Den varme fremtid er dyster for en af havets giganter

Et af verdens største dyr – grønlandshvalen - lever af mikroskopiske vandlopper. Hvalerne vejer op til hundrede tons og svømmer hvert år tusindvis af kilometer i verdenshavene. Undervejs skider de, og deres lort bliver til næring, der giver liv til andre organismer.

De gigantiske pattedyr er derfor så vigtige for økosystemet, at fagfolk omtaler dem som havets ingeniører.

Nu har en gruppe danske og australske forskere fundet ud af, at de svømmende kæmpeingeniører risikerer at miste mellem 65 og 75 procent af deres levesteder i løbet af dette århundrede, efterhånden som isen i de arktiske have smelter på grund af den globale opvarmning.

»Hvis vi mister grønlandshvalerne, kan det også få konsekvenser for mange andre arter i økosystemet,« siger en af forskerne, ph.d.-studerende Nicholas Freymueller, der er tilknyttet Globe Institute ved Københavns Universitet og Environment Institute på Adelaide Universitet i Australien.

»Det er vigtigt, at vi forstår, hvordan den globale opvarmning påvirker hvalernes levesteder. Hvis vi kan identificere områder, hvor de potentielt kan leve i fremtiden, kan vi måske prøve at begrænse skibstrafikken der,« tilføjer han.

Nicholas Freymueller er førsteforfatter på studiet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecology and Evolution.

Grønlandshvaler har søgt isen i tusindvis af år

Det nye studie bygger på over 800 fossiler fra grønlandshvaler, logbøger samt op til 500 år gamle nedskrevne observationer fra europæiske og nordamerikanske hvalfangere.

Forskerne har brugt de historiske kilder til at kortlægge, hvor grønlandshvaler har opholdt sig om sommeren i de seneste 12.000 år.

Igennem hele perioden har hvalerne holdt til relativt tæt på kysten i farvande, hvor 15 til 30 procent af overfladen har været dækket af is.

Med den viden har forskerne lavet en i alt 11.700 år lang økologisk basislinje for grønlandshvaler. En økologisk basislinje er en slags referencepunkt, som beskriver artens udbredelse og levegrundlag, før mennesker begyndte at jage, sejle i store skibe, udlede CO2 og på anden vis påvirke dyrenes liv og økosystem.

Forskerne har sammenholdt grønlandshvalernes basislinje med klimamodellers forudsigelse af, hvor meget is der forsvinder fra havene i dette århundrede, efterhånden som kloden bliver varmere.

Isen vil være forsvundet eller kraftigt reduceret i størstedelen af de områder, som grønlandshvalerne søger til om sommeren for at æde og tage på i vægt, så de kan opbygge energireserver til resten af året, konkluderer de.

»Udbredelsen af havis i Arktis er allerede reduceret markant i de senere år. Afsmeltningen vil accelerere i de kommende årtier. Det betyder, at grønlandshvalernes levesteder forsvinder mange steder,« siger Nicholas Freymueller.

En af verdens fire bestande af grønlandshvaler holder til i det Okhotske hav mellem det østlige Sibirien og Japan.

Her vil bestanden sandsynligvis miste deres foretrukne sommerhabitater allerede i 2060, forudser forskerne.

Hvalerne er ikke nødvendigvis afhængige af is

En anden hvalforsker, professor Jonas Teilmann, er dog ikke overbevist om, at grønlandshvalernes fremtid er så dyster, som forskerne forudser i det nye studie.

Det er slet ikke sikkert, at hvalernes eksistens er afhængig af isen i havene, siger han.

»Grønlandshvaler spiser jo ikke is. De bruger ikke isen til noget. Deres levegrundlag afhænger af, om de har mad, og det tager studiet ikke stilling til,« siger Jonas Teilmann, der er professor på Aarhus Universitets Sektion for Havpattedyrsforskning.

Jonas Teilmann forsker selv i grønlandshvaler, men har ikke været involveret i det nye studie, som han har læst for Videnskab.dk.

»Forfatterne går grundigt til værks, og de bruger data, som ingen andre har brugt på den måde. Men jeg mener, at der er vigtige spørgsmål, de ikke besvarer,« siger han.

Vandlopper er vigtigere end is

En stor bestand af grønlandshvaler, som holder til i Diskobugten i Grønland om vinteren og foråret, lever af vandlopper, som er en type dyreplankton. Det ved man fra maveindholdet på hvaler, der er blevet fanget og sprættet op i netop det område, forklarer Jonas Teilmann.

»Hvis man vil sige noget om grønlandshvalens levegrundlag, kunne det være mere relevant at undersøge vandloppernes udbredelse, og hvordan de bliver påvirket af temperaturstigninger, end at fokusere på is. Vi ved dog ikke, om hvalerne spiser det samme overalt. De svømmer jo på et kæmpe område,« siger han.

Bestanden er vokset

Grønlandshvalen har allerede én gang overlevet at være tæt på at uddø. For hundrede år siden medførte intensiv fangst, at arten næsten forsvandt. Men siden kommerciel fangst af grønlandshvaler blev forbudt i 1932, er bestanden vokset, til trods for at isen allerede er forsvundet i nogle af de farvande, de opholder sig i, især om sommeren, påpeger Jonas Teilmann.

»I dag kan hvalerne komme igennem fra Alaska over til Grønland, så de har faktisk fået en større udbredelse end tidligere, hvor isen lukkede til, så de ikke kunne komme forbi,« siger han.

»På et eller andet tidspunkt kan det måske blive negativt, hvis isens afsmeltning betyder, at deres mad forsvinder. Men det er ikke undersøgt, og jeg synes, det er for simpelt bare at se på isen.«

Hvalerne har søgt tilflugt tæt på is i tusindvis af år

Videnskab.dk har forelagt kritikken for Nicholas Freymueller. Han medgiver, at det nye studie ikke kigger på grønlandshvalernes fødekilde.

»Hvis vi havde set på fødegrundlaget, ville resultaterne måske være en smule anderledes. Men jeg tror ikke, at det ville ændre noget nævneværdigt,« siger Nicholas Freymueller.

De historiske data, som studiet bygger på, viser, at grønlandshvalerne har opholdt sig i nærheden af is i de seneste 12.000 somre. Hver eneste år er bestandene svømmet til farvande, hvor 15 til 30 procent af overfladen er dækket.

»Måske er det muligt, at de kan leve i isfrie farvande i fremtiden. Men så skal de gøre noget, som de ikke har gjort i tusindvis af år,« siger Nicholas Freymueller.

»I øjeblikket stiger temperaturen i Arktis hurtigere end på noget andet tidspunkt i den periode, vi undersøger. Klimaet i regionen forandrer sig fire gange så hurtigt som det globale gennemsnit. Jeg tvivler på, at hvalerne kan nå at tilpasse sig.«