Andreas Mogensen og hans hold, Crew-7, kom godt ombord på rumstationen, og nu kan du løbende følge med i, hvor ISS og Andreas Mogensen befinder sig på himlen.
Det er nemlig muligt at se ISS fra Danmark med det blotte øje på bestemte tidspunkter.
Der findes mange online-tjenester, widgets og interaktive kort og apps, men det behøver ikke være så kompliceret.
Det siger Carol Anne Osborrow til Videnskab.dk. Hun er uddannet fysiker, og så er hun specialkonsulent hos Department of Space Research and Technology ved DTU (Instituttet for Rum-forskning og Teknologi, på dansk).
Rumstationen kommer generelt ikke særlig højt på himlen, den kommer kun op til omkring 51 grader breddegrader, fortæller hun:
»Først skal du finde syd, og så skal du kigge mod himlen, men du skal ikke kigge for højt, fordi Den Internationale Rumstation bevæger sig nemlig længere nede på himlen.«
Der vil være et lys, som bevæger sig på den sydlige himmel i en bue, som ikke kommer særlig højt op:
»Den bevæger sig så hurtigt i forhold til alt andet på himlen, at den er nem at få øje på,« siger hun.
Husk: Tidspunktet er meget afgørende. Kommer du fem minutter for tidligt eller fem minutter for sent, betyder det, at du misser den, så du skal være klar i god tid.
På denne NASA-side kan du se et kort, der viser, hvor ISS befinder sig lige nu og her i realtid.
\ Hvordan ser ISS ud på nattehimlen?
Når vi ser ISS, så er det som en meget klar stjerne, der bevæger sig hen over himlen fra sydvest til sydøst, og som ofte 'slukkes' på sin tur hen over himlen, når den kommer ind i Jordens skygge. Se et eksempel i denne video.
Hvis man har det helt rigtige udstyr, kan man godt tage billeder, der viser de store solpaneler, og det er også gjort. Det er især flot, hvis ISS passerer hen over solskiven.
Men vi kan ikke se mange detaljer, og slet ikke astronauterne. En gang i mellem er de på rumvandring, men så er de så tæt på selve ISS, at det i praksis er umuligt at skelne dem fra rumstationen. Hvis man skulle kunne se en astronaut, skulle han/hun så langt væk, at man kan se astronauten som en lille lysprik, klart adskilt fra ISS. Og det sker aldrig.
Dragon-rumskibet har samme begrænsning. Når det nærmer sig ISS, er det i princippet muligt at se både rumskib og rumstation, men når de først er sammenkoblet, kan man ikke skelne mellem dem.
Når man sender en hilsen, så er det tanken der tæller, og medmindre man er på direkte TV eller har radiokontakt, så er tanken også det, astronauterne må nøjes med.
Tekst af Henrik og Helle Stub, Videnskab.dk's faste rumskribenter, som hver måned udgiver artikler om astronomi og rumfart
Her finder du tidspunktet og retningen
ISS-rumstationen er i konstant bevægelse, og derfor er det vigtigt, at du tjekker, hvornår den er tydelig på nattehimlen der, hvor du lige befinder dig.
Herunder kan du se et eksempel på, hvornår ISS kan spottes fra henholdsvis Aarhus, Odense og København (opdateres automatisk):
Du kan selv finde en oversigt over de næste, præcise tidspunkter for lige netop din lokation ved at gå ind på en del af NASA’s hjemmeside, der hedder Spot the Station.
Her kan du indtaste den by, som du befinder dig i, og derefter får du tidspunktet - her er en lille guide:
Rumskrot kan ændre kursen for ISS en smule
Der er ikke trafikpropper i rummet, men der er alligevel nogle forhindringer, som kan betyde, at ISS vil ændre sin kurs en smule, siger Carol Anne Oxborrow:
»Der kan ske ændringer i kredsløbet, hvis rumstationen skal undgå at ramme noget af det rumskrot, som flyver rundt omkring Jorden, og det kaldes en ‘debris avoidance manoeuvre’«, siger hun og fortsætter:
»Det gør ikke så meget, når vi skal se den, men det er alligevel en god ide at tjekke den aktuelle placering på NASA's ISS-spotter.«
ISS justerer faktisk ganske ofte sin bane, og det betyder, at omløbstiden ændres en smule. Dette skete eksempelvis for ganske nyligt og forårsagede, at Andreas Mogensens rejsetid fra opsendelsen og til docking med ISS blev forlænget med 5 timer.
Det bedste tidspunkt at se ISS er om natten
Det er nok ikke en overraskelse, siger Carol Anne Oxborrow, at det bedste tidspunkt at se ISS på, er, når det er nat på Jorden.
»Det skal være nat hernede, og sollys deroppe, så det skal være lige efter solnedgang eller lige før solopgang. Man kan dog være heldig at se den om dagen, hvis solpanelerne er orienteret, så de kaster reflekser i Danmarks retning.«
Den Internationale Rumstation har nogle lys på, når robotarmen skal udføre sit arbejde rundt om stationen, men de lys er ikke altid tændt og er desuden ikke stærke nok til at kunne ses hernede fra Jorden.
I stedet er det Solens lys, som reflekteres på rumstationens mange metaldele og de store solpaneler, forklarer Carol Anne Oxborrow, og det er den kontrast mellem lys og mørke, der gør det nemmere for os at se ISS.
»Alt mulig på rumstationen er hvidt eller sølvfarvet, og der er store blanke solpaneler.«
\ Det kraftige lys kan være et problem for ISS
De kraftige reflektioner kan være et problem for de instrumenter, som bruges på ISS. Lyset kan nemlig både blænde og skabe dårlige billeder, da nogle instrumenter såsom ASIM's kamera er enormt følsomme over for det kraftige lys.
ASIM er navnet på et dansk instrument, der observerer lyn og tordenstorme fra Den Internationale Rumstation (ISS) - det kan du læse mere om i artiklen Dansk rum-succes! ASIM opfanger neutronstjerne-udbrud.
Der er meget at se frem til
Andreas og hans holdmedlemmer er godt fremme, og nu kan den rigtige mission endelig begynde. Andreas Mogensen kommer nemlig til at forske, mens han er på ISS, og derfor kan vi nu begynde at se frem i tiden.
Og der er meget at glæde sig til, siger Carol Anne Oxborrow.
Hun glæder sig især til den forskning, som Andreas Mogensen kommer til at bidrage med:
»Sidste gang fik vi en helt ny forskningslinje, som er baseret på Andreas’ resultater fra 2015.«
Carol Anne Oxborrow taler om opdagelsen af blå- og rødlysende fænomener, såkaldte ‘gigantiske jets’ og ‘røde feer’, i toppen af tordenskyer, som Andreas Mogensen for første gang fangede på video. Vi har tidligere omtalt den banebrydende opdagelse i denne artikel.
Andreas Mogensen nåede på sit seneste ophold på ISS at fange de røde kæmpelyn kaldet 'Røde Feer'. (Foto: Andreas Mogensen / ESA / NASA / DTU Space)
Derfor er der stor begejstring i DTU's rumforskningsinstitut, siger hun begejstret:
»Jeg kan ikke engang begynde at gætte på, hvad det næste bliver, som han kommer til at bidrage med, når han skal bruge en ny og revolutionær type kamera.«
Carol Anne Oxborrow fortæller også, at det er en stor fordel at have en dansker i rummet, og ikke mindst at det er Andreas Mogensen:
»Han er så dygtig og samarbejdsvillig, og han tager selv initiativet. Han tog den video fra 2015 frivilligt i sin pause, siger hun. Han er ikke en hvilken som helst astronaut – han er Danmarks astronaut.«
\ Kan astronauterne på ISS se os vinke?
Kan man overhovedet vinke til en astronaut 400 km over Jorden på en måde, så han kan se det?
Det må nok siges at være ganske svært, for ISS er jo højt oppe. Men at man ikke skal opgive helt, viser en begivenhed i 1962, hvor det faktisk lykkedes.
John Glenn og byen Perth
20. februar 1962 blev John Glenn den første amerikaner i bane om Jorden. Han kredsede tre gange om Jorden på omkring fem timer (det var en lang tur dengang for 61 år siden), og på et tidspunkt fløj han hen over byen Perth i Australien.
Den begivenhed, syntes man, skulle fejres, så alle, der boede i byen, blev bedt om at tænde alle de lys, de kunne komme i nærheden af – og det kunne Glenn godt se. Han beskrev senere oplevelsen således:
»Lysene i byen Perth i det vestlige Australien var tændt, og jeg kunne godt se dem. Udsigten lignede den, man så, når man fløj i stor højde om natten hen over en lille by. Syd for Perth var der en lille gruppe lys, men de var meget lysere i intensitet. Inde i landet var der en række på fire eller fem byer, der lå i en linje, der gik fra øst til vest. Da jeg vidste, at Perth var på kysten, kunne jeg lige se Australiens kystlinje. Skyer dækkede området i det østlige Australien omkring Woomera, og jeg så ikke andet end skyer derfra på tværs af Stillehavet, indtil jeg var øst for Hawaii. Der så ud til at være næsten fast skydække hele vejen.«
Da Glenn 36 år senere, i en alder af 77 år, igen var i rummet, nu på en rumfærge, gentog indbyggerne i Perth begivenheden, og igen lykkedes det. Glenn beskrev det således:
»Denne gang kunne jeg se jorden igen, og det så for mig ud, som om lysene i Perth og Rockingham var endnu mere levende, end de havde været tilbage 36 år før i 1962, så det var en fantastisk udsigt, og endnu en gang var vi glade for at være i stand til at sige hej til folket i Perth på den mørke side af Jorden, mens jeg fløj rundt højt oppe.«
Det, astronauterne har lettest ved at se fra rummet, er lys, og skal man se lysene med det blotte øje, skal det være rimeligt stærkt, hvilket kræver samarbejde mellem mange mennesker. Og lys skal der til. Selv den enorme kinesiske mur er ganske svær at se fra rummet, og fra Månen kan man slet ikke se den.
Til gengæld er det let at se skovbrande, og lys fra fiskerbåde der lokker byttet op med stærke lamper.
Tekst af Henrik og Helle Stub, Videnskab.dk's faste rumskribenter, som hver måned udgiver artikler om astronomi og rumfart
