars er blevet en lilleputplanet sammenlignet med Jorden og Venus.
Planetspirer hvirvlede partiklerne op
Simulationen viser, at små planetspirer på størrelse med Månen blev dannet hurtigere i regionerne tæt på Solen end længere ude. Det skyldes, at i det indre solsystem var tætheden af partikler større.
Disse babyplaneters tyngdekraft har påvirket hinanden med den konsekvens, at partikler og små asteroidelignende klumper tæt på planeterne blev slynget omkring. De ophvirvlede partikler ydede så modsat en kraft tilbage på planeterne.
Planeterne i det indre solsystem blev påvirket af lige mange kræfter på begge sider og blev derved holdt på plads.
Som at flygte fra Alcatraz
Men for den bagerste planet i feltet længst væk fra centrum så det anderledes ud.
Her var påvirkningen fra de hvirvlende partikler større på den side, der vendte mod Solen. Det betød, at planeten blev skubbet ud gennem disken over en periode på nogle hundrede tusinde år.
Cirka 1,5 gange afstanden fra Solen til Jorden blev planeten bremset, fordi den nåede det hul, forskerholdet mener, opstod i partikeldisken. Her faldt den til ro og stoppede med at vokse. Mars var skabt.
»Det er som om, denne planetspire flygtede fra Alcatraz og efterlod alt volden og actionbraget i Jorden-Venus-zonen,« fortæller David Minton, en af hovedmænden bag den nye teori, til sciencenews.org.
Den nye simulation for planeternes dannelse blev præsenteret ved American Astronomical Society’s Division for Planetary Sciences’ årlige møde i Californien.
Teorien er stadig meget spekulativ og er endnu ikke publiceret.
