Northside, Tinderbox, Roskilde, Skanderborg og Jazz Festival.
Med mere end 50 festivaler i Danmark hele sommeren betyder det også, at vi sikkert sætter mere strøm til det gamle kadaver, end vi gør resten af året - både på og foran scenen.
Men hvad er det ved musikken, der gør, at vi får lyst til at spjætte med legemet eller grynte med munden? Hvorfor reagerer vi så fysisk på den?
Ikke forskel på at opfatte og handle
Forklaringen kan findes i et grundlæggende træk i hjernen.
Vi kan ikke nemlig ikke opfatte uden at handle, fortæller hjerneforsker, professor og leder af Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, Peter Vuust, i Videnskab.dks podcast:
»Det maskineri, der er i hjernen, der gør, at vi opfanger noget, er det samme maskineri, der gør, at vi gør noget, at vi handler på noget,« forklarer han.
Teknisk forklaret betyder det, at det sensoriske, det vi hører, føler og opfatter, hænger uløseligt sammen med det motoriske, fortæller Peter Vuust.
Ligesom når andre ser fodbold
Han sammenligner det med den reaktion, som nogle har, når de ser en fodboldkamp.
»Hvis man sparker eller bruger kroppen, når man står og ser en fodboldkamp, så er det igen et eksempel på, hvordan det sensoriske og motoriske hænger sammen,« forklarer han.
Det samme sker altså, når vi danser foran scenen til en koncert, eller en musiker står på scenen og vrider og stønner sig ustyrligt gennem en solo.
På grund af denne sammenhæng mellem det sensoriske og motoriske er det næsten umuligt ikke at reagere fysisk på musik eller - for nogles vedkommende - sport.
Musikere tænker med kroppen
En anden måde at betragte kroppens reaktion på musik på er at se musik som en form for kommunikation, fortæller Kjeld Fredens, adjungeret professor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.
Hvis man for eksempel betragter musik som non-verbal kommunikation, så er der forskere, der beskriver musik som en form for gestik (kropssprog), og gestik er jo en inkorporeret del af vores kommunikation og sprog.
\ Læs mere
Det betyder, at det kropslige udtryk er grundlaget for at kunne udtrykke sig med musik generelt, forklarer Kjeld Fredens.
»Der er en teori, der handler om, at al læring bygger på kropslige forudsætninger. Det betyder, at musikere grundlæggende tænker med kroppen,« fortæller han og uddyber:
»Nogle bevæger sig mere end andre, men det udelukker ikke, at der stadigvæk er en kropslig tænkning hele tiden. Og hvis man skanner hjernen, vil man se, at kropslige aktiviteter er til stede konstant.«
Lyden af musik kobles til bevægelser
Peter Vuust nævner et andet studie som eksempel på, hvordan musikere konkret tænker med kroppen, når de spiller musik.
Studiet viser, at koncertpianister generelt har tykkere hjernebark i de områder, der har med hænderne at gøre.
Noget som Peter Vuust selv kender, når han spiller musik:
»Når man spiller bas, som jeg gør, så lærer jeg at koble lyden af en bas med en bestemt bevægelse, som jeg laver med fingrene. Så når jeg hører en bas, så aktiveres nogle af de dele af hjernen, der for eksempel har med hænderne at gøre.«
