Et gådefuldt glimt fra rummet er blevet sporet for tredje gang nogensinde
Kilde: 
05 juli 2019

Såkaldte radioglimt fra rummet er nogle af de mest uforklarlige og kraftfulde fænomener indenfor astronomiens verden, og vi aner ikke, hvad der forårsager dem.

Men det er lige lykkedes astronomer at spore endnu et af de gådefulde signaler tilbage til sin kilde, lyder det i en pressemeddelelse fra Caltech.

Det højspændte fænomen har på engelsk fået betegnelsen ’fast radio bursts’, og som nogle af de første nogensinde har forskere fra Caltech’s Owens Valley Radio Observatory (OVRO) sporet et ikke-gentagende radioglimt til en galakse 7,9 milliarder lysår borte. 

I 2017 lykkedes det at lokalisere kilden til radioglimtet med navnet FRB 121102, men det var lidt nemmere, da FRB 121102-signalet gentog sig med nogle ugers mellemrum.

For bare en uge siden lykkedes det australske forskere for første gang nogensinde at finde kilden til et 'engangs-radioglimt' kaldet FRB 180924 fire milliarder lysår væk, og nu har forskerne har Caltech gentaget den sjældne bedrift med et engangssignal kaldet FRB 190523.

LÆS OGSÅ: Mystiske radioglimt stammer fra ekstremt miljø i fjern galakse

Galaksen, hvor forskerne lige har fundet et fast radio burst, minder meget om vores Mælkevej, og det er en overraskelse. Det tidligere lokaliserede 'fast radio burst' kaldet FRB 121102 stammer fra en dværggalakse, hvis stjerner dannes og brænder ud hundrede gange hurtigere end i Mælkevejen.

»Fundet fortæller os, at enhver galakse, selv en helt gennemsnitlig galakse som vores mælkevej, kan generere fast radio bursts,« siger Vikram Ravi, adjunkt ved Caltechs Astronomy-institut og førsteforfatter på det førsteforfatter på det nye studie udgivet i Nature, ifølge pressemeddelelsen.

Det er et stort detektivarbejde at spore radioglimt, fordi de ofte kun blusser op en enkelt gang, hvorefter de er væk. Det kræver derfor et radioteleskop, som kan nå at opsnappe de hurtige glimt og se deres hjemsted i meget høj opløsning.

Derfor arbejdes der lige nu på at skabe en sammenslutning af radioteleskoper ved navn Deep Synoptic Array (DSA), som, når det står færdigt i 2021, forventes at spore over 100 radioglimt hvert år.

LÆS OGSÅ: Astronomer zoomer ind på mystiske radioglimt

LÆS OGSÅ: Hvorfor hører vi aldrig fra E.T.?

ast

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.