Siden 2002 har den sydafrikanske tech-milliardær Elon Musk produceret rumfartøj gennem sin virksomhed SpaceX.
Den endelige ambition er en rumrejse til Mars - men rumrejse er en kompliceret disciplin, og der er mange skridt undervejs.
For eksempel har SpaceX de seneste år arbejdet på at kunne lande rumraketter, så de kan genbruges.
Det er nu lykkedes imponerende 16 gange siden december 2015, hvor den såkaldte Falcon 9 landede på Jorden igen og skabte rumhistorie.
Størstedelen af Falcon 9 skal nu genbruges til en ny mission.
SpaceX er på vej mod, hvad der tegner sig til at blive et succesfuldt rumår - men som det kan ses i videoen foroven, så har det krævet sine ofringer.



























