Nu er det bevist: Dette dyr ældes ikke
Hemmeligheden bag evig ungdom gemmer sig i et lillebitte ferskvandsdyr. Ny forskning med dansk deltagelse fastslår, at dyret hydra ikke ældes.

Hydra er en lille ferskvandspolyp, som er i familie med vandmænd og koraller. I en ny undersøgelse har forskere holdt 2.556 hydra i fangenskab for at bevise, at dyrene ikke ældes. (Foto: Max Planck Institute for Demographic Research)

Hydra er en lille ferskvandspolyp, som er i familie med vandmænd og koraller. I en ny undersøgelse har forskere holdt 2.556 hydra i fangenskab for at bevise, at dyrene ikke ældes. (Foto: Max Planck Institute for Demographic Research)

Ved første øjekast er hydraen et simpelt dyr på få millimeter - det har ikke intet hoved og spiser gennem sit eget anus.

Men trods sit simple udseende gemmer hydraen på en unik egenskab: Den ældes ikke, fastslår ny forskning.

»Man har længe haft mistanke om, at hydra ikke ældes, men hidtil har man ikke haft reelle beviser for det. Nu har vi tilstrækkeligt med data og statistik til at kunne sige, at hydra ikke bliver påvirket af deres alder – de ældes simpelthen ikke,« siger Ralf Schaible fra det tyske Max-Planck-Institut for demografisk forskning.

Han er ledende forfatter på den nye undersøgelse, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

'En stor nyhed for biologer'

De ’evigt unge’ hydra lever i søer og vandhuller over store dele af verden – også i Danmark. De tilhører dyregruppen ferskvands-polypper, som er beslægtede med eksempelvis vandmænd og koraller.

»Mange biologer tror stadig fuldt og fast på, at aldring – en stigning i dødeligheden og et fald i fertiliteten med alderen – er uundgåeligt for alle arter. Vores undersøgelse demonstrerer endegyldigt, at det er forkert. Det er store nyheder – i hvert fald for biologer,« siger James Vaupel, som er professor ved Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet og medforfatter på det nye studie.

Forskerne understreger, at hydraen ikke er udødelig. Hvis den bliver spist af en fisk eller udsættes for andre uheld kan en hydra sagtens dø. Men modsat mennesker og de fleste andre dyr, vil hydraen ikke dø af alderdom, fortæller Daniel Martinez, som er en af verdens førende hydra-forskere.

»Under de rette omstændigheder, tror jeg godt, at et hydra-individ kan leve for evigt,« fortæller Daniel Martinez, som er professor ved Pomona College i USA og medforfatter på det nye studie:

»Men chancerne for, at det vil ske, er lave, fordi hydra er udsat for almindelige farer, når de lever i det fri – rovdyr, forurening og sygdom.«

Hydra blev stædigt ved med at leve

Fakta

I en ny undersøgelse har forskere holdt 2.556 hydra i fangenskab.

Igennem otte år observerede forskerne dyrene og holdt øje med, hvornår de døde, og hvornår de fik børn.

Hydra af arten Hydra magnipapillata blev passet i Rostock i Tyskland, mens hydra af arten Hydra vulgaris blev passet i Pamona i USA.

Forskerne viste, at begge hold hydra havde en konstant, lav dødelighed – deres risiko for at dø lå konstant på gennemsnitligt 0,006 procent.

Dyrenes fertilitet faldt heller ikke systematisk med deres alder, sådan som det forudsiges i gængse teorier om aldring.

Daniel Martinez begyndte selv at forske i hydra for flere årtier siden, fordi han ville modbevise rygter om, at hydraen tilsyneladende ikke kunne ældes. Derfor gav han sig til at holde hydra i et akvarium i håbet om, at de små dyr hurtigt ville dø af alderdom.

Men hans hydra blev bare ved og ved med at leve. Og i 1998 måtte han publicere sine data, som understøttede teorien om, at hydraen forblev evigt ung.

Selvom Martinez’ studie fra 1998 bliver anset som banebrydende for hydra-forskning var der dog ikke stor statistisk sikkerhed i visse dele af hans konklusioner. Derfor foreslog James Vaupel – lederen af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet – at forsøgene skulle gentages med flere hydra og igennem længere tid, forklarer Daniel Martinez.

»Vi ville gerne mindst fordoble længden af mine eksperimenter (fire år, red.). Den nye undersøgelse i PNAS viser data fra otte år,« fortæller Daniel Martinez, som sammen med sine kolleger i USA og Tyskland har passet og plejet i alt 2.256 hydra under eksperimenterne.

»I disse tider er det usædvanligt at kaste sig ud i så langsigtede eksperimenter, for det er ikke kun er dyrt, men også meget besværligt. Hver enkelt hydra skal holdes i sit eget aflukke. Hydra kræver konstant pleje. Hver hydra skal individuelt fodres tre gange om ugen med frisk udklækkede saltsøkrebs. Vandet hydraen lever i, skal skiftes tre gange om ugen. Mange, mange timers arbejde er blevet brugt på dette eksperiment,« fortæller Daniel Martinez.

Så mange hydra døde i forsøget

De fleste hydra i forskernes eksperimenter overlevede igennem alle otte år, forsøget varede. Nogle af dem døde imidlertid – for hver 167 individer var der gennemsnitligt 1 dødsfald per år. 

De fleste af dem døde ved uheld – eksempelvis når deres vand skulle skiftes, eller hvis de blev tabt på gulvet. I løbet af de 8 år døde 53 hydra også, hvad forskerne kalder en ’naturlig død’, hvor dyrene blev ramt af en form for sygdom.

»De hydra, som dør en naturlig død, holder op med at spise og skrumper i størrelsen. Og efter 10 dage er de blevet opløst i vandet. Det kalder vi en naturlig død. Men det unikke for hydra er, at døden indtræffer helt tilfældigt. Hyppigheden af den slags naturlige dødsfald stiger ikke med alderen – vi ser en konstant, lav risiko for, at dyrene dør en naturlig død,« forklarer Ralf Schaible.

Ud over en stigning i dødeligheden bliver et fald i fertilitetsraten – antallet af afkom en art får hvert år - også anset for at være et klassisk tegn på aldring. Men også på dette punkt viser hydraen i den nye undersøgelse tegn på evig ungdom – fertilitetsraten forbliver nogenlunde stabil igennem hydraens liv, fortæller Ralf Schaible.

»Det spændende er, at så lille og simpelt et væsen i livets træ udviser så stærke tegn på ikke at ældes. Når vi sammenligner hydra med andre dyr er det meget unikt. Måske findes der også andre dyr, som ikke ældes, men i øjeblikket har vi ikke beviser for det,« fortæller Ralf Schaible.

Hvad er kilden til evig ungdom?

Men hvad er så hemmeligheden bag hydraens unikke evner til ikke at ældes?

Spørger man Ralf Schaible mener han, at hydraens kilde til evig ungdom er stamceller – den slags celler, som blandt andet også findes i fostre.

»Hydra er fulde af stamceller, og disse stamceller deler sig jævnligt og konstant. Så det lader til, at hydraen hele tiden producerer nyt væv og har en god evne til at regenerere sig selv. Hvis du skærer en hydra over i to dele, vil der opstå to nye hydra-individer,« siger Ralf Schaible.

Daniel Martinez er enig i, at hydraens hemmelighed formentlig er stamcellerne, som sørger for, at hydraen konstant kan forny sig og reparere skader på sin krop.

»Stamceller kan konstant dele sig, modsat de fleste celler i vores egen krop. I vores krop mister cellerne evnen til at dele sig, fordi de er nødt til at specialisere sig og blive til muskelceller, nyreceller, øjenceller, hårceller og så videre. Men stamceller kan konstant dele sig, og hydra består næsten kun af stamceller,« har Daniel Martinez tidligere udtalt til Videnskab.dk.

'Sex har en pris'

Spørger man aldringsforskeren Rudi Westendorp, som ikke har været en del af den nye undersøgelse, kan der også være en anden årsag til, at hydraen ikke ældes: Den lever et liv uden sex.

Hydraen får nemlig børn ved at klone sig selv; næste generation får altså blot nogle af moderens celler, som deler sig, sådan at børnene vokser op og bliver nøjagtige kopier af moderen.

Men under visse omstændigheder – eksempelvis hvis man sænker temperaturen i hydraens omgivelser – kan hydra pludselig begynde at udvikle kønsorganer og reproducere sig selv seksuelt.
»Nogle gange kan hydra godt gennemgå en metamorfose (forvandling, red.) og udvikle kønsorganer. I så fald ældes hydraen hurtigt og dør,« siger Rudi Westendorp og henviser til et studie fra 2006, som netop tyder på, at seksuelt aktive hydra af typen H. oligactis godt kan ældes.

Forskerne har passet og plejet deres hydra igennem otte år i forbindelse med den nye undersøgelse. De bittesmå dyr blev holdt i individuelle bure og måtte fodres individuelt. (Foto: Ralf Schaible / Max Planck Institute for Demographic Research)

»Dermed kan man sige, at sex har en pris. Og mere generelt er det forklaringen på, hvorfor vi pattedyr ældes,« siger Rudi Westendorp.

Med andre ord mener Rudi Westendorf altså, at hydraen betaler for sin evige ungdom ved at være et simpelt dyr, som består af stamceller og aldrig har sex.

Er det en nyhed?

Ifølge Rudi Westendorp er den nye undersøgelse veludført, men han mener ikke, at undersøgelsen bidrager med store nyheder.

»Selvom observationerne er omhyggelige og imponerende, er fundet ikke nyt. Fraværet af aldring hos hydra blev allerede vist af Martinez i 1998,« siger Rudi Westendorp, som er professor ved Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.

Både Daniel Martinez og de øvrige forskere bag den nye undersøgelse mener imidlertid, at deres undersøgelse bidrager med ny statistisk sikkerhed og kraft til Martinez tidligere konklusioner.

»Indtil vores undersøgelse var der ikke et reelt bevis på, at hydra ikke ældes. Nu kan vi sige det med en statistisk styrke, som bygger på 3,9 millioner observationsdage,« siger Ralf Schaible.

Kan hydra leve for evigt?

Modsat Daniel Martinez tror Ralf Schaible imidlertid ikke, at hydraen er i stand til at leve for evigt: Han henviser til statistiske beregninger i den nye undersøgelse, som viser, at fem procent af hydra-populationen i undersøgelsen vil kunne være i live om cirka 3.000 år.

»Jeg tror ikke, at hydra kan leve for evigt. Men et hydra-individs risiko for at dø er lige stor uanset om den levet i 1 år eller i 100 år. Det er bare usandsynligt, at individet aldrig vil blive ramt af en tilfældig død, for vi ved, at de kan dø af naturlige årsager,« siger Ralf Schaible.

Om Martinez har ret i sin formodning om, at hydraen kan leve for evigt, får vi nok ikke svar på lige foreløbigt – indtil videre har forskerne fået tilsagn om økonomisk støtte til at holde de mange forsøgs-hydra i live i de kommende to år. 

Er seksuel afholdenhed kilden til evig ungdom?

»Sex har en pris.«

Sådan lyder forklaringen fra aldringsforskeren Rudi Westendorp på, at hydra ikke ældes.

Han forklarer, at hydra under normale omstændigheder formerer sig aseksuelt – det vil sige, at de ikke har sex, men kloner sig selv, når de skal have børn.

Men Rudi Westendorp påpeger, at en undersøgelse fra 2006 tyder på, at hydra af typen H. oligactis under visse omstændigheder kan udvikle kønsorganer og reproducere sig selv seksuelt. Og denne seksualitet kan gå ud over deres evige ungdom, ser det ud til.

»Vi opdagede en eksponentiel stigning i dødelighedsraten hos populationen (af hydra, som havde kønsorganer og formerede sig seksuelt, red.) Disse observationer tyder på, at den degenerative proces i H. oligactis repræsenterer en aldringsproces,« konkluderer forskerne i studiet fra 2006.

Med andre ord tyder undersøgelsen altså på, at hydra med kønsorganer og seksuel reproduktion kan ældes.

Daniel Martinez har også tidligere lavet forsøg på H. oligactis, som under særlige omstændigheder forvandlede sig og blev seksuelle.

»Hvis man lader hydra oligactis leve ved 18 grader, ser den ud til at kunne leve for evigt.«

»Men hvis man ændrer temperaturen til 10 grader, begynder de at ældes. Samtidig begynder de at vise tegn på kønnet formering og producere æg, mens deres reproduktion er aseksuel ved 18 grader.«

»Så der er en eller anden mekanisme, som giver dem køn og får dem til at ældes, og den er vi ved at prøve at forstå i øjeblikket,« har biolog Daniel Martinez, som er leder af en forskningsgruppe ved Pomona College i USA, tidligere udtalt til Videnskab.dk

I den nye undersøgelse deltager hydra af typen H. Vulgaris og H. magnipapillata. Men den nye undersøgelse tyder imidlertid ikke på, at seksuel reproduktion får hydra til at ældes, påpeger Ralf Schaible.

»Vi observerede seksuel reproduktion (produktion af sæd og æg) i vores nye studie, men det havde ingen effekt på aldringen,« skriver Ralf Schaible i en e-mail til Videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.