COVID-19 er et kæmpe globalt chok, som har vendt op og ned på vores liv.
Men hvordan står corona-krisen mål med øvrige hændelser i Jordens lange, lange historie?
Svaret sætter de menneskelige dramaer i et kæmpe perspektiv – og er måske endda afgørende for vores fremtid.
Pandemien efterlader ikke direkte fossile spor af virussen, som geologerne kan studere engang langt ude i fremtiden, for virusser fossilere ikke.
Desuden vil det være vanskeligt at afdække egentlige fossile spor af ofrene, fordi de formentlig vil være vanskelige at skelne blandt andre dødsårsager.
Vi skaber ‘teknofossiler’
Der vil være indirekte signaler i form af den overflod af specifikke ‘teknofossiler‘ (plastik og andre menneskeskabte materialer, der ender i Jordens klippelag, red); eksempelvis de mange milliarder engangsmundbind og plastikhandsker, som allerede nu bevæger sig ind i den geologiske cyklus.
De er plast-baserede, tager lang tid et nedbryde og bliver let fossiliserede.
Fossileringen kan ske på forskellige måder. Relativt intakte handsker og mundbind samler sig måske i flodlejer eller i bunden af søerne. Over tid vil de blive dækket af mere sediment og fossilisere i nydannede klipper.
Andre mundbind og handsker ender i oceanerne. Nogle af dem vil blive transporteret langt væk til fjerne kyster, som stigningen i personlige værnemidler fundet i forbindelse med strandoprydning allerede viser.
Andre vil følge havstrømmene og ende i ‘plastik-øerne‘ i havet. Mange af dem vil blive nedbrudt, fragmenteret og synke langsomt mod bunden, hvor de ender blandt den enorme mængde mikroplast, der findes i havet i dag.
Plastikforureningen er stigende, men CO2-udledningen er i øjeblikket faldende
I vores livstid – og for mange kommende generationer – vil det forværre et kæmpe miljøproblem; nemlig de mange millioner slags teknofossiler vi allerede skaber i dag.
I den fjerne fremtid øger det syndsynligheden for, at hændelserne i 2020 vil blive opsnappet i en fossil af en årvågen palæontolog.
Plastikforureningen er stigende, men CO2-udledningen er i øjeblikket faldende. Denne reduktion vil muligvis kunne ses i mængden af atmosfærisk CO2 i polare islag.
En reduktion af andre drivhusgasser, eksempelvis nitrogenoxid, som også er faldet i løbet af pandemien, kan styrke dette fossile signal. Luften blev også renere, så sedimenterne i søerne vil muligvis indeholde færre fossile røgpartikler.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Positiv effekt i havet
Faldet i emissioner har også haft en positiv effekt i oceanerne.
Den globale handel har gjort invasive arter som eksempelvis vandremuslingen i stand til at sprede sig til alle verdenshjørner ved at hæfte sig på skibene underside.
Nye ansamlinger af forskellige arter er blevet dannet, hvilket har skabt Antropocæn-epokens flora og fauna.
De er kommet for at blive, men det COVID-relaterede fald i fiskeri og handel har muligvis svækket dette palæontologiske signal ved at sætte farten ned på introduktionen af invasive arter rundt omkring i verden.
Miljømæssige konsekvenser af økonomisk opsving
Evidens på reduktionen og afmatningen vil ikke være tydelig.
Den Internationale Valutafond forudser et økonomisk opsving, hvilket vil drukne evidens på den midlertidige reduktion og afmatning. Og det kan blive endnu værre.
Lovgivning associeret med Storbritanniens ‘Build, Build, Build‘-program slækker på beskyttelsen af vildtlevende dyrearter, hvilket kan true beskyttede dyrearter som eksempelvis store vandsalamandere (træls for økonomien, ifølge premierminister Boris Johnson).
Det vil være en mærkepæl for efterspillet af COVID-19, i takt med at regeringerne verden over forsøger at øge produktionen.
Fremskynder masseudryddelse
Bortskaffelsen af miljøregulativer i forbindelse med infrastrukturprojekter i forsøget på at fyre op under økonomien, som risikerer at udslette flere truede arter, fremskynder den igangværende masseudryddelse af dyrearterne.
Men den virkelige geologiske effekt vil være, hvis pandemien fungerer som katalysator for forandring af samfundets planetariske effekter, for eksempel gennem decarbonisering af industrien i hele verden.
Filosoffen Bruno Latour har sagt, at én af de vigtigste ting, pandemien lærer os, er, at den ustoppelige globale økonomi rent faktisk kan standses.
Ifølge FN’s tidligere klimachef, Christiana Figueres, kan vi bruge restitutionsperioden til at omtænke industrien og reducere CO2-udledningen i stedet for bare at vende tilbage til ‘business as usual’.
Hvis målsætningerne i klimaplanen Green New Deal for Europe bliver implementeret, kan disse svage, håbefulde geologiske signaler gå fra at være kortlivede til varige.
Fremtiden står ikke skrevet i sten
Hvordan ser signalerne ud som fossiler? Hvis udledningen af CO2 fortsat bliver reduceret gennem klimavenlige politiske tiltag, ville klimastabiliseringen ikke kun blive registreret i is- og sedimentkerner, men også i koraller, træringe og stalagmitter verden over.
Investeringer i økosystemernes modstandsdygtighed og genetableringsprojekter vil være økonomisk fordelagtige samt øge både den sociale retfærdighed og mangfoldigheden af planter og dyr, hvis knogler, skaller og pollen havner i sedimentlagene.
Udvikling af en cirkulær økonomi som respons på den økonomiske tilbagegang kan også bremse og til sidst standse overfloden af affald som følge af brugen af engangsplast.
Lakmusprøven vil ligge i de klippelag, der bliver dannet fra nu af – enten viser de tegn på, at de accelererende tendenser for antropocenen fortsatte ufortrødent, eller også viser de, at vi bevæger os væk fra hothouse-scenariet (den usynlige planetære grænse, hvor dominobrikkerne begynder at vælte) og mod en ny slags stabilitet.
Fremtiden står ikke skrevet i sten, men i den fjerne fremtid kan klippelagene alligevel afsløre, hvilken vej vi nu vælger at gå.
Rachael Holmes og Alice Fugagnoli modtager støtte fra NERC DTP. Jan Zalasiewicz hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
