Ulve-studie fra naboland bekræfter én ting om rovdyret herhjemme

Ulven sætter sindene i kog hos danskerne. Blandt politikere og i offentligheden fylder det store rovdyr meget.

Ikke mindst efter, at en såkaldt ‘problemulv’ henover sommeren nærmede sig flere mennesker - herunder et legende barn i en privat have.

Håndteringen af ulven er blevet kritiseret af flere forskere i artikler på Videnskab.dk, der har kaldt myndighedernes ageren for »passiv« og »ineffektiv«.

Men ulven har også rejst et spørgsmål om, hvorvidt vi har nok vild natur i vores lille og tætbefolkede land til rent faktisk at rumme vilde ulve?

Kigger vi mod Tyskland, kan vi måske blive klogere.

For i et nyt tysk studie har forskere undersøgt, hvordan ulve opfører sig i tætbefolkede områder i vores naboland.

Kan ikke undgå dem

Rovdyret etablerede sig i det nordtyske i 2000. 12 år senere krydsede den første ulv den dansk-tyske grænse.

I det nye studie har forskerne undersøgt 18 ulves adfærd gennem 10 år i områder af Tyskland, der på mange måder kan sammenlignes med Jylland.

Begge områder er nogle af Europas mest tætbefolkede, og de adskiller sig på den måde fra de skandinaviske skovområder og de nordamerikanske nationalparker, der har huset ulven i årtusinder.

Kun to procent af dansk jord var i 2022 vild natur, hvilket var mindst af alle lande i EU.

Det nye studie bekræfter én ting om det pelsede rovdyr, når det færdes i et tætbefolket område.

Selvom ulve holder sig på afstand af os mennesker, kan vi ikke undgå at støde ind i dem fra tid til anden, fortæller ulveforsker Peter Sunde, der har læst studiet for Videnskab.dk:

»I det omfang, vi kan overføre resultater fra Tyskland til Danmark, så bekræfter det, at ulve fra tid til anden vil blive observeret tæt på bygninger.«

»Men det betyder ikke, at de hænger ud der,« siger forskeren.

Skjuler sig om dagen

Ifølge Peter Sunde, som er professor ved Ecoscience på Aarhus Universitet, bekræfter resultaterne, desuden, at ulve er sky.

»Deres typiske adfærd er, at de ikke har interesse i os. De gør faktisk en systematisk indsats for at undgå os. Det er den bedste garanti for, at ulves adfærd ikke er farlig,« siger han.

Ulvene tager nemlig flere forholdsregler for at undgå at støde ind i os.

Studiet viser blandt andet, at de tyske ulve som regel er inaktive om dagen og først kommer ud fra deres skjul, når mørket falder på.

Derudover foretrækker de at leve steder i naturen med tæt dække, og så forsøger de - særligt om dagen - at undgå bebyggelse og veje.

Om ulve opfører sig præcist sådan i Danmark, kan Peter Sunde ikke garantere.

Efterspørger danske studier

På trods af ligheder er det danske landskab endnu mere tætpakket end de tyske områder, der er undersøgt af forskerne.

Peter Sunde fortæller, at studiet fra Tyskland er det hidtil bedste, vi har om ulves adfærd i et lignende landskab.

»Men hvis vi gerne vil vide, hvordan ulve opfører sig i Danmark, er vi nødt til at undersøge dem i Danmark,« lyder det fra ulveeksperten. 

Der er endnu ikke foretaget systematiske undersøgelser af mere end én dansk ulv.

Det var netop Peter Sunde og andre forskere fra Aarhus Universitet, der i 2022 for første gang GPS-mærkede en ulv i Jylland, som de efterfølgende fulgte i tre måneder.

De tyske forskere brugte samme metode. Forskellen er blot, at deres datasæt er langt større.

»Med forbehold for, at vi kun undersøgte ét dyr, viste vores undersøgelse det samme som den tyske undersøgelse.«

»Det har været fint at få bekræftet vores grundantagelse: At ulve kan sameksistere med os i et landskab som vores,« siger Peter Sunde.

»Vejen til farlig adfærd går gennem reduceret skyhed«

Hvordan hænger det sammen med den opsøgende problemulv, vi så hen over sommeren?

»Det var en ulv med afvigende adfærd, som havde aflært at være bange for mennesker,« siger Peter Sunde. 

Af den årsag var det ifølge Peter Sunde nødvendigt at slå den ihjel. Selvom den hverken gik til angreb på mennesker eller havde til hensigt at gøre det, kunne det potentielt ændre sig på sigt.

»Vejen til farlig adfærd går gennem reduceret skyhed. Studier fra udlandet viser, at når ulve går til angreb, skyldes det, at de har tilvænnet sig mennesker og forbinder dem med føde,« siger han og fortsætter:

»Den nedlagte ulv var fredelig, men problemet var, at den var disponeret for at blive farlig som voksen senere hen.«

Kan ikke garantere for fremtiden

Selvom problemulven, der opsøgte mennesker hen over sommeren, havde afvigende adfærd, kan Peter Sunde ikke garantere, at de andre ulve i Jylland forbliver sky.

Når ulve lever i områder, hvor de støder på mennesker fra tid til anden, kan der ske en tilvænning.

Det er for eksempel sket i USA’s Yellowstone Nationalpark.

»Flere af de ulve, der lever langs nogle af de befærdede veje, har reduceret skyhed over for mennesker, fordi folk står og observerer dem hele tiden.«

»Det er ikke et problem lige nu, men på sigt kan ulve i visse områder blive så tolerante over for mennesker, at der er en større risiko for, at de bliver fuldstændigt habituerede,« siger professoren. 

Derfor bør man også være særligt opmærksom på et område som Oksbøl, hvor de seneste ulve-episoder har fundet sted, peger Peter Sunde på.

Retter vi blikket tilbage mod Tyskland, viste forskernes studie dog ikke, at der var tegn på, at ulvene havde ændret adfærd de seneste 10 år.

»10 år er ikke en lang periode, hvis man skal undersøge ændringer i adfærd over tid. Med det sagt fandt forskerne ikke tegn på, at ulvene var mindre sky sidst i perioden,« afslutter Peter Sunde.