Sådan undgår du at blive forført, når du ser dokumentarfilm

Tusindvis af danske piger fravalgte at blive vaccineret mod livmoderhalskræft, efter at TV 2 i 2015 viste en dokumentarfilm om piger, der mente, at de var blevet syge af at få vaccinen.

Dokumentaren 'De vaccinerede piger - syge og svigtede' bliver derfor fremhævet i en ny forskningsrapport som en af hovedårsagerne til, at 100 ikke-vaccinerede piger i fremtiden risikerer at få kræft i livmoderen.

I filmen fortæller unge piger om sygdomssymptomer, de og deres forældre mener er opstået, efter at de har fået en HPV-vaccine. Nogle af pigerne græder.

Beretningerne er tragiske og måske lidt for medrivende.

For følelser virker stærkere på de fleste mennesker end tal, statistik og lægevidenskabelige beskrivelser, viser forskningen.

»Når journalister bruger almindelige mennesker (cases, red.) til at illustrere en kompleks problemstilling, er der risiko for problematiske effekter i forhold til, hvordan folk opfatter proportionerne i et problem,« siger Morten Skovgaard, der er lektor på Syddansk Universitets Center for Journalistik.

»Stillet op over for en pige, der lider, har det minimal effekt, at en forsker siger, at HPV-vaccinen overordnet set er god og sikker,« fortsætter han.

Råd nr. 1: Læg mærke til dine følelser

De syge pigers følelsesladede beretninger kan efterlade seerne med et indtryk af, at der er en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og de symptomer, pigerne har, selvom forskning peger på det modsatte.

»Forskning viser, at cases i højere grad får folk til at ændre holdninger til en sag end forskning og tal,« siger Morten Skovgaard, som i flere forskningsprojekter har undersøgt, hvordan mediernes brug af almindelige mennesker til at illustrere en sag, påvirker folk.

Hans seneste forskning om emnet blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift The International Journal of Press/Politics i 2017.

Et menneskes lidelse er meget nemmere at forholde sig til end abstrakt statistik, for eksempel over hvor mange piger der engang i fremtiden vil få livmoderhalskræft, hvis de ikke bliver vaccineret.

Så læg mærke til, om du bliver følelsesmæssigt påvirket af de personlige historier, der bliver fortalt i en dokumentar, og om det får dig til at blive blind for fakta.

Bevar din kritiske sans

Brugen af almindelige mennesker som cases, der skal gøre en problemstilling konkret og nærværende, er ikke det eneste virkemiddel, TV-journalister og dokumentarister bruger til at forføre seerne.

I værktøjskassen ligger flere redskaber, som kan skabe drama og vække følelser. På den måde kan man lave spændende programmer, som mange gider se, men som samtidig kan blive så medrivende, at der er risiko for, at nogle seere lægger deres kritiske sans på hylden.

Hvis du vil undgå, at dine følelser overtager din fornuft, næste gang du sætter dig foran skærmen for at se en dokumentar, følger her nogle tips til, hvad du - ud over casehistorier - bør lægge mærke til.

Råd nr. 2: Musik taler til underbevidstheden

Nogle gange lægger man ikke mærke til det, men i dokumentarfilm er der som regel underlægningsmusik eller et lydunivers, som understøtter den stemning, producenten gerne vil have frem.

»Musik har en evne til at tale direkte til vores følelser uden om vores bevidsthed. Musik og andre lydeffekter er med til at engagere seerne,« siger Iben Have, der er lektor på Aarhus Universitets Afdeling for Medievidenskab og Journalistik.

»Strygere skaber eksempelvis umiddelbar følelsesmæssig indlevelse. Buen mod strengen: Der er noget vibrerende omkring det, som sætter nogle følelsesmæssige vibrationer i gang i os. Musik i mol virker også stærkt,« fortsætter hun.

Musik farvede Pia Kjærsgaard

Iben Have har forsket i, hvordan musik bliver brugt til at understøtte billederne i dokumentarfilm. Hun har blandt andet lavet interviews med seere om, hvordan de opfatter underlægningsmusikken i dokumentaren ‘Ballets dronning’, der handler om politikeren Pia Kjærsgaard (DF).

»Nogle af mine interviewpersoner, som ikke på forhånd brød sig om Pia Kjærsgaard, sagde, at filmen nærmest fik dem til at kunne lide hende. De sagde, at musikken nok var medvirkende til, at de følte sådan,« siger Iben Have.

Underlægningsmusik kan virke forskelligt på folk, afhængigt af hvilket humør de er i, og hvilke holdninger de ser filmen med, viser Iben Haves forskning.

Hun anbefaler, at man bevidst lytter efter musikken og stiller sig selv spørgsmålene:

• Hvilke musiske eller lydmæssige virkemidler bliver der brugt?
• Hvad kommunikerer de lydlige virkemidler?
• Hvordan påvirker musikken din oplevelse af det, du ser?

Musik er som tillægsord

Underlægningsmusik i dokumentarfilm bliver ofte kritiseret for at manipulere, siger Iben Have.

»Men jeg mener ikke, man skal se det som manipulation. Det er et virkemiddel, man bruger til at formidle med, ligesom når en skrivende journalist bruger tillægsord og illustrationer,« siger hun og fortsætter:

»Musikken skaber en tredje dimension, som er vigtig for at skabe variation og suspense i en dokumentarfilm, så man ikke mister interessen undervejs.«

Råd nr. 3: Kameravinkel kan farve historien

»Jeg vil kraftedme ikke fotograferes nedefra,« rasede tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen (V) i et legendarisk interview fra 1989, hvor en TV2-fotograf forsøgte at filme ham i frøperspektiv.

Uffe Ellemann-Jensen havde fat i noget: Når man bliver filmet nedefra, kan man - afhængigt af konteksten - komme til at fremstå mindre sympatisk, siger Jakob Isak Nielsen, der forsker i TV-serier og film også på Afdeling for Medievidenskab og Journalistik ved Aarhus Universitet.

»En person, der bliver filmet i frøperspektiv, kan fremstå stærk og dominerende, men kan også komme til at virke egenrådig og magtliderlig,« siger Jakob Isak Nielsen.

Hvis en scene bliver filmet i fugleperspektiv, altså oppefra, kan kameraet virke alvidende og overvågende.

»Det kan komme til at virke, som om aktørerne er underlagt et subtilt magtspil,« siger Jakob Isak Nielsen.

Filmer man helt tæt på, bliver optagelserne intime. Nærbilleder kan gøre det lettere for seerne at identificere sig med aktørerne for eksempel i en TV-dokumentar.

»Hvis det handler om, at seerne skal helt tæt på og ind under huden på de medvirkende, er det oplagt at bruge nærbilledeæstetikken. Det har noget at gøre med, hvilken relation man vil skabe mellem de medvirkende og seerne,« siger Jakob Isak Nielsen.

Råd nr. 4: Overvej klipning og sceneopbygning

Når man laver fiktionsfilm, bliver der klippet og klistret. Det gør der som regel også, når man laver dokumentarfilm.

»De første ti år af filmens historie var i høj grad i dokumentarismens tegn. Dengang lavede man overvejende lange optagelser uden kamerabevægelser og klip. Men det har dokumentarismen bevæget sig væk fra. I dag er det et meget sammenklippet materiale, man møder i de fleste dokumentarer,« siger Jakob Isak Nielsen.

»Ved at klippe i et interview, kan producenten betone noget bestemt, han eller hun gerne vil have frem,« fortsætter han.

Udover kameravinkel og klipning nævner Jakob Isak Nielsen lyssætning og sceneopbygning som virkemidler, der kan have indflydelse på, hvordan en historie bliver fortalt i en dokumentarfilm eller et TV-program.

»Dokumentaristerne tager ofte en masse valg, for eksempel om hvor de personer, der interviewes, skal sidde i lokalet. Man dekorerer, omarrangerer og justerer. Der er også alle mulige former for efterbehandling, som kan understøtte den historie, man gerne vil fortælle,« siger han.

Råd nr. 5: Nogle film fordrejer forskningen

Ud over de stilistiske virkemidler er det selvfølgelig en virkelig god idé at lægge mærke til, hvem der bliver interviewet i filmen, hvilke interesser de repræsenterer, og eventuelt hvilken forskning de omtaler.

Nogle dokumentarer foregiver at formidle videnskab, men i virkeligheden har filmskaberne plukket i forskningslitteraturen, så det kun er de resultater, der passer til den vinkel, de gerne vil have frem, som bliver nævnt. Forskning, der viser det modsatte, kommer ikke med.

Det er for eksempel tilfældet i Netflixs dokumentarfilm ‘What the Health’, som ifølge DR’s Detektor fordrejer forskningen.

Læs om, hvordan du kan være kritisk over for forskning, der bliver formidlet i medierne, i artiklen Guide: Bliv en kritisk læser af nyheder om forskning.

Opsummering

Dokumentarfilm er ofte virkelig spændende og lærerige. Vi gider se dem, netop fordi producenterne skaber drama og fremdrift i fortællingen ved at bruge de ovennævnte virkemidler.

Men hvis du ikke passer på, kan du blive manipuleret.

Så læg mærke til filmens:

• Aktører: Hvilke interesser har de, og hvordan påvirker deres fortællinger dig? Er der dokumentation for det, filmens aktører siger, eller er det baseret på personlige erfaringer? Hvordan spiller det, de siger, sammen med den øvrige information, du får i filmen og andre steder fra?
• Underlægningsmusik og lydeffekter: Hvilke følelser sætter musikken i gang, og hvordan påvirker det filmens budskab?
• Kameravinkel, lyssætning og sceneopbygning: Hvordan er filmen/programmet sat sammen, og hvordan påvirker det din opfattelse af det, der bliver sagt?
• Information: Hvis det handler om forskning: Hvilken type forskning bliver omtalt? Hvis der kun er et enkelt studie, som understøtter filmens budskab, er det ikke nok til, at man kan tale om, at der er evidens. Bliver der informeret om forskning, der viser det modsatte? Hvis ikke: Tjek (eventuelt på nettet), om der findes modstridende forskning, og hvad fagfolk i øvrigt siger om emnet.