Borgerne skal inddrages, hvis vi skal plastikforurening til livs

Nu til dags er det et sjældent syn, at miljøforkæmpere jubler i særlig lang tid ad gangen.

Men der var god grund til fejring, da FN’s miljøforsamling, UNEA, i marts 2022 vedtog, at der skal forhandles en en banebrydende traktat, der lovmæssigt binder alle medlemsstater til en aftale om at mindske plastforurening.

Denne traktat er ganske særegen, for det er første gang, at der er konsensus om, at der skal gøres noget ved den globale plastforurening.

»Det er den mest betydningsfulde multilaterale miljøaftale siden Parisaftalen,« siger Inger Andersen, Executive Director i UN Environment Program (UNEP).

Traktatens præcise indhold er endnu ikke på plads. Over hele verden byder forskere og organisationer, der arbejder med plastik i disse dage ind med anbefalinger til, hvad denne nye aftale bør indeholde. Og det gør vi selvfølgelig også her i Danmark.

Herunder giver vi vores input, der handler om, at aftaler holder længst hvis borgerne inddrages fra starten af i beslutninger der omhandler dem.

Hvad skal traktaten fokusere på?

Videnskabsfolk fra forskellige dele af plastforsknings-verdenen har i løbet af sommeren udgivet videnskabelige artikler om, hvad UNEA bør inkludere i deres traktat.

Nogle foreslår et loft på plastproduktionen, andre peger på problemer ved særlige typer af plast-produkter såsom fiskeriudstyr (også kaldet ghost fishing gear), og endnu andre argumenterer for, at videnskab bør være grundlaget for traktaten.

I den forbindelse vil vi gerne bidrage til den videnskabelige samtale og argumentere for, at den omfattende og overnationale aftale bør inddrage civilsamfundet, når den formuleres.

Et belgisk studie peger på, at netop deltagelse fra befolkningen i videnskabelige projekter, og når der skal vedtages nye reguleringer, har vist sig at medføre accept og støtte, når disse aftaler skal implementeres i praksis.

For bedst at kunne viderebringe meningsfulde anbefalinger til UNEA, har vi i et kommende studie vendt blikket mod to kilder til viden:

• EU’s erfaringer med borgerdeltagelse i den politiske proces
• Det, man kalder ’Citizen Science’, altså borgerinddragende videnskab

Hvad ved EU om borgerinddragelse?

EU's relation til medlemsstaternes lokalbefolkninger har længe haft ry for at være ensidig og distanceret.

De seneste årtier har EU udvist en stor velvilje til at engagere sine borgere og har i den forbindelse søsat adskillige initiativer for at få folket i tale, når der skal formuleres nye lovgivninger, redigeres i de gamle, eller når folkestemningen i medlemsstaterne skal måles.

Derfor er det relevant at se på EU’s erfaringer. I vores kommende studie sammenligner vi netop erfaringer fra EU's arbejde med borgerinddragelse med konceptet Citizen Science, som du kan læse mere om i boksen under artiklen.

Vi ser på, hvem der får mulighed for at komme til orde og hvilken type input til beslutningsprocessen, borgere bidrager med i EU.

Derudover diskuterer vi, hvordan Citizen Science, som er en særlig metode til at engagere borgere i videnskabeligt arbejde, kan være en løftestang for øget indflydelse.

På den baggrund kan vi opstille anbefalinger til den mellemstatslige forhandlingskomite i UNEA, som for første gang mødtes i Uruguay til november 2022, og skal mødes løbende frem til traktaten er helt på plads i 2024.

EU inddrager ofte kun borgere som inspiration

Der tegner sig allerede et billede af, at de eksisterende aktiviteter søsat af EU til at inddrage borgere i plast-politik ikke opnår den tiltænkte eller ønskede deltagelse og effekt.

Vi finder, at aktiviteter såsom offentlige online konsultationer, borger-dialoger med EU kommissærer og underskriftsindsamlinger, blot risikerer at tjene et inspirerende formål i reguleringernes udviklingsfase.

Når vi dykker ned i de åbne tilbud om dialog med EU-kommissærer og i de transnationale Citizens’ Initiative-underskriftindsamlinger, ser vi, at deltagerne ikke får nogen officiel eller systematiseret tilbagemelding om, hvilken effekt for lovgivningen, de bidrager til.

Derimod vil inddragelsen af borgere oftest blive anset som en måde at ’tage temperaturen’ på folkestemningen og som en ensidet samtale.

Egentlig indflydelse når ikke ud til borgerne

Eller også, hvis der endelig er en gentagende inddragelse i beslutningsprocessen, at rammerne er ganske snævre for, hvilke privatpersoner der rent faktisk deltager.

Det ser vi eksempelvis med den online konsultationsportal ’Have Your Say’, hvor borgere og andre interesserede kan komme med sit besyv til reguleringsforslag i form af kommentarer.

Problemet med denne form for inddragelse, som ellers inviterer til indflydelse i flere dele af beslutningsprocessen, er blandt andet, at det kun er et ganske snævert publikum, der er bekendt med muligheden for at deltage.

Der er derfor et problem med at få repræsenteret den brede EU borgergruppe. Dertil identificerer vi et problem med gennemsigtighed og validering af deltagernes identitet.

Når vi nærlæser kommentarerne, der indgives via ’Have Your Say’, fremstår det i flere tilfælde som om, at andre (industrielle) interesser er i spil under foregivelse af at være en privatperson.

Borgerinddragelse kan have stor effekt

Fra litteraturen ved vi, at Citizen Science-projekter, hvor beslutningstagere eller forskere orkestrerer projekter med inddragelse af lokale befolkningsgrupper, kan levere værdifulde politiske og videnskabelige indspark.

Det så vi eksempelvis i 2019 i forbindelse med det danske Citizen Science projekt ’Masseeksperiment’, hvor 57.000 elever i 94 ud af 98 kommuner indsamlede og kategoriserede plastaffald i naturen ved at følge videnskabelige protokoller.

Hermed bidrog de til at kortlægge plastforurening i hele Danmark samt tydeliggøre hvilke plasttyper der oftest undslipper affaldshåndteringen og altså bør have et politisk fokus.

Vores råd til UNEA om borgerinddragelse

Vi ser altså et behov for en konsekvent og vedholdende inddragelse af personer på en måde, hvor deres input er værdifuldt og anvendeligt for beslutningstagerne, og ikke kun fungerer som indledende inspiration.

Derudover vil en udbredelse af aktiviteterne til flere grupper af borgere sikre bedre repræsentation af diverse samfundsgrupperinger og minoriteter.

Analysen af EU's erfaringer vil forhåbentlig kunne bidrage med et nyttigt perspektiv på borgerinddragelse på overnationalt niveau, både i forhold til hvad der kan læres af, og hvad der bør udvikles på.

FN har et erklæret mål om at omfavne og inddrage alle de mange diverse befolkningsgrupper i udfærdigelsen og implementeringen af traktaten.

Her vil læring fra mange års erfaringer med Citizen Science være et værdifuldt bidrag til en forhåbentligt vellykket og effektiv gentænkning af den måde, vi producerer, bruger og afskaffer plast på.