Så du solnedgangen i går aftes? Så har du måske spottet og undret dig over samme overraskende syn som vores læser Jonna.
»Jeg havde lige sat mig på min tagterrasse for at se solnedgangen, og der så jeg det her helt surrealistiske syn af to sole på himlen. Det er det vildeste, jeg har oplevet. Hvordan hænger det sammen?« spørger hun Videnskab.dk
Jonna fik fotograferet og filmet det fascinerende fænomen på himlen, og straks efter vi hørte om det, ringede vi til Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) for at finde svar.
Skabt gennem millioner af iskrystaller
Svaret er naturligvis ikke, at Solen pludselig har fået en tvilling.
Der er i stedet tale om et fænomen kaldes bisol (Parhelia), og ifølge fysiker Kristian Pagh Nielsen fra DMI opstår det, når der er iskrystaller i luften.
»Nogle skyer er lavet af regndråber og andre af iskrystaller, alt efter hvor koldt det er i vejret, eller hvor højt på himlen, skyerne befinder sig,« fortæller han til Videnskab.dk og uddyber.
»Iskrystallerne dannes i forskellige former, men oftest viser de sig som sekskanter af is, der fungerer som en slags prisme, der spreder Solens lys. Og når det sker, opstår der forskellige lysfænomener, blandt andet bisole.«
Op til fire bisole på én gang
En bisol, også kendt som ‘solhund’, er altså reflekteret, bøjet lys, der skaber illusionen af flere sole.
»Man kan være heldig at se helt op til fire bisole på en gang, men oftest ser man én eller måske to bisole, der ligger på hver sin side af den rigtige Sol i en vinkel på 22 grader,« forklarer Kristian Pagh Nielsen.
\ Det spøjse fænomen optræder kun, når en ‘Halo’ omkranser Solen
En solhalo er et optisk fænomen, der viser sig som en lysende, sommetider farverig ring om Solen.
Ringen er et resultat af lys, der er reflekteret gennem millioner af bittesmå iskrystaller, som danner tynde og højtliggende skyer.
Rundt om haloen kan der opstå andre lysfænomener, såsom bisole, den øvre tangentbue og cirkumzenithal-buen, der ligner en omvendt regnbue.
Kilde: DMI
Næppe så overraskende er det vejrforholdene, der afgør, om man kan fange synet af en, to, tre eller fire bisole horisontalt eller vertikalt med Solen. Det afhænger blandt andet af, hvor store iskrystal-skyerne er, som lyset rammer og bøjes igennem.
»I princippet kan vi se det her optiske fænomen året rundt, fordi der altid er frostvejr 10 kilometer over Jorden, hvor de her skyer kan ligge. Hvis du er meget udendørs og er opmærksom på vejret, vil jeg gætte på, at bisole kan spottes hver måned her i Danmark, men vi har ingen statistik på det,« siger Kristian Pagh Nielsen.
»Hvis man gerne vil se de her lysfænomener, såsom bisole, skal man holde øje med, om der er tynde, højtliggende og jævnt fordelte skyer højt på himlen, for der er chancerne størst,« slutter han.
Det gode tip er hermed givet videre til alle læsere og ikke mindst til Jonna, som skal have stor tak for de mange fine billeder. Som altid præmieres det gode spørgsmål med Videnskab.dk-T-shirten.
Har du ligesom Jonna set noget bemærkelsesværdigt, du vil have forklaret, eller undrer du dig bare over noget, så send endelig også dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben. E-mailadressen er sv@videnskab.dk.
