NASA-agent skal forhindre liv fra rummet i at nå Jorden

Catharine A. Conley, professor i biologi, er den kvinde, der siden 2006 har været indehaver af den stilfulde titel ’Planetary Protection Officer’ hos NASA.

»Vi er en meget lille politistyrke. Japan har en, Canada er ved at udpege en, og så er der en Planetary Protection Officer, der er udnævnt af Committee of Space Research. Jeg har endda fået mit eget politiskilt, og mit selvvalgte nummer er 007,« fortæller hun, da hun interviewes under hendes deltagelse i AAAS-konferencen i Washington DC.

Hendes job består primært i at sikre, at rumfartøjer, der vender tilbage til Jorden, ikke har liv fra rummet med sig, som kan ødelægge miljøet her på jorden.

»Hvis vi finder liv på en anden planet, skal vi beskytte vores planet mod det. Selv om det er højst usandsynligt, at liv fra rummet vil kunne sprede sig og ødelægge Jorden, er det at forhindre det vores højeste prioritet.«

Tidlig bekymring

Folk i rumfartsmiljøet begyndte faktisk at bekymre sig om dette meget tidligt.

Allerede i 1958 blev der publiceret en artikel i tidsskriftet Science, hvor forskere udtrykte skepsis over for at introducere organismer fra Jorden på Månen og vice versa.

Diskussionen førte til en FN-traktat, der kom i 1967, som siger, at man ikke må indføre nye arter i rummet, og også at man ikke må introducere nye arter på Jorden, der kan beskadige den.

Læs mere om traktaten her.

Traktaten har ført til, at de fleste rumfartsorganisation har inkorporeret reglerne i deres interne politikker, og de fleste har også en regel, der siger, de kun vil samarbejde med andre rumfartsorganisationer, der følger de samme retningslinjer.

Tre steder med muligt liv

Conley fortæller, at der er tre primære steder i solsystemet, hvor vi tror, der kan være liv, og hvor liv fra Jorden kan overleve.

Det er planeterne Mars, Europa – en af Jupiters måner – og Enceladus, som er en af Saturns måner.

Europa har et tykt lag is på overfladen, men har samtidigt et flere kilometer dybt hav under isen.

»Vandet er i kontakt med sten på bunden, og vi tror måske, der kunne være undersøiske varmekilder, lige som dem, vi har på Jorden, fordi vi mener, at der kan være vulkansk aktivitet inde i månen.«

En rumrejse til Mars har mange restriktioner. Selv om meteoritter fra Mars rammer Jorden med jævne mellemrum, så tager denne tur fra Mars til Jorden, så længe, man ikke mener, organismer vil overleve turen.

»Men en rumrejse frem og tilbage tager kort nok tid til, at vi tager alle forholdsregler i tilfælde af, at vi har nogle uønskede organismer med os hjem.«

Beskytter andre planeter

Ud over at beskytte Jorden mod livet fra rummet har Conley også ansvaret for at beskytte de andre planeter mod organismer fra Jorden.

Hun fortæller, at mikroorganismer lever næsten overalt på Jorden i alle slags miljøer, og at NASA har forsøgt at tage liv med ud i rummet for at se, om det overlever.

Mikroorganismer har været med på tur til den internationale rumstation og tilbage igen, og det viste sig, at de kunne leve videre nøjagtigt som før.

Jorden har også organismer, der lever i tre kilometers dybde – i Mponeng-minen i Sydafrika.

»Miljøet her er formentlig ikke så forskellig fra det under Mars’ overflade, og derfor tror vi, at liv fra Jorden vil kunne overleve andre steder i rummet.«

Conley fortæller, at hvilke restriktioner, der lægges på rumrejser, afhænger af, hvor i rummet de skal hen, og at det samtidigt kræver, at oplysningerne løbende opdateres, så de altid tager hensyn til de nyeste videnskabelige resultater.«

»Månen blev tidligere opfattet som totalt livløs, men nu ved vi, at der er is på polerne af Månen. Derfor er Månen nu blevet kategoriseret som ’interessant’, fordi vi mener, at denne is kan indeholde oplysninger om, hvordan livet opstod i solsystemet.«

Må ikke forvirre sensorerne

Det at rumfartøjerne er så sterile som muligt, skal ikke alene forhindre, at organismer fra Jorden skal besætte et himmellegeme som kaniner i Australien, men er samtidigt vigtigt for, at der ikke skabes forvirring, når de søger efter liv på andre planeter.

Mars Science Laboratory (MSL) er en rover, der skal flyves til Mars i udgangen af marts 2011, og dens vigtigste opgave er at lede efter liv. Roveren er fuld af avanceret udstyr, der kan afsløre de mindste livsformer.

»Indtil videre ser det ikke ud som om, vi formår at være så forsigtige, som vi burde, hvilket betyder, at data, der kommer tilbage fra MSL, vil ikke være så pålidelig, som vi kunne ønske.«

Men med Mars Astro Biology Explorer – Cacher (MAX-C), der skal til Mars i 2018, vil vi være meget bedre på det punkt, og i denne mission tager vi samtidigt prøverne med tilbage til Jorden, i stedet for at lade prøverne blive analyseret af en robot på Mars.

»Vi vil også gerne sende ubåde til vandmasserne på månen Europa, og der er også ekstremt vigtigt, at fartøjerne er helt rene,« siger Conley.