Verdens have bliver varmere, men i en mystisk plet nær Grønland sker det modsatte

Den globale gennemsnitstemperatur stiger, men et område syd for Grønland skiller sig ud. På temperaturkortet dukker en blå plet i havet op.

Denne kolde plet er et af de få steder i verden, hvor temperaturen er faldet snarere end steget i løbet af det seneste århundrede.

I et nyt studie har forskere fra Pennsylvania State University i USA undersøgt, hvad der ligger bag det omdiskuterede fænomen. De konkluderer, at det ikke kun skyldes forhold i havet, men også i atmosfæren.

»I løbet af det seneste århundrede er størstedelen af kloden blevet varmere, mens den subpolare del af det nordlige Atlanterhav har været bemærkelsesværdigt stædig i sin afkøling,« siger Pengfei Zhang i en pressemeddelelse.

Han er klimaforsker ved Pennsylvania State University og medforfatter på det nye studie, der er offentliggjort i Science Advances.

Lige stor betydning

Forskerne fandt frem til, at den kolde plet skyldes en svækkelse af den såkaldte omvæltende havcirkulation i Atlanterhavet (AMOC), som Golfstrømmen er en del af.

Som et transportbånd fører havstrømmene varmt vand fra troperne mod nord og koldt vand mod syd.

Men en svækket cirkulation er ikke den eneste forklaring på den kolde plet, ifølge det nye studie.

Ved hjælp af den nyeste generation af klimamodeller fandt forskerne, at processer i atmosfæren spiller en lige så vigtig rolle.

»Der er en udbredt opfattelse om, at når denne storskala havcirkulation svækkes, vil havets varme­transport mod nord aftage. Arktis og de nordlige breddegrader vil derfor blive koldere,« siger Yifei Fan, som også deltog i studiet.

»Men vi fandt, at det ikke er den eneste måde, AMOC kan påvirke klimaet. En anden mulig faktor handler om, hvordan den kolde plet påvirker atmosfæren,« tilføjer han.

Mindre vanddamp

Når mindre varmt vand transporteres mod nord, fører det til en køligere og tørrere atmosfære, som yderligere understøtter nedkølingen i området, ifølge pressemeddelelsen.

En koldere havoverflade betyder mindre fordampning og dermed lavere fugtighed i luften. Resultatet er mindre vanddamp i atmosfæren, og vanddamp er en drivhusgas, der normalt fanger varme fra jordoverfladen.

»At reducere drivhuseffekten vil, sagt på en enkel måde, påvirke havoverfladen og forstærke det i forvejen kolde område,« forklarer Yifei Fan.

»Med tiden kan denne tilbagekobling gøre kuldepletten mere langvarig.«

Snarere tale om et varmehul

Det stemmer, at der er en kold plet i Atlanterhavet, bekræfter Marius Årthun, som forsker i havcirkulation i Arktis ved Bjerknessenteret for klimaforskning.

»Historiske observationer af havets overfladetemperatur viser, at et område i det nordlige Atlanterhav er blevet koldere i løbet af det seneste århundrede; i modsætning til resten af verdenshavene, som gradvist bliver varmere.«

Området er blevet kaldt 'the cold blob' og 'the warming hole', siger Marius Årthun.

Måske er warming hole, eller varmehul, et bedre begreb, mener Helene Asbjørnsen, som forsker i havcirkulation ved Universitetet i Bergen.

»Vi omtaler ofte fænomenet som et varmehul snarere end en afkøling.«

For afkølingen er nemlig ikke særlig stor – 0,15 grader per århundrede i regionen.

»Det er relativt lidt og sandsynligvis ikke en statistisk signifikant trend. Den store forskel opstår, når man sammenligner med den globale gennemsnitlige stigning i havoverfladetemperatur, som ligger på omkring 0,8 grader per århundrede.

Meget omdiskuteret

»En del af grunden til, at denne kolde plet har været så omdiskuteret, er, fordi en af hovedhypoteserne lyder, at området afkøles, fordi havcirkulationen er blevet svagere,« forklarer Marius Årthun.

En svækket havcirkulation vil føre til mindre varme, der transporteres ind i området. Det er også en del af konklusionen i det nye studie.

I et andet studie fra maj 2025 kom forskerne frem til det samme: Kun modeller, der simulerer en svækket AMOC, formår at genskabe den observerede afkøling, skrev forskerne.

»Flere studier har altså brugt overfladetemperaturerne i dette område som et indirekte mål for havcirkulationens styrke,« siger Marius Årthun og peger til et eksempel i Nature.

Det er et omdiskuteret emne, fortæller forskeren.

»Vi har ikke direkte målinger, der kan bekræfte, at havcirkulationen er blevet svækket. De målinger, vi har, viser ikke en signifikant svækkelse, men dækker kun en kort periode på omkring 20 år.«

Marius Årthun ledede for nylig et studie, der kan være med til at forklare hvorfor: Ifølge en artikel fra Bjerknessenteret for klimaforskning ser tabet af hav-is ud til at stabilisere Golfstrømmen.

Flere forklaringer

Der er også alternative forklaringer. En mulighed er, at den kolde plet skyldes ændringer i den atmosfæriske cirkulation eller aerosoler – altså luftforurening – forklarer Marius Årthun.

»Ændringer i den atmosfæriske cirkulation og mængden af aerosoler kan generelt ændre temperaturen i atmosfæren, hvilket igen påvirker varmetabet fra havet – enten øger eller mindsker det.«

Hvad med koldt smeltevand? Kan det bidrage direkte til det kolde område?

»Nogle studier peger også på øget tilførsel af koldt, ferskt vand fra nord som en mulig mekanisme,« siger Marius Årthun.

»Det ferske vand kommer hovedsageligt fra Arktis. Mere vand fra nord sænker temperaturen direkte, men det ferske vand bidrager også til en mere lagdelt havstruktur og mindre opblanding,« forklarer Marius Årthun, som fortsætter:

»I det tilfælde ses ændringer i havcirkulationen længere mod syd i Atlanterhavet snarere som en reaktion på den kolde plet og ikke som den oprindelige drivkraft bag den.«

Den igangværende debat taget i betragtning bidrager det nye studie til en bedre forståelse af den kolde plet, siger han.

»Måske især når det gælder samspillet mellem ændringer i havcirkulationen og ændringer i atmosfæren.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.