Top-ulveforsker tilbød gratis hjælp til at tackle dansk problemulv - fik aldrig svar

Danske myndigheder har i månedsvis forsøgt at få ram på den vestjyske 'problemulv', der den 13. august endte med at blive skudt og fremvist på et pressemøde.

Men selvom opgaven med at lokalisere og skyde ulven viste sig at være vanskelig, overhørte myndighederne flere håndsrækninger og tilbud om hjælp fra en førende, international forsker i problemulve.

Det viser en email-korrespondance mellem forskere og myndigheder, som Videnskab.dk har fået adgang til, og det overrasker langt fra Hans Peter Hansen, som er ekspert i forvaltning af ulve.

»Det ligger i forlængelse af de skyklapper, som danske myndigheder generelt har haft på i forhold til at anvende viden og erfaring fra andre lande til at kunne forvalte og håndtere ulve på den bedst mulige måde,« siger Hans Peter Hansen, som er mangeårig forsker i naturforvaltning på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»Det er påfaldende, at den ene politiker efter den anden puster sig op i medierne over for ulve, men på de indre linjer gør man så utrolig lidt.«

Kritikken kommer i kølvandet på historien om, at problemulven, som i august 2026 blev skudt nær Houstrup i Vestjylland, har været i myndighedernes søgelys på grund af problematisk adfærd siden januar 2026.

Over for Videnskab.dk har flere forskere kritiseret, at det tog myndighederne mere end et halvt år at få ram på problemulven - og kaldt indsatsen mod ulven for »passiv,« »ineffektiv« og »uacceptabel.«

Overhørte tilbud om hjælp

Videnskab.dk har fået adgang til mails, som viser, at den anerkendte forsker i problemulve, Valeria Salvatori, to gange har henvendt sig for at tilbyde danske myndigheder sin ekspertise uden at modtage et svar.

»Vi havde hørt om ulven i Danmark, og som et led i et større internationalt forskningsprojekt tilbød vi vores hjælp til de danske myndigheder,« fortæller Valeria Salvatori, som har været forskningsleder på det internationale ulveforskningsprojekt Life Wild Wolf, finansieret af EU.

»Det er et gratis tilbud, hvor vi hjælper myndigheder i forskellige lande som en del af vores forskningsprojekt.«

»Et panel af forskere kan være i dialog med myndighederne og videreformidle deres råd og viden om håndtering af ulve,« siger Salvatori, som også har været forskningsleder på udarbejdelsen af internationale guidelines til håndtering af problemulve.

Dansk professor anbefalede ekspert

Det var den danske professor og ulveforsker Peter Sunde, som første gang i november 2025 videreformidlede tilbuddet om hjælp fra Valeria Salvatori i en mail til Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Heri beskrev han Valeria Salvatori som »en af Europas mest vidende og erfarne« ulveforskere.

På det tidspunkt havde Danmark endnu ikke haft egentlige tilfælde af problemulve, men forskerne mente, at det ville være en god ide at være forberedte, hvis det skulle ske.

Få måneder senere blev en ulv gentagne gange observeret helt tæt på mennesker, og i februar 2026 beskrev forskere situationen med den pågældende ulv som »alvorlig« og »virkelig skræmmende« over for myndighederne.

I samme måned fik Naturstyrelsen til opgave at regulere – skyde – ulven.

Da ulven fortsat var på fri fod i maj, gentog Peter Sunde og Valeria Salvatori 19. maj tilbuddet om hjælp til håndtering af problemulven i Oksbølområdet i en mail til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Fik du nogensinde et svar fra de danske myndigheder på dine henvendelser?

»Nej. Jeg tænker, at de sikkert bare har haft meget travlt, og derfor ikke har nået at svare,« siger Valeria Salvatori, som tidligere har bistået myndigheder i Holland og andre lande med hjælp til håndtering af problemulve.

Hjælp til bedøvelse blev ignoreret

Professor Peter Sunde har også tidligere hjulpet myndighederne med at få kontakt til en dyrlæge i lokalområdet, som havde erfaring med at skyde dyr med bedøvelse fra en zoologisk have og dyrehegn.

Sunde skrev i en mail til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i maj, at det kunne være relevant at være klar til at kunne bedøve problemulven, »for eksempel i byområder, hvor skydevåben ikke kan finde anvendelse.«

Men heller ikke dyrlægen Jørgen Hilmer Hansen fik svar fra myndighederne.

»Nej, jeg hørte aldrig fra dem,« fortæller Jørgen Hilmer Hansen til Videnskab.dk.

»Jeg vil gerne hjælpe, men det kræver, at de først får indkøbt udstyr, så man kan lokalisere ulven, efter at den er blevet ramt med bedøvelsespilen.«

»Vi ved, at dyrene kan nå at løbe et godt stykke væk, før bedøvelsen virker, så vi skal være sikre på, at vi kan finde den, og at det er dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt.«

På spørgsmålet om, hvilke forberedelser myndighederne har gjort for at kunne bedøve ulven, hvis den bevæger sig ind i byområder, hvor almindelige skydevåben kan være svære at bruge, lyder det skriftlige svar fra Naturstyrelsen:

»Der er i lovgivningen ikke forbud mod regulering i bebyggede områder, men regulering kræver altid forudgående samtykke fra grundejeren.«

»Naturstyrelsen har ikke aktivt arbejdet med et scenarie med bedøvelse, fordi det ikke blev vurderet som en praktisk mulig og forsvarlig metode eller ressourcemæssigt effektivt under de konkrete forhold. Vores planlægning har derfor taget udgangspunkt i de muligheder, som reguleringstilladelsen gav, og som realistisk kunne gennemføres forsvarligt.«

Ekspert: Danske myndigheder dukker aldrig op

Hans Peter Hansen, som igennem mange år har forsket i naturforvaltning, herunder ulveforvaltning, mener, at det er et generelt problem, at myndighederne ikke er åbne over for at inddrage international viden og forskning i håndtering af ulve.

Han påpeger, at danske myndigheder blandt andet har »glimret ved deres fravær på internationale ulvekonferencer, hvor viden om ulve og ulveforvaltning bliver delt.«

»Myndigheder fra Sverige, Tyskland, Finland og alle andre lande deltager og udveksler erfaringer på internationale konferencer,« siger Hans Peter Hansen, der frem til årsskiftet var ansat som seniorforsker på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet havde til opgave at betjene myndighederne.

»De andre landes myndigheder undrer sig også og spørger os forskere, hvor de danske myndigheder bliver af.«

Samme oplevelse har professor Peter Sunde fra Aarhus Universitet.

»På konferencen ’Wolves across Borders’ i Holland sidste år handlede halvdelen af programmet om ulve, som havde tilvænnet sig mennesker,« siger Peter Sunde, som er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk

»Der var workshops og præsentationer af den sidste nye viden fra myndigheder og forskere, så det havde været en god lejlighed for danske myndigheder til at blive klædt bedre på til at håndtere problemulve.«

Mangler viden om danske ulve

Både Peter Sunde og Hans Peter Hansen efterlyser samtidig, at der bliver indsamlet viden og iværksat forskning i danske ulve.

»Det er slående, at vi i Danmark bruger så meget tid på at diskutere ulve og adfærd, uden at der er investeret en krone i at lave undersøgelser af, hvad der foregår med bestanden derude,« siger professor Peter Sunde og påpeger, at den type forskning »helt klassisk bliver bestilt og betalt af den forvaltende myndighed på området.«

»Men der er ikke lavet anden forskning i danske ulve, end hvad der er lykkedes os at skrabe penge sammen til fra forskellige fonde.«

Den første ulv vandrede ind i Danmark i 2012, og Peter Sunde påpeger, at han siden 2013 har efterspurgt systematiske undersøgelser af ulvenes adfærd over for mennesker og dyr i det danske landskab – undersøgelser, som blandt andet kræver, at man gps-mærker en gruppe ulve og følger deres færd.

»Eksempelvis i Oksbøl, hvor der er stor turistaktivitet og mange ulve, er der risiko for, at unge ulve vokser op med et stort publikumspres og måske mister deres skyhed.«

»Spørgsmålet er, om de kan lære den adfærd videre til deres hvalpe? Det, synes jeg, er meget væsentlig viden,« siger Peter Sunde og tilføjer, at han også ønsker sig et »mere nørdet biologisk studie.«

»I virkeligheden er det jo et fantastisk naturligt eksperiment, at vi har fået en top-predator (rovdyr, red.) i det danske kulturlandskab. Folk har fantaseret og forudsagt alle mulige effekter, som det vil have på bestande og adfærd af hjortevildt og andre byttedyr.«

»Men det er jo dybest set ærgerligt, at vi ikke undersøger, hvad det reelt betyder.«

Hvor mange ulve, der findes i Danmark i dag, ved vi heller ikke præcist, da forskere er stoppet med at opgøre bestanden i antal individer på grund af manglende ressourcer, som Peter Sunde tidligere har forklaret det til Videnskab.dk.

Videnskab.dk har rakt ud til de to relevante styrelser, som håndterer ulve i Danmark, og forelagt dem kritikken i denne artikel. Både Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har takket nej til at medvirke i artiklen og henviser til svar, som de gav i forbindelse med artiklen Kritik af ulveindsats: Skudt problemulv har vakt »alvorlig« bekymring hos forskere siden februar.