Kritik af ulveindsats: Skudt problemulv har vakt »alvorlig« bekymring hos forskere siden februar

På et pressemøde 14. august stillede ministeren for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), sig op foran en død ulv, som dagen inden var blevet skudt.

»Det forhold, at vi griber resolut ind, når vi oplever problemulve og får dem skudt, er med til at give tryghed i lokalsamfundet, og det vægter jeg meget højt,« lød det efter pressemødet fra Christian Raabjerg Madsen i et interview med DR.

Men flere forskere fortæller nu til Videnskab.dk, at den døde ’problemulv’ har været i myndighedernes søgelys siden januar 2026.

Allerede i februar 2026 betegnede ulveforsker Peter Sunde i en mail til myndighederne »situationen som alvorlig«, og en af Europas førende ulveforskere, Ilka Reinhardt, beskrev ulvens adfærd over for mennesker som »virkelig skræmmende«.

Dermed var forskerne i februar enige om, at problemulven burde stoppes. Alligevel lykkedes det først at få ram på ulven et halvt år senere, og det vækker nu kritik fra flere forskere.

»Man har kendt til problemulven, som blev skudt, siden januar.«

»At der skulle gå mere end et halvt år, før ulven enten blev fanget eller aflivet, forstår jeg simpelthen ikke,« siger Hans Peter Hansen, som frem til årsskiftet var seniorforsker og beskæftigede sig med ulveforvaltning på Aarhus Universitet.

»Det var først i de sidste par uger, før ulven blev skudt, at man for alvor gjorde en indsats for at få fat på ulven, og så viste det sig jo også, at det godt kunne lade sig gøre at finde og skyde den,« siger han til Videnskab.dk.

Ulveekspert: Ineffektivt og uacceptabelt

Dermed mener Hans Peter Hansen, at myndighederne har »ageret alt for passivt og undladt at følge eksperternes råd om, hvordan ulven skulle håndteres.«

En af Europas førende ulveforskere, Valeria Salvatori, påpeger, at man i hendes hjemland Italien normalt lykkes med at fjerne en problemulv inden for højst en uge.

I et enkelt, meget vanskeligt tilfælde i Italien har det taget to måneder at fange problemulven, fortæller hun.

»Det virker meget ineffektivt, at det har taget mere end et halvt år at få fjernet ulven. Hvis jeg var borger i Danmark, ville jeg finde det uacceptabelt,« siger Valeria Salvatori, som har været forskningsleder på et stort europæisk ulveforskningsprojekt og udarbejdet internationale retningslinjer for håndtering af problemulve.

Ekspert: Bør handle hurtigt

Langt de fleste ulve er sky og bange for mennesker, påpeger Valeria Salvatori.

Men når en ulv i sjældne tilfælde udviser problematisk adfærd og gentagne gange går helt tæt på mennesker af egen drift, bør man straks iværksætte overvågning, og herefter enten fange eller aflive ulven med det samme, lyder hendes anbefaling.

»Ulven kan vænne sig mere og mere til mennesker, så jo længere tid der går, jo større er risikoen for, at der kan opstå en potentielt farlig situation for dyr eller mennesker,« siger Valeria Salvatori, som har rådgivet myndigheder i flere EU-lande om håndtering af problemulve til Videnskab.dk.

»Derfor er vores anbefaling, at myndighederne griber ind med det samme og fjerner ulven.«

»På den måde giver man også befolkningen tryghed ved at vise, at man er til stede og i stand til at respondere på den slags situationer.«

Kritisk adfærd siden februar

Ulveforsker og professor Peter Sunde fra Aarhus Universitet bekræfter over for Videnskab.dk, at den nyligt skudte ulv »med stor sikkerhed« er den samme ulv, som i januar og februar vakte bekymring.

3. januar kom den blandt andet helt tæt på en 14-årig pige på gaden i Oksbøl, som filmede situationen.

I februar blev flere andre episoder med ulven også indberettet og særligt en videooptagelse fra 13. februar fik professor Peter Sundes »alarmklokker til at ringe for alvor,« da videoen viste samme dyr direkte følge efter og komme helt tæt på en kvinde midt på gaden i Blåvand.

Peter Sunde sendte videomateriale af episoderne til analyse hos den anerkendte tyske ulveforsker Ilka Reinhardt, som på mails til Peter Sunde og danske myndigheder bekræftede, at situationen var alvorlig, og at ulven skulle stoppes.

»Siden februar har vi sagt, at ulven har en kritisk adfærd, som man bør handle på, enten ved at aflive den eller ved at GPS-mærke den og udsætte den for chikane, så den lærer at ændre sin adfærd over for mennesker,« siger Peter Sunde, som er professor og beskæftiger sig med ulve på DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»Under alle omstændigheder har vi påpeget, at der var tale om en professionel opgave, som skulle udføres af folk med viden om det.«

Samme melding kommer fra ulveforsker Kent Olsen.

»Det er væsentligt at understrege, at vi ikke på noget tidspunkt har vurderet, at individet var farligt for mennesker, men ulven havde taget de første skridt på trappen mod en adfærd, som potentielt kunne blive mere og mere kritisk med tiden.«

»Derfor har vores anbefaling helt fra start været, at det ville være rettidigt at intervenere mod ulven,« siger Kent Olsen, som er leder af den nationale ulveovervågning og seniorforsker med ekspertise i ulve ved Naturhistorisk Museum i Aarhus til Videnskab.dk.

»Har I snart overvejet at foretage jer noget aktivt?«

Professor Peter Sunde har også tidligere råbt højt med kritik af håndteringen af problemulven.

I en artikel i Avisen Danmark fra juni 2026 kaldte han myndighedernes indsats for at få stoppet problemulven for »ineffektiv.«

Over for avisen henviser han til, at man i andre lande overlader opgaven til folk med specifik erfaring og udstyr, så de kan gå målrettet efter problemulven. Derimod sammenligner han det med at lede efter en nål i en høstak, når man som de danske myndigheder giver private jægere tilladelse til at skyde en ulv i deres eget jagtområde.

Han ønsker ikke at uddybe kritikken yderligere.

Men Videnskab.dk har anmodet om at få adgang til Peter Sundes korrespondance med myndighederne, og korrespondancen viser, at han ad flere omgange opfordrer til, at myndighederne går mere målrettet efter problemulven og følger anbefalingerne i international forskning.

I en mail til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i maj påpeger han eksempelvis, at ulven »har udvist uønsket adfærd over for mennesker i en grad som bør give anledning til handling,« men understreger, at myndighedernes indsats »p.t. udelukkende består af tilladelser til at nedskyde ulve.«

Da ulven i begyndelsen af august blev set tæt på mennesker i flere tilfælde, gentager Peter Sunde endnu engang kritikken i en mail til myndighederne:

»Har I snart overvejet at foretage jer noget aktivt og opsøgende for at få fat i den ulv? At give 13 jægere tilladelse til at skyde ulve på deres respektive revirer, er ikke en effektiv måde at gøre det på,« skriver han til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø den 6. august.

Dagen efter rapporteres endnu en hændelse, hvor ulven er kommet helt tæt på et legende barn i en privat have i Houstrup uden at vise tegn på at blive bange for barnets råben.

»Jeg synes, det er urovækkende, at vi indenfor samme døgn pludselig ser så mange nærgående situationer, og at det ser ud til at være børn, ulven nærmer sig mest,« skriver professor Peter Sunde til samme styrelse 7. august.

Samme dag udvider Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø nu tilladelsen til at skyde ulven i et større område end før, og for første gang får Naturstyrelsen nu tilladelse til at bruge termiske droner til at få ram på ulven.

Styrelsen: En vanskelig opgave

Videnskab.dk har præsenteret forskernes kritik for de relevante styrelser:

• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der står for håndtering og forvaltning af ulve i Danmark.
• Og Naturstyrelsen, der i februar 2026 fik tildelt opgaven med at regulere – altså skyde – problemulven fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

»Situationen med problemulven fra Oksbølreviret (jagtområde, red.) har ikke været statisk,« lyder det i et skriftligt svar på kritikken fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

»Det vil altid være nødvendigt at tilpasse indsatsen efter den konkrete situation og løbende vurdere, hvilke tiltag der er relevante i forhold til en konkret problemadfærd for en ulv.«

»I takt med, at ulven gentog sin uhensigtsmæssige adfærd, bragte vi således mere vidtgående virkemidler i spil. Vi tager naturligvis læring med os fra processen med at få reguleret denne problemulv,« skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Naturstyrelsen påpeger i et skriftligt svar til Videnskab.dk, at man »som udgangspunkt har patruljeret i reguleringsområdet mindst en gang dagligt på alle dage fra februar til juli på forskellige tidspunkter af døgnet,« og at indsatsen løbende er blevet »tilpasset de konkrete observationer.«

»Det er en vanskelig opgave at lokalisere og regulere en bestemt problemulv,« skriver Naturstyrelsen videre til Videnskab.dk og fortsætter:

»Indtil slutningen af juli var der tale om spredte hændelser med relativt lange og varierende tidsrum imellem og inden for et stort naturområde på cirka 145 km2. Der var derfor ikke et tilstrækkeligt tydeligt mønster til, at vi kunne forudsige, hvor og hvornår ulven ville dukke op.«

Kritik: Halter hele tiden bagud

Professor Peter Sunde påpeger imidlertid, at det tilsyneladende lykkedes en journalist fra Jyllands-Posten at lokalisere problemulven, da han drog til Vestjylland i juni måned.

Allerede i september 2025 – længe før den første problemulv betrådte dansk grund – advarede professor Peter Sunde i en artikel på Videnskab.dk om, at danske myndigheder manglede et beredskab til at håndtere eventuelle problemulve.

»Som tingene er i dag, ved borgerne grundlæggende ikke, hvem man ringer til, hvis der er mistanke om en ulv med bekymrende og problematisk adfærd.«

»Der findes heller ikke en klar rollefordeling og kapacitet hos myndighederne, hvis en ulv ønskes bedøvet eller aflivet. For at være forberedt på det værste, ville det nok være en god idé at få styr på det, inden situationen eventuelt måtte opstå,« sagde Peter Sunde dengang til Videnskab.dk

Ekspert i naturforvaltning Hans Peter Hansen bekræfter over for Videnskab.dk, at »vi fortsat mangler et ordentligt beredskab,« og han mener, at myndighedernes forvaltning af ulve »hele tiden halter bagud.«

Som eksempel påpeger Hans Peter Hansen, at det først var 11. august 2026, at Naturstyrelsen oprettede en 24-timers sms-tjeneste, hvor folk kunne indberette observationer af problemulven. Kort tid før ulven blev skudt, var der kun mulighed for telefonisk kontakt fra 9-16.

»Men ulvene overholder jo ikke kontortid, og de flytter sig over store afstande, så hvis man virkelig vil have fat i dem, er man jo nødt til at have en mulighed for, at borgere kan kontakte myndighederne 24 timer i døgnet,« siger Hans Peter Hansen.

Problemulv kan kaste mørke skygger

Fra Naturstyrelsen lyder svaret, at »sms-tjenesten blev oprettet, da hændelserne ved Houstrup viste, at ulven gentagne gange opholdt sig i et relativt afgrænset område med mange beboere.«

»I den situation kunne aktuelle observationer fra borgerne bruges til hurtigt at målrette indsatsen. Tidligere var observationerne for spredte geografisk og tidsmæssigt til, at en sådan tjeneste ville have haft samme operative værdi,« skriver Naturstyrelsen til Videnskab.dk.

Hans Peter Hansen arbejdede indtil årsskiftet på DCE på Aarhus Universitet, hvor han ligesom andre danske ulveforskere fik en stor del af sin lønpose betalt ved at vejlede og rådgive myndighederne i forvaltning af ulve og andre dyr.

»Men myndighederne har selvfølgelig selv ret til at beslutte, om de vil lytte og handle på vores faglige råd og vejledning,« siger Hans Peter Hansen.

Fra Valeria Salvatori lyder rådet, at myndighederne fremover bør handle hurtigt, hvis der gentagne gange dokumenteres problematisk og uønsket adfærd hos en ulv.

»Problemet er, at enkelte individer med en problematisk adfærd kan kaste mørke skygger over resten af den store population af ulve, som ellers er sky og bange for mennesker. Det er ikke i nogens interesse – heller ikke ulvenes,« siger Valeria Salvatori.

Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) har takket nej til at stille op til interview for at svare på forskernes kritik af myndighedernes ulvehåndtering.