»Månens mørke side« og »The Dark side of the Moon«.
Sådan beskrives Månens bagside ofte i danske og udenlandske medier.
Men disse betegnelser er forkerte og misvisende, siger Kristian Pedersen, der er direktør og professor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet.
»Det giver overhovedet ikke mening at kalde det ’den mørke side af Månen’, for der er lige meget lys på den ene og den anden side af den,« siger han.
Han forklarer, at Månen kredser om Jorden, samtidig med at den drejer om sin egen akse i en cyklus, der varer cirka 29 dage. Det betyder, at vi hele tiden ser den samme side af Månen her fra Jorden.
»Derfor bliver mange forvirrede og tror, at den side, vi ikke kan se, må være henlagt i mørke, men sådan er det ikke. Det er sådan, at ligegyldigt hvilket sted på Månen, man er, vil der være dagslys i 14 dage, efterfulgt af nattemørke i 14 dage ,« fortæller Kristian Pedersen.
Månen roterer ganske langsomt
Og hvordan hænger det så sammen, tænker du måske?
Jo, ser du - Månen roterer én gang om sin egen akse på den tid, det tager for den at rotere rundt om Jorden. Dette fænomen kaldes bunden rotation og er bestemt af tidevandskræfterne.
Månen står altså ikke stille, selvom det måske ser sådan ud her fra Jorden, da den hele tiden vender samme side mod os.
Da Månen roterer, vil begge sider på skift blive ramt af Solens stråler. Præcis ligesom begge sider af Jorden bliver belyst af Solen i takt med rotationen, eller som når en helstegt pattegris drejes over flammerne i en grill.
På Månen går det bare meget langsomt, så en dag varer 14 døgn og efterfølges af en lige så lang nat.
Forestil dig, at du er Månen...
Du kan forestille dig, at du selv er 'Månen', og at du går rundt i en cirkel om din ven, der leger 'Jorden', mens en lampe langt væk er 'Solen'.
Hvis du på din vej rundt sørger for altid at vende forsiden af din krop mod din ven 'Jorden', vil du rotere præcis én omgang, mens du går én gang rundt om din ven. Og da du roterer, vil både din for- og bagside nå at blive belyst af den fjerne sol på din tur rundt om Jorden.
Hvis du er mere til en visuel forklaring, kan du se videoen øverst i artiklen, hvor fænomenet er illusteret.
Det hedder Månens bagside!
Månen har altid været, og er til dels fortsat, omgærdet af mystik. Man ved endnu ikke helt, hvordan den er skabt, og indtil vi med rumalderens begyndelse fik sendt satellitter i kredsløb om Månen, havde vi ikke set billeder af bagsiden - den som medierne ofte kalder for The Dark Side of the Moon.
Ifølge Kristian Pedersen gør det ikke forvirringen mindre, at det ikoniske britiske rockband Pink Floyd har skrevet en meget kendt sang, der netop hedder ’The Dark Side of the Moon’.
Men den metaforiske betydning er ikke nok til at forsvare en forkert betegnelse for et fysisk fænomen, slår han fast.
Den korrekte betegnelse for den side af Månen, vi ikke kan se fra Jorden, bør være »Månens bagside,« insisterer Kristian Pedersen.
Dog giver bagsidebetegnelsen kun mening, hvis vi taler om vores eget udgangspunkt, nemlig Jorden:
»Hvis man betragtede Månen fra et andet sted i universet, ville ’bagside’ jo pludselig være forkert. Det handler altså om at se på himmellegemerne i forhold til hinanden,« siger han.
Månens bagside er ukendt terræn
Den 3. januar i år landede en kinesisk rumsonde på Månens bagside for første gang nogensinde.
Udforskningen af det ukendte terræn vil bidrage til en større forståelse af Månens, men også Jordens oprindelse, mener Kristian Pedersen:
»Den mest gængse teori er, at Jorden engang blev ramt af en planet på størrelse med Mars, og ud af den kollision blev både Månen dannet og Jorden omformet. Men det kan man måske blive klogere på ved at undersøge den anderledes struktur på Månens bagside, der ulig forsiden, ikke har store lavasletter, men er helt oversået med kratere,« afslutter han.
