To forskere fra Caltech University i USA har fundet tegn på en ny planet, Planet 9.
De har lavet beregninger, der tyder på, at der findes en niende planet i vores solsystem.
Denne mystiske planet skulle efter sigende veje cirka 10 gange så meget som Jorden og kredse i en bane, der i gennemsnit er 20 gange længere væk fra Solen end Neptuns bane.
Man kan dog ikke være helt sikker på, at Planet 9 faktisk findes, for der ingen, der har observeret den direkte.
Og hvis den virkelig findes, kan den så kvalificeres som planet?
Planeter skal opfylde tre kriterier
Den Internationale Astronomiske Union, IAU, har en række betingelser, der skal være opfyldt, for at et objekt kan klassificeres som en planet.
For det første skal objektet kredse om en stjerne, uden selv at være en stjerne.
For det andet skal det være tungt nok til, at tyngdekraften kan trække materialet sammen til en næsten sfærisk form.
For det tredje vil en planet have ryddet op i sin bane rundt om Solen ved hjælp af sin tyngdekraft.
Dem som interesserer sig for astronomi ved, at det ikke er første gang, vi måske glæder os for tidligt over mulige nyfundne planeter i vores solsystem.
Siden gammel tid har man kendt til planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn, for de er nemlig synlige på nattehimlen med det blotte øje.
Men i slutningen af 1700-tallet blev planeten Uranus opdaget, og siden da er det gået stærkt med at finde nye planetkandidater i vores solsystem.
Uranus
Den britiske astronom William Herschel opdagede Uranus ved et tilfælde 13. marts 1781, da han kiggede på stjerner med sit teleskop.
Én ‘stjerne’ virkede anderledes end de andre, og efter et års observationer viste det sig, at den fulgte et kredsløb.
Uranus er navngivet efter den græske gud Ouraons.
Det er den eneste planet, der opkaldt efter en græsk gud i stedet for en romersk.
Neptun
Neptun er den første planet, hvis eksistens blev forudsagt ved hjælp af matematiske beregninger, før den blev observeret for første gang 23. september 1846.
Uregelmæssigheder i Uranus’ kredsløb fik den franske astronom Alexis Bouvard til at foreslå, at en tiltrækning fra et andet objekt kunne være grunden til dette.
Neptun fik sit navn efter den romerske gud for havet.
Pluto
Pluto blev opdaget i 1930 af amatørastronomen Clyde Tombaugh, og den fik hurtigt den officielle klassificering som planet.
Da Pluto blev opdaget, vidste man ikke, at den lå i et bælte fyldt med kometer og asteroider.
Men det viste sig, at Pluto var meget anderledes end de andre otte kendte planeter, både med hensyn til størrelse, sammensætning og dens langstrakte omløbsbane om Solen.
Der var en del debat om, hvorvidt Pluto og andre objekter i det såkaldte Kuiperbælte burde klassificeres som planeter.
Den Internationale Astronomiske Union vedtog imidlertidig ved afstemningen 24. august 2006, at Pluto og de øvrige himmellegemer i bæltet ikke kan klassificeres som planeter, og Pluto blev omklassificeret til en dværgplanet.
\ Læs mere
Ceres
Ceres, et objekt, der befinder sig i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter, blev opdaget i 1801 og blev i første omgang tilforordnet som ny planet.
Men i 1850 blev den nedgraderet til en asteroide.
I 2006 fik Ceres dog status som dværgplanet.
Den dumper nemlg det tredje kriterium fra IAU, da den ikke har optaget alle sten- og støvfragmenter i sin bane ved hjælp af tyngdekraft.
Ceres er det største objekt i asteroidebæltet, og den udgør næsten en tredjedel af dets samlede masse.
Ceres er dog alligevel den mindste dværgplanet, vi har opdaget i vores solsystem, med en diameter på 950 kilometer.
Eris
Eris er den næststørste dværgplanet i vores solsystem.
Derfor foreslog NASA i 2005, at man kunne overveje den som kandidat til en tiende planet.
Det var til sidst Eris’ opdagelse, der førte til, at Pluto blev degraderet til en dværgplanet.
I 1990’erne fandt man flere små ‘planeter’ bag Pluto, i det såkaldte Kuiperbælte.
Ud over Pluto, Ceres og Eris kender vi til to andre dværgplaneter i vores solsystem, nemlig Haumea og Makemake, der henholdsvis er opkaldt efter en hawaiiansk gud og en gud fra Påskeøerne.
Sedna
Sedna, som er omtrent lige så stor som Pluto, men tre gange længere væk fra Solen, blev fundet i 2004. I første omgang blev den af nogen beskrevet som en potentiel tiende planet i vores solsystem.
Siden da har der været debat om, hvad Sedna egentlig er for en størrelse.
I dag er den betegnet som en dværgplanetskandidat, og den er altså ikke medlem af dværgplanetsfamilien.
Eftersom Sedna er hele 12,8 milliarder kilometer væk, er det svært at finde ud af, hvordan overfladen ser ud, men astronomer mener, at Sedna har en rødlig farve.
I 2004 blev den beskrevet som det andetmest røde objekt i vores solsystem efter Mars.
Charon
Plutos største måne, Charon, blev oprindeligt også overvejet som planet, men blev hurtig udnævnt som en af Plutos måner.
På grund af tidevandskræfter roterer Pluto og Charon begge om deres akser, på samme tid som det tager Charon at gennemføre et omløb om Pluto.
Resultatet er, at de to kloder altid vender den samme side mod hinanden i en såkaldt bunden rotation, som vi ser ved mange måner.
Pluto og Charon er kun 19.640 kilometer væk fra hinanden. Det er mindre end afstanden mellem London og Sydney i fugleflugtslinje.
Mens Pluto virker rødlig, ser Charon mere grå ud.
Forskere mener, at det skyldes, at Pluto er dækket med nitrogen og methan, hvorimod Charon er dækket af is.
Planet 9
Med alt dette i baghovedet bliver det spændende at se, om den mystiske, måske slet ikke eksisterende, Planet 9 vil opfylde kriterierne.
Efter Caltech-forskernes beregninger burde den i hvert fald være større end vores egen Jord, så nu må vi bare vente på at nogen observerer den nye planet.
Redigeret af Agnes Rasmussen og Karsten Bomholt
