Ulven kommer: Men er der grund til at frygte den?

I 2024 blev der født mindst 38 nye ulvehvalpe i Danmark, og noget tyder på, at vi skal vænne os til at leve side om side med det pelsede rovdyr.

Det har beboerne i Oksbøl i Sydvestjylland allerede oplevet. I januar 2025 spottede flere beboere uafhængigt af hinanden nemlig en gruppe ulve, der havde forvildet sig ind på en villavej.

Ulven ser jo faretruende ud, men spørgsmålet er, om mennesker reelt har grund til at frygte ulven?

Det har forskerne bag en ny rapport dykket ned i.

Rapporten omtaler tre episoder i Europa mellem 2012 og 2022, hvor ulve har angrebet mennesker med bid for netop at undersøge, om og hvornår ulve er til fare for mennesker.

Fælles for episoderne er, at de er sket i forbindelse med fodring eller fangenskab. Ulven ser nemlig ikke som udgangspunkt mennesket som et bytte, men hvis den vænner sig til mennesker, kan den godt blive farlig, lyder det fra Peter Sunde, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

Men det sker ikke almindeligvis fra den ene dag til den anden. Der er normalt en lang periode, hvor man kan nå at håndtere den, tilføjer professoren.

Ikke naturligt for ulve at angribe mennesker

Ulve er altså almindeligvis ikke farlige for mennesker, men der er tre måder, hvorpå ulven kan blive farlig, forklarer Peter Sunde:

• Hvis den har rabies (hundegalskab), bliver ulven (såvel som andre dyr med rabies) aggressiv. Det skete i 2009 for en mand i Kroatien.
• Hvis ulven bliver angrebet, såret, fanget i en fælde eller hegn, vil den prøve at forsvare sig og angribe tilbage. I 2016 i Nordmakedonien prøvede en mand at flytte en ulv fra sin fårestald, der så bed i selvforsvar.
• Hvis en ulv ser mennesker som et bytte og angriber. Det kræver normalt, at ulven forinden har vænnet sig til mennesker. Det seneste dødelige angreb af den slags i Europa var i 1974.

»Ulven ser hjortedyr som byttedyr. De er ikke naturligt tiltrukket af mennesker og forsøger at undgå os ved at være aktive om natten,« siger Peter Sunde.

»De kan ikke undgå at støde på mennesker, men når de gør, er deres naturlige adfærd at trække sig. Overalt i Europa, hvor ulve og mennesker lever samme sted, ser man ulve passere huse – også nogle gange i dagslys. Det kan ikke undgås og er ikke problematisk,« tilføjer han.

De tilfælde, som der har været rapporteret om i Oksbøl, falder altså ind under kategorien ‘naturlig adfærd’, forklarer Peter Sunde.

»Hvis ulven skal gå fra at være ufarlig til farlig, kræver det, at den tilvænner sig mennesker,« siger han.

En ulv, der har vænnet sig til mennesker, kalder man en 'habitueret ulv'. En habituering sker ved, at ulve, for det meste hvalpe, vænner sig til mennesker og lærer, at vi ikke er farlige. Hvis en ulv gentagne gange tolererer mennesker inden for en afstand på 30 meter, kalder man den en ‘frygtløs ulv’, forklarer Peter Sunde.

En habituering kan ske, hvis man fodrer ulven, enten for at være sød, eller fordi man vil lokke den frem, så man kan fotografere den.

»Hvis man fodrer en ulv, kan den begynde at forbinde mennesker med en belønning: mad,« siger Peter Sunde og nævner, at steder med affald også kan tiltrække ulve og gøre, at de kommer tæt på mennesker.

»Hvis man har at gøre med en frygtløs ulv, skal man gøre noget, især hvis den aktivt opsøger mennesker,« tilføjer han og nævner nogle ting, man kan forsøge inden den sidste løsning, nemlig aflivning:

Det kan være nok at fjerne det, der har tiltrukket ulven, som eksempelvis affald. Er det ikke nok, kan man forsøge at give den dårlige oplevelser i forbindelse med mennesker ved at kaste kanonslag efter den eller beskyde den med gummikugler. Hjælper det ikke, må man aflive ulven, forklarer han.

Mere nervøs for en løs hund

I den nye rapport er der fra 2012 til 2022 rapporteret om 20 ulve i Europa, der falder ind under definitionen 'frygtløs ulv’, fordi de ad flere omgange har tolereret mennesker inden for 30 meters afstand.

Der er ikke rapporteret om frygtløse ulve i Danmark.

Tre af de frygtløse ulve bed mennesker, dog uden at nogen kom alvorligt til skade. Derefter blev ulvene aflivet eller fanget.

»I alle disse tilfælde var der forudgående set usædvanlig opførsel gentagne gange fra hvert individ, der tydede på stærk tilvænning,« står der i rapporten.

»Rapporten viser, at der har været måneders optakt med synlig ændret adfærd hos ulvene, hvor man kunne have grebet ind. De kommer ikke ud af det blå og angriber,« siger Peter Sunde.

Hvis man som dansker render ind i en ulv, der mod forventning ikke løber væk af sig selv, lyder anbefalingen fra Peter Sunde, at man gør, som hvis man mødte en nærgående hund.

»Hold øjenkontakt, og gør dig stor. Du kan råbe, klappe eller kaste noget efter den for at signalere, at du er chefen. Du skal ikke løbe væk, for det er byttedyrsadfærd,« siger han.

Selv ville Peter Sunde være langt mere nervøs for en løsgående hund i skoven end en ulv.

»Rent statistisk er risikoen for at blive bidt af en løsgående hund langt, langt større. Der er dog ingen tvivl om, at hvis en ulv først skulle beslutte sig for at nedlægge dig, så er den livsfarlig, og dens bidstyrke er kraftigere end en hunds,« siger han og tilføjer:

»Men det er vigtigt at understrege, at den type angreb er uhyre sjældne.«