Taler dyr fra forskellige lande samme sprog?

Du har nok prøvet at ramle ind i en kommunikationsmur, når du tager på ferie til et eksotisk land, hvis spansk, italiensk eller thai ikke er en del af dit sprogrepertoire. Det kan gøre det svært at finde vej til nærmeste turistattraktion eller at tage en dyb snak med de lokale.

Men gælder sprogbarrieren også dyr?

Vores læser Marlene rejser tit i den store verden og har observeret flere af de samme dyr, som vi har på vores breddegrader. Det har givet anledning til et spørgsmål:

»Taler gråspurvene i Egypten samme sprog som gråspurvene i Danmark, og kan en hund fra Thailand forstå en grønlandsk slædehund? Kort sagt: Kan den samme art af dyr forstå hinandens lyde, ligegyldigt hvor i verden de er født og opvokset?,« spørger Marlene.

Videnskab.dk har taget en snak med nogle af dyrenes bedste menneske-venner for at finde ud af, om fugle kan pippe både tysk og arabisk, og om hunden bjæffer særlige dialekter.

Er lydene tillærte eller medfødte?

Professor emeritus på Syddansk Universitet Axel Michelsen forsker blandt andet i, hvordan dyr laver lyde. Dyrekommunikationen deler han op i ‘medfødt’ og ’tillært’.

»Ved de dyr, hvor lydsignalerne ikke er medfødte, men der er en tillært komponent, vil der ofte opstå lokale variationer. Og hvis arten lever i et tilstrækkelig stort geografisk område, så er det også at forvente, at der bliver lokale forskelle. Der er for eksempel fuglebestande, hvor man kan se, at dialekten ændrer sig noget gennem området,« siger Axel Michelsen.

Han mener dog, at der mere er tale om dialekter eller geografisk variation end ligefrem et andet sprog, når for eksempel fugle lærer forskellig kvidren alt efter, hvor deres familie kommer fra.

Den medfødte del af sproget, altså de helt spontane lyde, som dyr ikke kan lade være med at lave, mener Axel Michelsen er ens overalt i verden.

»Hos en hel del dyr er sangene styret af et program i nervesystemet. Græshopper og fårekyllinger af samme art vil normalt synge på samme måde, selvom de lever langt fra hinanden. Det ser man typisk ved insekter. Når man ser på fugle, så ved man, at fugleungerne lærer dele af sangene. Nogle af deres lyde er medfødte, men mange detaljer i fuglesignaler er noget, som ungerne lærer ved at lytte til de voksne, og hvis der er store geografisk afstande, så kan der opstå dialekter,« siger Axel Michelsen.

Pattedyr bruger meget kropssprog

Nogenlunde samme melding lyder, da vi tager kontakt til et af de mest oplagte steder at finde dyrekendere: nemlig Zoologisk Have.

Her får vi fat på Mads Bertelsen, som er dyrlæge i Zoologisk Have i København og adjungeret professor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet.

Han bakker op om Axel Michelsens forklaring om, at en del kommunikation ikke er tillært men medfødt – og derfor kan dyrene forstå hinanden på tværs af geografiske områder.

En stor del af dyrenes kommunikation er i øvrigt slet ikke lyde, forklarer han. Kommunikation er nemlig også kropsholdning, eller hvordan dyrene agerer over for hinanden. Og den slags kommunikation er dyrene født med.

»Det gælder også mennesker. Vi kan ikke tale sammen, hvis vi har et forskelligt sprog, men vi kan godt vide, om folks intention er at kysse os eller slå os ihjel. På den måde taler vi jo basalt set samme sprog,« siger Mads Bertelsen.

Ifølge Mads Bertelsen er mennesket et af de dyr, der har det mindst instinktive sprog og mest tillærte sprog. Det er det, der gør det så svært at snakke med en franskmand, hvis du selv kun kan tale dansk.

Dyrene i Zoo kommunikerer fint

I Zoologisk Have er dyrene ofte flyttet over lange strækninger fra zoologiske haver i andre lande, så haverne undgår indavl. Alligevel oplever Mads Bertelsen og hans kolleger normalt ingen problemer med dyrenes evne til at snakke sammen. Det skyldes, at det meste af deres sprog er instinktiv.

»Der er masser studier af dyrs kommunikation, og der ser man ikke forskelle på Nordamerika og Sverige. Det handler jo sjældent så meget om lyde, som det handler om kropssprog. Pattedyr tillærer sig ikke særlig meget sprog,« siger Mads Bertelsen.

Fugle har flere dialekter

Netop derfor er det lidt sjovere at se på fuglene, som altså ofte lærer deres sang fra deres forældre. Nogle fugle, for eksempel papegøjer, er endda så gode til at lære sprog, at de kan efterligne mennesker.

Det ved seniorforsker Thorsten Balsby fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet mere om.

Han kan fortælle om et studie af guldspurv, der viser, at når fuglen hører sang fra en guldspurv med en anden dialekt, så reagerer den stærkere, end hvis den fremmede fugl pipper, som den selv gør. Det betyder ikke nødvendigvis, at den ikke forstår den anden fugls sang. Den kan bare høre, at fuglen er fremmed.

»Tilsvarende med papegøjer, som jeg har arbejdet med i Costa Rica. Her viste vi, at papegøjer har et kontaktkald, som de bruger til at samle flokken, og så svarer andre papegøjer. Når vi når udover en otte kilometer radius, så ændrer kontaktkaldet sig. Hvis man tester kontaktkald, som er optaget 150 kilometer fra studiepopulation, så giver fuglene en svagere respons,« siger Thorsten Balsby.

Når papegøjerne kalder på hinanden, handler det tit om, at de vil finde mad. Og de papegøjer, der bor langt væk, kan ikke hjælpe de lokale med at finde mad i deres eget område. Derfor kan det give god mening, at papegøjerne ikke gør så meget ud af at svare andre papegøjer, som, de kan høre, bor langt væk, fordi deres dialekt er anderledes.

Alarmkaldet er universelt

Selvom dialekterne viser sig særligt tydeligt hos fugle, er der også observeret lokale forskelle i andre dyrs lyde. For eksempel skrev Videnskab.dk for nyligt om ulve med forskellige dialekter.

»Man siger jo, at man skal hyle med de ulve man er i blandt, så det er der måske noget om,« siger Mads Bertelsen til den observation.

»Men det betyder ikke, at de ikke kan kommunikere med hinanden. Ulves sprog er studeret meget i form af, hvordan de bevæger halen, hvordan de holder ørerne, hvordan de lægger sig ned og så videre. Og det ‘sprog’ kan alle ulve tale. Selvom en ulv hyler på en lidt anden måde, vil de kunne kommunikere med hinanden,« siger Mads Bertelsen.

Det instinktive gør altså, at dyrene over en bred kam forstår deres egen art. Thorsten Balsby kan fortælle, at der endda findes lyde så instinktive, at de kan forstås på tværs af fuglearter.

»Der er specielt ét kald, der er universalt. Det er alarmkaldet. Det minder om det samme på tværs af arter. Hvis der for eksempel kommer en spurvehøg, så vil alle fuglene forstå en fugls alarmkald,« siger Thorsten Balsby.

Tak for spørgsmålet

Du behøver altså ikke bekymre dig om, hvorvidt din hund kan snakke med de lokale vovser, hvis du skulle finde på at tage den med på ferien til Egypten. Simpelthen fordi hunde ikke har så meget tillært sprog, som vi mennesker har.

Marlene kan til gengæld nyde en eksotisk fuglesang med viden om, at den nok ikke er helt den samme som de danske fugles. Hun kan i øvrigt pakke kufferten til sin næste rejse med en flot T-shirt, som tak for det gode spørgsmål.

Vi siger også tak til Mads Bertelsen, Axel Michelsen og Thorsten Balsby for oplysende svar. Hvis du selv brænder inde med et spørgsmål, som du gerne vil have videnskabens bud på, kan du skrive til sv@videnskab.dk, og er det mest T-shirten, der lokker, så kan den købes her.