Top-ulveforsker tilbød gratis hjælp til at tackle dansk problemulv - fik aldrig svar
En af Europas »mest vidende og erfarne« ulveeksperter hørte aldrig fra danske myndigheder, da hun tilbød sin hjælp. Kritisk og symptomatisk, siger dansk forsker.
En af Europas »mest vidende og erfarne« ulveeksperter hørte aldrig fra danske myndigheder, da hun tilbød sin hjælp. Kritisk og symptomatisk, siger dansk forsker.

Danske myndigheder har i månedsvis forsøgt at få ram på den vestjyske 'problemulv', der den 13. august endte med at blive skudt og fremvist på et pressemøde.
Men selvom opgaven med at lokalisere og skyde ulven viste sig at være vanskelig, overhørte myndighederne flere håndsrækninger og tilbud om hjælp fra en førende, international forsker i problemulve.
Det viser en email-korrespondance mellem forskere og myndigheder, som Videnskab.dk har fået adgang til, og det overrasker langt fra Hans Peter Hansen, som er ekspert i forvaltning af ulve.
»Det ligger i forlængelse af de skyklapper, som danske myndigheder generelt har haft på i forhold til at anvende viden og erfaring fra andre lande til at kunne forvalte og håndtere ulve på den bedst mulige måde,« siger Hans Peter Hansen, som er mangeårig forsker i naturforvaltning på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
»Det er påfaldende, at den ene politiker efter den anden puster sig op i medierne over for ulve, men på de indre linjer gør man så utrolig lidt.«
Kritikken kommer i kølvandet på historien om, at problemulven, som i august 2026 blev skudt nær Houstrup i Vestjylland, har været i myndighedernes søgelys på grund af problematisk adfærd siden januar 2026.
Over for Videnskab.dk har flere forskere kritiseret, at det tog myndighederne mere end et halvt år at få ram på problemulven - og kaldt indsatsen mod ulven for »passiv,« »ineffektiv« og »uacceptabel.«
Videnskab.dk har fået adgang til mails, som viser, at den anerkendte forsker i problemulve, Valeria Salvatori, to gange har henvendt sig for at tilbyde danske myndigheder sin ekspertise uden at modtage et svar.
»Vi havde hørt om ulven i Danmark, og som et led i et større internationalt forskningsprojekt tilbød vi vores hjælp til de danske myndigheder,« fortæller Valeria Salvatori, som har været forskningsleder på det internationale ulveforskningsprojekt Life Wild Wolf, finansieret af EU.
»Det er et gratis tilbud, hvor vi hjælper myndigheder i forskellige lande som en del af vores forskningsprojekt.«
»Et panel af forskere kan være i dialog med myndighederne og videreformidle deres råd og viden om håndtering af ulve,« siger Salvatori, som også har været forskningsleder på udarbejdelsen af internationale guidelines til håndtering af problemulve.
13. august blev en ulv skudt af Naturstyrelsen nær Nørre Nebel i Vestjylland.
Den døde ulv blev efterfølgende præsenteret på et pressemøde foran ministeren for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), som sagde til DR, at der var blevet grebet »resolut« ind over for ’problemulven’.
Flere forskere fortæller imidlertid til Videnskab.dk, at den samme ulv har været i myndighedernes søgelys siden januar/februar på grund af en problematisk adfærd over for mennesker.
Forskerne kalder myndighedernes indsats for at få fat på problemulven for »passiv,« »ineffektiv« og »uacceptabel.«
Som svar på kritikken skriver Naturstyrelsen blandt andet til Videnskab.dk, at »det er en vanskelig opgave at lokalisere og regulere en bestemt problemulv,« ligesom Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø påpeger, at indsatsen for at få fat på ulven løbende er blevet tilpasset den konkrete situation.
Forleden kunne TV Midtvest fortælle, at det havde kostet Naturstyrelsen omkring 250 mandetimer at få ram på ulven, efter at den intensive jagt begyndte 6. august 2026.
Styrelsen estimerer ifølge mediet, at indsatsen for at skyde ulven i perioden kostede cirka 200.000 kroner.
Det var den danske professor og ulveforsker Peter Sunde, som første gang i november 2025 videreformidlede tilbuddet om hjælp fra Valeria Salvatori i en mail til Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Heri beskrev han Valeria Salvatori som »en af Europas mest vidende og erfarne« ulveforskere.
På det tidspunkt havde Danmark endnu ikke haft egentlige tilfælde af problemulve, men forskerne mente, at det ville være en god ide at være forberedte, hvis det skulle ske.
Få måneder senere blev en ulv gentagne gange observeret helt tæt på mennesker, og i februar 2026 beskrev forskere situationen med den pågældende ulv som »alvorlig« og »virkelig skræmmende« over for myndighederne.
I samme måned fik Naturstyrelsen til opgave at regulere – skyde – ulven.
Da ulven fortsat var på fri fod i maj, gentog Peter Sunde og Valeria Salvatori 19. maj tilbuddet om hjælp til håndtering af problemulven i Oksbølområdet i en mail til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Fik du nogensinde et svar fra de danske myndigheder på dine henvendelser?
»Nej. Jeg tænker, at de sikkert bare har haft meget travlt, og derfor ikke har nået at svare,« siger Valeria Salvatori, som tidligere har bistået myndigheder i Holland og andre lande med hjælp til håndtering af problemulve.
Professor Peter Sunde har også tidligere hjulpet myndighederne med at få kontakt til en dyrlæge i lokalområdet, som havde erfaring med at skyde dyr med bedøvelse fra en zoologisk have og dyrehegn.
Sunde skrev i en mail til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i maj, at det kunne være relevant at være klar til at kunne bedøve problemulven, »for eksempel i byområder, hvor skydevåben ikke kan finde anvendelse.«
Men heller ikke dyrlægen Jørgen Hilmer Hansen fik svar fra myndighederne.
»Nej, jeg hørte aldrig fra dem,« fortæller Jørgen Hilmer Hansen til Videnskab.dk.
»Jeg vil gerne hjælpe, men det kræver, at de først får indkøbt udstyr, så man kan lokalisere ulven, efter at den er blevet ramt med bedøvelsespilen.«
»Vi ved, at dyrene kan nå at løbe et godt stykke væk, før bedøvelsen virker, så vi skal være sikre på, at vi kan finde den, og at det er dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt.«
17. november 2025 skrev professor Peter Sunde en mail til medarbejdere i Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, hvori han videreformidlede kontakt til Valeria Salvatori.
I mailen beskrev han hende som »en af Europas mest vidende og erfarne forskere inden for ulveøkologi, konflikter mellem mennesker og ulve og ikke mindst ulves adfærd over for mennesker« og tilføjede, at hun var »interesseret i at etablere kontakt med jer om mulighederne for at tilbyde træningskurser og udveksle information.«
I maj 2026 havde problemulven fra Oksbøl-området været eftersøgt i flere måneder uden at være blevet fanget.
19. maj henvendte Peter Sunde sig endnu engang på mail til medarbejdere i de to styrelser, hvor han skrev, at Valeria Salvatori havde bedt ham om at genfremsende tilbuddet om hjælp og anbefalinger til håndtering af problemulven »efter at være blevet orienteret om den aktuelle situation i Oksbølreviret, samt de tiltag de danske myndigheder har valgt - og fravalgt – som virkemidler.«
På spørgsmålet om, hvilke forberedelser myndighederne har gjort for at kunne bedøve ulven, hvis den bevæger sig ind i byområder, hvor almindelige skydevåben kan være svære at bruge, lyder det skriftlige svar fra Naturstyrelsen:
»Der er i lovgivningen ikke forbud mod regulering i bebyggede områder, men regulering kræver altid forudgående samtykke fra grundejeren.«
»Naturstyrelsen har ikke aktivt arbejdet med et scenarie med bedøvelse, fordi det ikke blev vurderet som en praktisk mulig og forsvarlig metode eller ressourcemæssigt effektivt under de konkrete forhold. Vores planlægning har derfor taget udgangspunkt i de muligheder, som reguleringstilladelsen gav, og som realistisk kunne gennemføres forsvarligt.«
Hans Peter Hansen, som igennem mange år har forsket i naturforvaltning, herunder ulveforvaltning, mener, at det er et generelt problem, at myndighederne ikke er åbne over for at inddrage international viden og forskning i håndtering af ulve.
Han påpeger, at danske myndigheder blandt andet har »glimret ved deres fravær på internationale ulvekonferencer, hvor viden om ulve og ulveforvaltning bliver delt.«
»Myndigheder fra Sverige, Tyskland, Finland og alle andre lande deltager og udveksler erfaringer på internationale konferencer,« siger Hans Peter Hansen, der frem til årsskiftet var ansat som seniorforsker på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet havde til opgave at betjene myndighederne.
»De andre landes myndigheder undrer sig også og spørger os forskere, hvor de danske myndigheder bliver af.«
Forvaltningsekspert Hans Peter Hansen mener, at danske myndigheder har »glimret ved deres fravær på internationale ulvekonferencer, hvor viden om ulve og ulveforvaltning bliver delt.«
Som eksempel nævner han den årlige konference arrangeret af Scandinavian Wolf Research Project (SKANDULV), hvor han »aldrig har set en repræsentant fra danske myndigheder«, og den seneste konference ’Wolves Across Borders’ i Holland i 2025, hvor ingen repræsentanter fra danske myndigheder deltog.
»Det skal retfærdigvis siges, at der var en enkelt medarbejder med på Wolves Across Borders-konferencen i 2023,« siger Hans Peter Hansen.
Samme oplevelse har professor Peter Sunde fra Aarhus Universitet.
»På konferencen ’Wolves across Borders’ i Holland sidste år handlede halvdelen af programmet om ulve, som havde tilvænnet sig mennesker,« siger Peter Sunde, som er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk
»Der var workshops og præsentationer af den sidste nye viden fra myndigheder og forskere, så det havde været en god lejlighed for danske myndigheder til at blive klædt bedre på til at håndtere problemulve.«
Både Peter Sunde og Hans Peter Hansen efterlyser samtidig, at der bliver indsamlet viden og iværksat forskning i danske ulve.
»Det er slående, at vi i Danmark bruger så meget tid på at diskutere ulve og adfærd, uden at der er investeret en krone i at lave undersøgelser af, hvad der foregår med bestanden derude,« siger professor Peter Sunde og påpeger, at den type forskning »helt klassisk bliver bestilt og betalt af den forvaltende myndighed på området.«
»Men der er ikke lavet anden forskning i danske ulve, end hvad der er lykkedes os at skrabe penge sammen til fra forskellige fonde.«
Den første ulv vandrede ind i Danmark i 2012, og Peter Sunde påpeger, at han siden 2013 har efterspurgt systematiske undersøgelser af ulvenes adfærd over for mennesker og dyr i det danske landskab – undersøgelser, som blandt andet kræver, at man gps-mærker en gruppe ulve og følger deres færd.
»Eksempelvis i Oksbøl, hvor der er stor turistaktivitet og mange ulve, er der risiko for, at unge ulve vokser op med et stort publikumspres og måske mister deres skyhed.«
»Spørgsmålet er, om de kan lære den adfærd videre til deres hvalpe? Det, synes jeg, er meget væsentlig viden,« siger Peter Sunde og tilføjer, at han også ønsker sig et »mere nørdet biologisk studie.«
»I virkeligheden er det jo et fantastisk naturligt eksperiment, at vi har fået en top-predator (rovdyr, red.) i det danske kulturlandskab. Folk har fantaseret og forudsagt alle mulige effekter, som det vil have på bestande og adfærd af hjortevildt og andre byttedyr.«
»Men det er jo dybest set ærgerligt, at vi ikke undersøger, hvad det reelt betyder.«
Hvor mange ulve, der findes i Danmark i dag, ved vi heller ikke præcist, da forskere er stoppet med at opgøre bestanden i antal individer på grund af manglende ressourcer, som Peter Sunde tidligere har forklaret det til Videnskab.dk.
Videnskab.dk har rakt ud til de to relevante styrelser, som håndterer ulve i Danmark, og forelagt dem kritikken i denne artikel. Både Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har takket nej til at medvirke i artiklen og henviser til svar, som de gav i forbindelse med artiklen Kritik af ulveindsats: Skudt problemulv har vakt »alvorlig« bekymring hos forskere siden februar.