Stort mysterium: Jorden er blevet mørkere de seneste 20 år
I de seneste årtier er Jorden blevet mørkere og mørkere. Men hvorfor? En ny rummission med dansk deltagelse skal forsøge at løse gåden.

I de seneste årtier er Jorden blevet mørkere og mørkere. Men hvorfor? En ny rummission med dansk deltagelse skal forsøge at løse gåden.
I de seneste årtier er Jorden blevet mørkere og mørkere. Men hvorfor? En ny rummission med dansk deltagelse skal forsøge at løse gåden.
Hvis du var en alien, som sad ude i rummet og kiggede ned mod Jorden, ville du måske have bemærket det:
Vores planet er blevet mørkere.
Men for forskerne nede på Jorden kom det som en kæmpe overraskelse, da det blev opdaget, at Jorden gradvist er begyndt at skinne mindre og mindre. For hvorfor i alverden er det sket?
»Alle målinger i de sidste mere end 20 år viser, at Jorden reflekterer mindre og mindre sollys. Så hvis man ser Jorden ude fra rummet, er planeten blevet mørkere,« fortæller Peter Thejll, som er astrofysiker og klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut.
»Men vi ved dybest set ikke hvorfor. Det er et mysterium.«
En ny amerikansk klimamission, kaldet CLARREO Pathfinder, som blev sendt ud i rummet i maj 2026, er netop dedikeret til at registrere mængden af sollys reflekteret fra Jorden.
Derfor håber Peter Thejll, at missionen snart kan gøre os klogere på mysteriet om vores mørkere klode.
»CLARREO vil kunne måle på sollyset, som reflekteres fra Jorden, med en langt større præcision, end hvad der hidtil har været muligt,« siger professor John Leif Jørgensen fra DTU Space, som har bidraget til missionen.
Som du måske ved, lyser vores klode ikke op af sig selv. Den er mørk ligesom Månen.
Men ligesom vi ser Månen som en lysende plet på himlen, fordi den reflekterer Solens lys, kan man også se Jorden lyse op i rummet, netop fordi planeten reflekterer sollyset.
»Vi ved, at mængden af lys og energi, som vi modtager fra Solen, er temmelig stabil. Men mængden af lys, som Jorden reflekterer, er blevet mindre i de sidste 25 år. Så noget på Jorden har ændret sig,« fortæller den norske forsker Øivind Hodnebrog, som har studeret fænomenet og publiceret flere studier om det.
Jorden modtager primært kortbølget stråling fra Solen.
Kortbølget stråling dækker især over ultraviolet lys (UV-stråling) og synligt lys.
Når Jorden absorberer Solens stråling, udsendes strålingen efterfølgende som langbølget stråling (varmestråling).
Når Jorden ikke absorberer Solens stråling men blot direkte reflekterer den, forbliver strålingen kortbølget.
Flere forskellige målemetoder indikerer, at Jorden i dag reflekterer mindre af den kortbølgede stråling fra Solen end førhen. Det betyder, at Jorden fremstår mere mørk, set fra rummet.
Samme ændring gælder imidlertid ikke for den langbølgede stråling, som udsendes fra Jorden.
Kilde: Øivind Hodnebrog
Forskere estimerer, at Jorden i dag reflekterer omkring 0,5 procent mindre sollys end ved målingernes begyndelse omkring årtusindskiftet.
Til sammenligning er det i alt omkring 30 procent af Solens lys, som bliver reflekteret fra Jorden og fiser direkte tilbage ud i rummet.
Da det blev opdaget i 2021, at Jorden reflekterede mindre sollys end tidligere, var forskerne bag opdagelsen selv skeptiske over for, om deres målinger kunne være korrekte.
Reflektionen af sollys var så mærkbart meget mindre, at forskerne oprindeligt troede, at de havde lavet fejl i deres analyser, fortæller en af forskerne bag opdagelsen, Philip Goode.
»Vi troede, vi havde gjort noget forkert. Så vi kiggede på det igen flere gange, men det viste sig at være korrekt,« siger Philip Goode fra New Jersey Institute of Technology i en artikel hos mediet CNN i 2021.
Ifølge Peter Thejll er der stadig diskussioner i visse forskningskredse om, hvorvidt det kan være en fejl i målingerne af sollyset, som får Jorden til at se mørkere ud. Måske handler det om, at instrumenterne, som måler det reflekterede sollys, med årene er blevet mindre følsomme, lyder en af teorierne.
»Med CLARREO får vi et nyt værktøj til at kigge på målingerne igen og holde målingerne op mod hinanden. Hvis det stadig viser, at Jorden er blevet mørkere, kan vi lukke diskussionen om målefejl,« siger Peter Thejll.
Spørger man Øivind Hodnebrog, vurderer han imidlertid, at det er »temmelig usandsynligt«, at det blot er en målefejl, som får Jorden til at se mørkere ud. Flere uafhængige satellitter og forskellige målemetoder peger nemlig samstemmigt på, at Jorden er blevet mørkere og altså reflekterer mindre lys fra Solen.
Men hvorfor er Jorden så blevet mørkere?
Ifølge Øivind Hodnebrog hænger det grundlæggende sammen med klimaforandringerne, og der er flere teorier, som forsøger at forklare fænomenet:
Grunden til ,at skyer og is spiller en vigtig rolle, er, at begge dele er gode til at reflektere Solens lys – eller som forskerne siger: De har en høj albedoeffekt. Albedoeffekten er netop et mål for, hvor god en overflade er til at reflektere sollys.
»Sne og is er en overflade, som er god til at reflektere sollys. Men med den globale opvarmning smelter sne og is, og når det bliver erstattet af mørkere overflader som hav og jord, vil mindre sollys blive reflekteret,« forklarer Øivind Hodnebrog, som er klimaforsker ved CICERO – Senter for Klimaforskning i Norge.

Han vurderer imidlertid, at en endnu vigtigere forklaring end afsmeltning af sne og is kan være, at der er sket ændringer i skydækket på vores klode.
»Skyer reflekterer en stor del af strålingen fra Solen. Vi kan se, at der er sket et lille fald i mængden af skyer på Jorden, og det betyder, at mindre sollys reflekteres,« siger Øivind Hodnebrog.
»Men det er et andet kæmpestort forskningsspørgsmål, hvorfor der sker ændringer med skydækket på Jorden.«
En anden mere overraskende teori om, hvorfor Jorden er blevet mørkere, lyder, at det måske delvist kan skyldes, at luften i de seneste årtier er blevet lidt renere, forklarer Peter Thejll. I hvert fald når det gælder partikler – også kaldet aerosoler – som stammer fra afbrænding af billigt kul og olie.
»Tidligere brændte vi en masse billigt kul af i industrien. Det betød, at vi lukkede svovldioxid ud, som steg op i atmosfæren og dannede aerosoler. Og aerosolerne kan reflektere Solens lys,« forklarer Peter Thejll.
»Med vores fokus på miljøet er vi blevet bedre til at rense kul og olie, og det betyder, at vi får færre aerosoler i luften. Så en af teorierne er, at færre aerosoler i atmosfæren giver mindre refleksion af sollyset, og det gør så Jorden mørkere.«
Øivind Hodnebrog er enig og påpeger, at aerosolerne fra afbrænding af olie og gas også påvirker skyerne – og potentielt gør dem lysere og i stand til at reflektere mere sollys.
På den måde kan en lang række forskellige faktorer altså påvirke hinanden og Jordens evne til at reflektere Solens lys – og det betyder, at der formentlig er flere forskellige løsninger på mysteriet om, hvorfor vores klode er blevet mørkere.
Og bagved det hele udgør klimaforandringerne en vigtig brik i puslespillet, siger Øivind Hodnebrog.
»Det er vigtig forskning at finde svar på. Det handler om grundlæggende klimavidenskab, som påvirker os alle sammen,« slutter han.
Earth's Albedo 1998–2017 as Measured From Earthshine, Geophysical Research Letters, 2021, DOI: https://doi.org/10.1029/2021GL094888Digital Object Identifier (DOI)