Smag smitter – og for tiden kan vi lide bacon

Din livret er ikke kun din egen. Når noget smager godt, deler vi smagen med dem, vi er sammen med derhjemme, i byen, i naturen, på skolen, arbejdet og de sociale medier.

For smag er en social udveksling, og når vi er sammen, påvirker vi hinandens smag mere, end vi umiddelbart lægger mærke til.

Smag er nemlig ikke kun noget, vi registrerer i smagsløgene på tungen og lugtcellerne i næsen.

Smag er i lige så høj grad noget, vi kommunikerer, og noget, der opstår imellem os. Tænk bare på, hvor hurtigt vi kan blive enige om, at nybagt brød dufter dejligt, eller at de første danske jordbær er smagen af sommer.

Når klassen »elsker bacon«

»Her i klassen elsker vi bacon!« sagde en pige, da antropolog Susanne Højlund besøgte en 5. klasse for at tale med eleverne om deres erfaringer med smag.

»Pigens kommentar er en påmindelse om, at smag smitter, og at vores smagspræferencer langtfra er individuelle. Ikke bare i det store smagsfællesskab, som vores danske kultur udgør. Også helt ned i skoleklassen, familien og fodboldklubben påvirker vi hinanden,« forklarer Susanne Højlund, der er lektor ved Institut for Kultur og Samfund - Antropologi og Etnografi på Aarhus Universitet.

Hun fortsætter:

»Smag er en social sans, en aktivitet der foregår i det sociale og kulturelle rum omkring måltidet, og ikke noget, der kun foregår inde i den enkelte. Den, der smager, modtager ikke passivt en smagsoplevelse, men kommunikerer, udfører, manipulerer, sanser, ændrer og kropsliggør smagen. Smag er altså ikke noget, der kun går ind i kroppen. Det går også den anden vej, ud af kroppen, når vi deler vores smagsoplevelse med de andre om bordet.«

Chokolade smager bedre i fællesskab

Og det er ingen dårlig ide at dele sin smagsoplevelse med andre. Det bliver smagen faktisk bedre af.

Forskere fra Yale University i USA udførte i 2014 et bemærkelsesværdigt forsøg, hvor 20 forsøgspersoner skulle smage på to stykker chokolade og bagefter vurdere, hvilket stykke, der smagte bedst.

• Det første stykke chokolade skulle de spise alene, mens de betragtede et maleri.
• Det andet stykke skulle de dele med en anden forsøgsperson.

Det viste sig, at det stykke chokolade, forsøgspersonerne havde spist sammen med en anden person, smagte signifikant bedre. Til trods for, at de to smagsprøver var brækket af den samme plade chokolade.

Forklaringen er sandsynligvis, mener Susanne Højlund, at vores trang til at dele oplevelser er så stærk, at det påvirker den måde, vi fortolker vores smagsindtryk på. Og spisning er nok den oplevelse, vi mennesker deler allermest, verden over, dag ud og dag ind.

Du kan jo selv prøve at spise et stykke chokolade med og uden selskab - eller du kan prøve et af de sjove sanseeksperimenter her.

Ih, hvor jeg elsker din livret!

Vores livretter - og vores smag i det hele taget - ændrer sig gennem livet, og vores smag kan være meget foranderlig.

Smag er nemlig ikke kun et spørgsmål om hvad vi kan lide – det er også, hvem vi kan lide.

Hvis du for eksempel har inviteret en måske kommende kæreste ud at spise frokost, er det nærliggende, at du får lyst til at spise det samme som ham eller hende. Du lader dig lynhurtigt påvirke til at få mere appetit på pariserbøf end cafeburger, når din udkårne sidder med menukortet og spontant deler sine overvejelser:

»…uhmm, pariserbøf…«

På et splitsekund kan du fornemme smagen af stærk peberrod, syrligt-sød rødbede og salte kapers omkring det lune, stegte oksekød og den smørristede brødskive nedenunder. Du kan faktisk smage det allerede, og tænderne løber i vand.

I har delt smagen og skabt et fællesskab, længe før pariserbøfferne står på tallerkenerne foran jer.

Når flæsk og alkohol splitter fællesskabet

Men vores fælles fornemmelse for smag har en slagkraftig bagside, for smagen kan også bruges til at signalere forskellighed eller endda udelukkelse af et fællesskab, man gerne vil være en del af.

For eksempel gik der flere gange værdipolitik og skyttegravskrig i små børns frokost, da byrådet i Randers i 2016 genoplivede den såkaldte frikadellekrig:

Lokalpolitikerne krævede frikadeller, flæskesteg og andre traditionelle retter med svinekød på menuen i kommunens vuggestuer og børnehaver.

Værdipolitiske modsætninger blev ridset hårdt op, mens de i vuggestuerne rystede stille på hovedet, fordi man i årevis havde tilpasset menuerne til børnenes religiøse baggrund, uden at der kom ballade ud af det.

Vores forhold til alkohol rummer andre tydelige eksempler på smagsfællesskaber, man kan træde ind eller ud af. Er du mest til håndbajer eller mikrobryg? Slynger og slubrer du vin med kendermine, eller hæver du hellere cocktailglasset med et festsmil?

Måske drikker du ikke? Bliver du mødt med et skeptisk blik, hvis du siger nej tak uden 'gyldig grund' som graviditet eller bilkørsel?

Den enkelte kan have mange grunde til at træde ud af ét smagsfællesskab og ind i et andet. For eksempel overvejelser om dyrevelfærd, klimahensyn, bæredygtighed eller religion.

Vi deler med sidemanden - også uden at vide det

Smagens potentiale som grobund eller katalysator for et fællesskab folder sig dog ikke nødvendigvis ud, fordi politikere eller folkestemninger peger i bestemte retninger. Smagsfællesskaberne opstår i flere former, og nogle gange før vi lægger mærke til det.

Hvad sker der mon i frokostpausen på et lærerværelse, når en af lærerne har skyr og avocado med i madpakken i stedet for en klapsammenmad med skinke og ost? I løbet af de næste uger er der pludselig langt flere avocadoer og mere skyr på skolen end måneden før.

Børn kan slet ikke lade være med at dele smagsoplevelser. De går på opdagelse i hinandens madpakker og deler gerne ud af indholdet for at vise sympati eller solidaritet med sidekammeraten, viser et dansk studie fra 2015.

Skolebarnets individuelle madpakke afspejler et fællesskab mellem barnet og den af forældrene, der har smurt madpakken – oftest mor – men i spisefrikvarteret flytter madpakken sig fra at være et forhold mellem forældre og barn til at blive børnenes møde med hinanden, til tider som en form for gaveudveksling mellem dem.

At spørge sidemanden: 'Vil du smage min mad?' er også en social handling.

Unges smag er social

Blandt unge er det helt oplagt at dele smagen med hinanden. Faktisk i en grad, så unges smagspræferencer er væsentligt påvirkede af, om maden kan deles eller ej, viser undersøgelser lavet af smags- og medieforsker Stinne Gunder Strøm Krogager, Aalborg Universitet.

Hun har undersøgt, hvad 15-16-årige synes er lækkert at spise i hverdagen:

• Om sommeren er det friske bær, om vinteren sødere sager – men det absolutte peak på favoritskalaen, uanset årstid, er chips i alle afskygninger. Den salte smag og sprøde konsistens er højt værdsat, og chipsposen har også et andet, afgørende træk: Den er delbar.

»Mad kan samle os og være med til at skabe relationer, og er der noget, man gør meget af, og som ofte har en vigtig plads, når man er ung, så er det at skabe og vedligeholde sociale relationer. Her får chipsposen en central plads. I den aldersgruppe spiller det også en rolle, at man er sammen om at bryde konventioner og normer om sund mad og ’ordentlig’ livsstil – og måske også om andre ting,« siger Stinne Gunder Strøm Krogager og fortsætter:

»Chips bliver indbegrebet af socialt fællesskab og hygge, men de er også med til at rammesætte et fælles brud på sociale normer om sundhed.«

Andre eksempler er madklubber som Food Maker-konceptet, som giver mulighed for, at 16-28-årige kan mødes og lave mad med andre unge.

Når ældres mad ikke smager af noget

Når man ikke længere har et fællesskab, bliver smagsoplevelsen også en anden. Et fænomen, mange enlige ældre kender til. Maden smager dem ikke længere, så de mister appetitten, bliver måske syge eller underernærede og oplever dårligere livskvalitet.

Spørgsmålet er så, om det er maden, den er gal med – om smagsløgene er slidte og munden blevet for tør til at kunne transportere smagsstofferne rundt – eller om smagen er forsvundet, fordi fællesskabet mangler.

Antropolog Susanne Højlund er overbevist om, at det sidste er tilfældet.

»Spørgsmålet om de ældre er interessant, for de siger jo typisk, at maden ikke smager godt mere. Men jeg tror, at en stor del af problemet handler om, at de er alene. Det sociale omkring måltidet er mere eller mindre forsvundet for dem, og så er det, at maden smager anderledes,« siger hun.

En undersøgelse fra 2015 af ældremad i Danmark viser, at der findes masser af viden om næringsstoffer i ældres mad, men ikke ret meget om madens kulinariske kvalitet og betydningen af socialt samvær. Altså om, hvad velsmagende mad er, og om der er et fællesskab at spise den i.

Om der er nogen at dele et stykke chokolade, en pose chips eller en madpakke med.