Når vi mennesker har levet 25-30 år, begynder det langsomt at gå ned ad bakke. Kroppens celler bliver nedbrudt hurtigere, end de bygges op, og vores risiko for at dø stiger gradvist.
Vi ældes.
Aldring er en ufravigelig del af livet hos langt de fleste dyrearter. Men nu foreslår et nyt studie, at nogle store skildpaddearter til en vis grad kan undslippe.
Skildpadderne ældes tilsyneladende ikke synderligt, når de opholder sig i beskyttede miljøer, for eksempel i zoologiske haver. Her stiger deres risiko for at dø ikke, i takt med at de bliver ældre, regner forskerne sig frem til.
»Skildpadderne er ikke udødelige. De kan dø for eksempel af sult, klimakatastrofer eller sygdomme,« siger en af forskerne, Fernando Colchero, der er lektor på Dansk Center for Demografi ved Syddansk Universitet (SDU).
»Men skildpaddernes gennemsnitlige risiko for at dø stiger ikke med alderen,« fortsætter han om resultaterne, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
Aldringsraten reduceres i fangenskab
Fernando Colchero og kollegaerne fra SDU har analyseret data om i alt 52 forskellige skildpaddearter fra 1.300 zoologiske haver og akvarier rundt omkring i verden.
Med matematiske modeller har de regnet sig frem til, at blandt andre mauriske landskildpadder (Testudo graeca), sorte sumpskildpadder (Siebenrockiella crassicollis) og aldabra kæmpeskildpadder (Aldabrachelys gigantea) tilsyneladende kan sætte aldringen i stå under de rette omstændigheder.
Skildpaddernes risiko for at dø er stabil eller endda faldende gennem deres livsforløb, beregner forskerne.
De har også brugt data om 76 vildtlevende skildpadder tilhørende tre arter - guldskildpadde (Chrysemys picta), nordamerikansk terrapin (Trachemys scripta) og Homes hængselsskildpadde (Kinixys homeana).
Skildpadderne i det fri ældes langt hurtigere end de samme arter i fangenskab, finder forskerne.
»Det ser ud til, at skildpadderne reducerer deres aldringsrate dramatisk, når de lever i et beskyttet miljø som zoos eller akvarier. Det er meget interessant, at de har kapacitet til at gøre det,« siger Fernando Colchero.
Skildpadder vokser gennem hele livet
Resultatet bekræfter tidligere forskning, som også viser, at ikke al liv ældes. I et andet studie fra SDU finder forskerne, at risikoen for at dø falder med alderen hos nogle levende arter. Det gælder blandt andet amerikansk ørkenskildpadde, bladtang, det hvide mangrovetræ og ferskvands-polyppen hydra.
Aldringsprocessen, hvor kroppen bliver nedbrudt, går ifølge teorien i gang, efter at vi og andre dyr er blevet kønsmodne, har reproduceret os og stopper med at vokse, lyder teorien.
Skildpadderne fortsætter med at vokse, efter at de er blevet kønsmodne. Samtidig undgår nogle af dem på en eller anden måde at ældes, siger Fernando Colchero.
»En seriøst overdreven konklusion«
Det nye studie finder dog kun en række statistiske sammenhænge. Det kommer ikke med en biologisk forklaring på, hvordan skildpadderne i fangenskab kan reducere aldringsraten. Og uafhængige forskere, der har læst studiet for Videnskab.dk, mener, at konklusionen er for vidtgående.
»Selv om de har indsamlet de bedst mulige data, er der en række begrænsninger, når man forsøger at fastslå aldringsraten i dyr, der lever så længe som skildpadder,« skriver aldringsforsker Tom Kirkwood, der er professor på Newcastle Universitet i England og tilknyttet Københavns Universitets Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, i en mail til Videnskab.dk.
»Det er fint, at alle disse data om skildpadder er blevet indsamlet og analyseret. Men jeg synes, at forfatterne seriøst overdriver konklusionen. Dataene rækker ikke over en særlig lang periode, når man tager dyrenes levetid i betragtning,« uddyber han.
En anden aldringsforsker, Suresh Rattan, der er lektor emeritus på Aarhus Universitet, har samme indvending mod det nye studie.
»De har set på data, som dækker en levetid på 80 år. Men der er eksempler på skildpadder, som lever 200 år. Det er meget svært at beregne aldringsraten i dyr, der lever så længe,« siger Suresh Rattan fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik.
Kortlivede skildpadder ældes heller ikke
Til det siger Fernando Colchero, at han og kollegaerne har fundet samme mønster i skildpaddearter, der lever meget kortere liv end de længstlevende skildpadder.
Nogle arter, som kun har en forventet levetid på 10-40 år, har heller ikke øget risiko for at dø i slutningen af deres liv, viser forskernes beregninger.
»De har også en meget langsom eller ingen aldringsrate. Det gælder for eksempel aldabra kæmpeskildpadder,« siger Fernando Colchero.
Aldabra kæmpeskildpadder og andre af de kortlivede arter, der ikke viser tegn på aldring, har dog konstant gennem livet en højere risiko for at dø end de arter, der lever over 100 år. De er af en eller anden grund mere udsatte for sygdomme, ulykker, sult eller andet, der tager livet af dem.
Derfor er deres forventede levealder kortere end de længere levende arter, ikke fordi de ældes hurtigere, uddyber forskeren.
Udfordrer studiet gængs aldringsteori?
Fernando Colchero og de øvrige forfattere mener, at deres studie udfordrer teorier om, at aldringsprocessen i dyr går i gang efter kønsmodningen, når de stopper med at vokse. Men også det, mener Tom Kirkwood, er en overdrivelse.
For teorierne forudser allerede, aldringsraten nedsættes, når arter, der fortsætter med at vokse efter kønsmodningen, lever i et beskyttet miljø, påpeger han.
»Derfor er det ikke overraskende, at den målbare aldringsrate er meget lav i disse skildpadder.«
Suresh Rattan synes heller ikke, det er opsigtsvækkende, at skildpadder, som lever et beskyttet liv i en zoologiske have, ældes langsommere end deres artsfæller i det fri. Det samme er kendt fra andre dyr og endda fra mennesker, påpeger han.
»Bananfluer lever kun 7-8 dage i det fri, men i laboratoriet kan de leve i 2-3 måneder. Det føjer sig også til historien om alderdom, som vi kender fra mennesker. Vores levealder er steget støt i de seneste 100 år, fordi vi lever et mere beskyttet liv,« siger Suresh Rattan.
»Hvis vi er i stand til at forbedre vores miljø, kan vi udsætte alderdommen.«
Dedikeret til afdød professor
Studiet fra SDU udfordrer ikke de gængse teorier, men det bekræfter, at arters livsforløb kan antage forskellige former, og at der i naturen findes mange forskellige måder at ældes på, mener Suresh Rattan. Han er imponeret over forskernes store arbejde med at indsamle og analysere data.
»Det er et stort og svært arbejde at håndtere så mange data om så mange forskellige arter. Forskerne fra SDU har en lang og anerkendt tradition for demografisk aldringsforskning,« siger han.
Det nye studie er dedikeret til den internationalt anerkendte aldringsforsker James Vaupel, der døde i marts 2022 efter et kort og uventet sygdomsforløb. James Vaupel var professor på Dansk Center for Demografi på Syddansk Universitet.
