I 2007 opdagede astrofysikeren Duncan Lorimer og en af hans studerende en mærkværdig afvigelse, da de undersøgte arkiverede observationsdata fra Parkes Observatory i Australien.
Data, der var dateret til 24. juli 2001, viste et voldsomt glimt af radiobølger fra alle områder af himlen, som kun varede i få tusindedele af et sekund. Det skulle vise sig at være mere end en engangshændelse. Forskerne har siden afdækket flere lignende udbrud.
Det højspændte fænomen kaldes 'fast radio burst' (FRB) - eller hurtige radioglimt på dansk.
De kraftige og kortvarige udbrud af radiobølger kan skabe 500 millioner gange så meget energi, som vores egen stjerne Solen udsender, men de varer kun et ganske kort øjeblik. De kommer sandsynligvis fra noget, som ligger langt udenfor vores galakse.
I 2015 opdagede forskerne noget endnu mere sjældent: Et af radioglimtene skete gentagne gange, og det passede slet ikke med de fremlagte forklaringer.
Det canadiske teleskop Canadian Hydrogen Intensity Mapping Experiment (CHIME) har for nylig registreret 8 hidtil ukendte gentagende radioglimt.
Resultaterne er forhåndspubliceret i arXiv og venter på publicering The Astrophysical Journal Letters. Forskerne håber, at fundene kan bringe os tættere på en forklaring på mysteriet.
LÆS OGSÅ: Astronomer har opdaget otte nye mystiske radioglimt fra rummet
»Et skridt nærmere«
CHIME-teleskopet blev egentlig designet til andre formål, men det har vist sig at være ekstremt godt til at opfange de hurtige radioglimt.
Efter teleskopet påbegyndte jagten i 2018, har det udover de 8 gentagende glimt opsnappet mere end 100 enkeltstående hurtige radioglimt.
»Med 25 års astronomiforskning bag mig er dette uden diskussion det mest spændende projekt, jeg har arbejdet med,« skriver et af forskerteamets medlemmer, Bryan Gaensler, på Twitter.
»Det er absolut et skridt nærmere,« siger Håkon Dahle, astrofysiker ved Universitetet i Oslo, til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Enkelte tilfælde er vanskeligere at spore tilbage til kildens beliggenhed i universet, men flere glimt med samme ophav leverer mere information.
»Det er af stor værdi at få flere. Når vi ved, at de gentager sig, kan forskerne følge områderne med bedre retningsbestemmelse,« forklarer Håkon Dahle.
LÆS OGSÅ: Et gådefuldt glimt fra rummet er blevet sporet for tredje gang nogensinde
Som sovende vulkaner?
Et hurtigt radioglimt blev repeteret 10 gange, men andre blev gentaget 2 eller 3 gange. Den længste pause mellem signalerne var 20 timer.
Selv om forskerne har observeret langt flere enkeltstående radioglimt, mener de, at gentagelserne muligvis er normen.
»En mulighed er, at det kun er de allermest energirige, som bliver opdaget. De mellemliggende er måske under detektionsgrænsen. En anden mulighed er, at de ikke gentager sig så ofte,« fortæller Håkon Dahle.
Ziggy Pleunis, som er en af forskerne bag de seneste opdagelser, beskriver dem som sovende vulkaner med lang tid mellem hvert udbrud.
Det er muligvis også forskellige hændelser, som producerer radiosignalerne.
»Det er fortsat meget usikkert, om de gentagende og de enkeltstående radioglimt er det samme slags fænomen,« siger Håkon Dahle.
Gentagelser udelukker nogle forklaringer
Det er mærkeligt, at radioglimtene kan være gentagende, mener Håkon Dahle.
»Det udelukker nogle af de forklaringer, som er blevet foreslået,« siger han og peger på voldsomme, destruktive hændelser, som kun sker en enkelt gang.
»Når to neutronstjerner smelter sammen og bliver til et sort hul, så er det en engangshændelse. Vi forventer ikke, at det gentager sig. Det samme er tilfældet med en neutronstjerne, som har så stor en masse, at den kollapser til et sort hul.«
Det er stadig muligt, at disse forklaringer er ophav til nogle af radioglimtene, men de kan ikke forklare dem, der bliver gentaget.
»Vi er nødt til at gennemgå forklaringerne knyttet til objekter, som ikke bliver ødelagt af det, som laver radiostrålerne,« siger Håkon Dahle.
Vi skal finde 'hjemme-galaksen'
For at afdække, hvad det er, som skaber de voldsomme radioglimt, skal forskerne først kortlægge, hvor de kommer fra. Det gør de ved at granske radiostrålernes retning og spredning.
Indtil videre er det lykkedes at spore mindst to glimt tilbage til deres respektive galakser. Det ene, FRB 121102, ser ud til at stamme fra en galakse, som ligger omtrent tre milliarder lysår fra Mælkevejen.
Observationerne viser, at de mystiske radioglimt bliver dannet i en galakse med et ekstremt miljø, hvor der dannes mange stjerner.
LÆS OGSÅ: Mystiske radioglimt stammer fra ekstremt miljø i fjern galakse
Et andet glimt, kaldet FRB 180924, menes at stamme fra en mere almindelig galakse på samme størrelse som vores Mælkevej, og som ligger ufattelig langt væk.
»Hvis vi kan producere god statistik og se, hvilke galakser de bliver dannet i, kan det give os et praj om, hvilke slags fænomener der er tale om. Er de knyttet til aktiv stjernedannelse eller antallet af stjerner i en galakse? Med et statistisk udvalg på ganske få objekter er det svært at drage konklusioner,« siger Håkon Dahle.
Et af de seneste signaler har den laveste spredning, hvilket tyder på, at kilden muligvis er tættere på end de andre.
»Målingen af den lave spredning er superspændende, fordi der er god chance for, at kilden befinder sig i nærheden af os. Det betyder, at det vil være lettere at se den, så snart vi ved, hvor den befinder sig på himlen,« siger astronomen Keith Bannister til ScienceAlert.
Tegn på intelligent liv?
Kan signalerne stamme fra et intelligent ikke-jordisk liv? Håkon Dahle fortæller, at de nye målinger i sig selv ikke udelukker den mulighed, men han understeger, at der ikke er noget, som tyder på en sådan forklaring.
»Der er folk, som arbejder med sådanne scenarier, og som bruger kendt fysik til at undersøge, hvad der skal til for at lave disse signaler. Jeg vil ikke sige, at disse scenarier er sandsynlige, men de er mulige.«
Hvad, tror du, skaber signalerne?
»Jeg tror, det er et eller andet fænomen knyttet til neutronstjerner. Formentlig neutronstjerner i områder med et meget kraftigt magnetfelt, hvor en form for magnetiske udladninger laver disser impulser,« siger Håkon Dahle.
En neutronstjerne er rester efter en stjerne, som eksploderede i en supernova. De er små, men ekstremt kompakte.
Man har observeret neutronstjerner i vores galakse, som har udsendt radioimpulser, men ikke med så voldsom energi, som der er tale om her.
»Det, jeg synes, er lidt sjovt, er, hvis det viser sig, at udladningerne primært sker i galakser med høj stjernedannelsesrate. For neutronstjerner findes jo egentlig i alle slags galakser,« siger Håkon Dahle.
Minder om opdagelsen af gammaglimt
Situationen i dag minder meget om dengang, forskerne opdagede gammaglimt, siger Håkon Dahle.
»For cirka 20 år siden lykkedes det forskerne at retningsbestemme gammaglimt og forbinde dem med bestemte galakser. Men det tog ret mange år.«
Efterhånden stod det klart, at gammaglimt stammer fra kollapsende eller kolliderende stjerner.
»Det viste sig også, at der var to forskellige klasser af objekter og to forskellige fænomener, som lavede gammaglimt - det kan være, at det er samme, som sker nu,« påpeger Håkon Dahle.
Han siger, at forskningen i de hurtige radioglimt stadig befinder sig i en tidlig fase, og at han tror, at udforskningen af fænomenet kan føre til noget nyttigt.
»Det kan være flere ting. Hvis vi kan finde afstanden, kan det bruges til at måle frie elektroner langs synslinjen, og det kan fortælle os en hel del om universets udvikling - især når det gælder, hvordan rummet mellem galakserne har udviklet sig. På større afstande ser vi også tilbage i tiden. Det kan være en unik måde at teste forskellige modeller,« slutter Håkon Dahle.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Teori om ekstreme rumstråler - gammaglimt - bekræftet: »Det var fantastisk«
LÆS OGSÅ: Astronomer zoomer ind på mystiske radioglimt
