For første gang nogensinde har astrofysikere nu frit udsyn til Solens poler. I første omgang er det sydpolen, der er blevet fotograferet og har fået målt sine magnetfelter af rumsonden Solar Orbiter.
»Det er ikke noget, vi har set før, fordi det er svært at komme over Solens poler. Det kræver meget brændstof, og derfor er det ikke gjort tidligere,« siger solforsker Christoffer Karoff, der er lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
»Det blev mere og mere problematisk, at vi ikke havde observationer over polerne. Vi ved ikke ret meget om, hvad der sker der. Men det ændrer sig nu,« fortsætter han.
Nu kredser den europæiske rumsonde nemlig rundt i en vinkel på 17 grader i forhold til Solens ækvator, så der er udsyn til polerne.
Indtil videre har forskerne modtaget et væld af målinger af Solens sydpol – senere kommer turen til nordpolen.
\ Ny vinkel giver ny viden
Astrofysikerne holder godt øje med Solen ved hjælp af rumteleskoper og solobservatorier her på Jorden. Men både Jorden og teleskoperne kredser rundt over Solens ækvator eller tæt på, og derfor har det været svært at observere polerne.
Her kommer Solar Orbiter til hjælp. Sonden kredser nemlig rundt i en bane, der hælder i forhold til Solens ækvator. Så bliver det meget lettere at få gode målinger af de polare områder.
I den aflange bane kommer afstanden til Solen ned på 42 millioner kilometer – tættere på end den inderste planet Merkur.
Solar Orbiter har kostet 10 milliarder kroner, der er betalt af landene i den europæiske rumorganisation ESA, herunder Danmark. Amerikanske NASA har også givet et bidrag.
Hvor plettet bliver Solen?
Målinger fra 10 forskellige instrumenter på rumsonden skal hjælpe astrofysikerne med at forstå Solen bedre.
Helt grundlæggende forstår de godt, hvordan Solen virker. Brint bliver lavet om til helium inde i centrum, den frigivne energi transporteres ud, og derfor lyser Solen.
Men der sker en masse i Solen, de ikke har så godt styr på. For eksempel hvorfor den har en aktivitetsrytme på 11 år.
»Vi har observeret Solen i hundredvis af år og ved, at der går 11 år mellem at antallet af solpletter topper. Men vi er dårlige til at forudsige, om næste solpletcyklus vil give mange pletter eller ikke så mange,« siger Christoffer Karoff.
»Vi tror, det har at gøre med strømninger i den ydre del af Solen, i den såkaldte konvektionszone,« fortsætter han.
»Disse unikke nye optagelser fra vores Solar Orbiter-mission markerer begyndelsen på en ny æra inden for solforskning.«
Plasma vælter rundt som havregrød
Hvis man kan forestille sig en gang bulderkogende havregrød, hvor varmen fra kogepladen bliver transporteret op til toppen og videre rundt, når grøden vælter rundt i gryden, har man et meget godt billede af, hvad der foregår i Solen.
»I Solen ser vi, at varm plasma driver fra Solens ækvator og ud mod polerne. Vi tror, den transport er vigtig for Solens solpletcyklus, men først nu kan vi se, hvad der foregår ved polerne,« lyder det fra Christoffer Karoff.
»Der er et samspil mellem Solens rotation, strømningerne i konvektionszonen, Solens magnetfelt og solpletterne. De hænger sammen. Solar Orbiter vil give os viden om det hele,« siger han.
Missionen fortsætter mange år endnu
Når Solen er meget aktiv og der er mange store solpletter, kommer der også kraftige solstorme. De kan give os flot nordlys, men kan også forårsage forstyrrelser i radiokommunikationen og skabe fejlstrømme i elnettet.
Forskerne vil gerne kunne forudsige solstormene, men det kræver en bedre forståelse af Solens indre dynamik og dens vilde magnetfelt. Det er præcis den viden, Solar Orbiter vil bidrage til.
Missionen er kun lige begyndt. I 2029 ændres satellittens bane, så vinklen til Solens ækvator hæves til 33 grader. Så får forskerne endnu bedre udsyn til polerne, og de bliver lidt klogere på vores lokale stjerne.
