Tusindvis af tons plastikforurening bliver ledt ud i naturen hvert år… fra vores munde.
Størstedelen af det tyggegummi, vi kan købe i butikkerne, er lavet af en række forskellige slags oliebaseret, syntetisk gummi, som minder om det plastikmateriale, der bruges i bildæk.
Hvis du synes, at denne tanke er lidt foruroligende, er du ikke alene.
Jeg har forsket i og formidlet om plastikforureningsproblemet i 15 år. De fleste, jeg taler med, bliver altid overraskede og føler altid lidt væmmelse, når de finder ud af, at de har tygget på en klump formbar plastik.
Melder ikke helt klart ud, hvad tyggegummiet er lavet af
De fleste producenter melder ikke helt klart ud, hvad tyggegummiet rent faktisk er lavet af, men gør diverse krumspring ved at for eksempel at skrive 'gummibase' i varedeklarationens liste over ingredienser. Der er ikke en stram definition af syntetisk gummibase.
Tyggegummimærket Wrigley Extra samarbejder med tandlæger over hele verden for at fremme brugen af sukkerfrit tyggegummi for at forbedre vores mundsundhed.
Ifølge Wrigley Oral Health Program forlyder det, at: »Gummibasen, som gør, at vi kan tygge tyggegummiet, binder alle ingredienserne sammen til en glat, blød tekstur. Vi bruger syntetiske gummibasematerialer til en konsistent og sikker base, der giver længerevarende smag, forbedret tekstur og reduceret klæbrighed.«
Det lyder jo nærmest harmløst, men kemiske analyser viser, at tyggegummi indeholder styren-butadien (det holdbare syntetiske kemikalie, der bruges til at fremstille bildæk), polyethylen (plastik, der bruges til at fremstille bæreposer og flasker) og polyvinylacetat (trælim) samt en række søde- og smagsstoffer.
Det er 'big business'
Tyggegummiindustrien er 'big business', estimeret til at være 48,68 milliarder dollars (337 milliarder kroner) værd i 2025.
3 virksomheder sidder på 75 procent af markedsandelen; den største er Wrigley, med anslået 35 procent.
Der er få pålidelige tilgængelige statistikker om mængden af tyggegummi, der bliver produceret, men et fagfællebedømt globalt estimat lyder, at der årligt bliver fremstillet 1,74 billioner stykker.
Jeg havde flere typer tyggegummi under luppen og fandt, at et enkelt stykke tyggegummi almindeligvis vejer 1,4 gram. Det betyder, at der globalt produceres svimlende 2,436 millioner tons tyggegummi hvert år.
Omkring en tredjedel (30 procent) af den vægt, eller lidt over 730.000 tons, er syntetisk gummibase.
Tager årtier at nedbryde
Hvis idéen om at tygge plastik ikke er foruroligende nok, så tænk lige på, hvad der sker, efter du har spyttet det ud.
De fleste af os er nok stødt på kasseret, gennemtygget tyggegummi under bænke i parken, skoleborde og på fortove. Men ligesom andre plasttyper bliver syntetisk tyggegummi ikke nedbrudt biologisk, men ligger i natur og miljø i mange år.
Her hærder og revner det, til det bliver nedbrudt til mikroplast, men det kan tage flere årtier (mikroplast er plastpartikler, som er mindre end cirka 5 millimeter i diameter, red).
Det er bestemt ikke billigt at fjerne mikroplast fra naturen, fordi det kræver en forholdsvis stor mængde arbejdskraft.
Gennemsnitsprisen ligger på cirka 14 kroner per kvadratmeter, og det estimeres eksempelvis, at de britiske kommuners årlige oprydningsomkostninger efter tyggegummiforurening i Storbritannien er omkring 63 millioner kroner.
Flere tiltag forsøger at løse problemet
Der har været forsøg på at at løse problemet. Rundt omkring i for eksempel Storbritannien er der på mange offentlige steder installeret affaldsspande leveret af det hollandske firma Gumdrop Ltd. til opsamling og genbrug af tyggegummi.
Kommunerne står for skiltningen, der tilskynder til ansvarlig bortskaffelse, og spandene er i dag et fast indslag i en række britiske byer. Et stigende antal små producenter tilbyder desuden plantebaserede alternativer.
I Storbritannien lancerede den velgørende miljøorganisation 'Keep Britain Tidy' i 2021 en 'tyggegummi-specialstyrke'.
Dette samarbejde involverer tre store producenter, som har forpligtet sig til at investere op mod cirka 89 millioner kroner for at fjerne 'historiske tyggegummipletter for at ændre adfærd, så flere smider deres tyggegummi i en affaldsspand.'
Adresserer årsagen til problemet
Men her er problemets kerne.
For det første er oprydning og bortskaffelse af tyggegummiet på 'korrekt' vis ikke en løsning på denne form for plastikforurening.
Producenter, der yder et økonomisk bidrag til oprydningsarbejdet, er ligesom plastikproducenter, der betaler for skraldeposer og redskaber til at samle skrald op med til frivillige, der rydder op på en strand.
Ingen af dem adresserer årsagen til problemet.
Ikke kun et spørgsmål om bortskaffelse
Udelukkende at forholde sig til forurening fra tyggegummiet som et spørgsmål om bortskaffelse er heller ikke løsningen.
Hvis vi ser tyggegummi som et plastikforurenende stof, skal forebyggelsen af forureningen fra tyggegummi også omfatte de samme principper og regler som den øvrige plastikforurening. Det er ikke kun et spørgsmål om bortskaffelse.
Et andet problem, som jeg har afdækket, er definitionen. I de to årsrapporter, som affaldstaskforcen for tyggegummi har udgivet siden oprettelsen, bliver ordet 'forurening' overhovedet ikke nævnt. Det er afgørende, at vi skelner mellem affald og forurening.
Ved at kalde det 'tyggegummiforurening' går det fra at være et spørgsmål om individuel skødesløshed og forsømmelighed til et problem for industrien. Det placerer ansvaret hos producenterne frem for forbrugerne.
'Engangsløsninger'
Ligesom engangsplastikartikler skal tyggegummiforurening tackles fra alle vinkler – oplysning, reduktion, alternativer, innovation, producentansvar og lovgivning.
Oplysning om indholdet af tyggegummi og de miljømæssige konsekvenser, ingredienserne har, vil reducere forbruget og tilskynde til bedre bortskaffelsesvaner.
Mere gennemsigtig mærkning på emballagen vil give forbrugerne mulighed for at træffe informerede valg.
Strengere regler og lovgivning kan stille producenterne til ansvar, og en afgift på syntetisk tyggegummi kan hjælpe med at betale for bortskaffelse.
Det vil samtidig tilskynde til flere investeringer i plantebaserede tyggegummi og andre bæredygtige alternativer.
Tyggegummi er plastikforurening
Vi kan alle reducere de miljømæssige konsekvenser af denne plastikforurening ved at holde op med at tygge tyggegummi, opfordre lovgiverne til at håndhæve strengere straffe for forurening og opmuntre regeringen til at lægge en skatteafgift på producenterne for at finansiere bortskaffelsen og tvinge dem til at liste indholdet af gummibasen.
Det er ikke bæredygtigt at smide uorganiske, engangsprodukter ud. Tyggegummiforurening er blot endnu en form for plastikforurening.
Det er på tide, at vi også begynder at behandle det som sådan.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
