Dyr, planter, svampe - og liv.

Biodiversitet kaldes for 'livets byggesten', men er under pres i hele verden - også her i Danmark.

Dyre- og plantearter forsvinder, økosystemer bliver ødelagt, og det meste sker som et resultat af menneskelige aktiviteter.

Københavns Universitet har derfor i dag afholdt en biodiversitet- og klimakonference, hvor forskerne kom med deres bud på, hvordan vi kan bevare biodiversiteten. 

Videnskab.dk var på pletten og lagde løbende opdateringer fra konferencen op i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden.

Vi har samlet forskernes vigtigste pointer herunder, men du er også velkommen til selv at debattere videnskabens budskab på løsninger på verdens problemer i vores 'Red Verden'-gruppe.

Naturen skal have plads, plads og mere plads

Biodiversiteten er under pres, og det skyldes, at vi mennesker udnytter naturen til landbrug, skovbrug og bebyggelse. Flere af dagens oplæg handlede derfor om, at det er nødvendigt at sætte naturen fri.

»Den vigtigste indsats, vi kan gøre for klima og biodiversitet samlet set, er at slippe processerne fri og genoprette naturlige og store naturområder,« fortæller Hans Henrik Bruun, professor ved Københavns Universitet, til konferencen.

Der er afsat 13,5 procent af dansk landareal til natur, men ifølge forskerne er tallet i virkeligheden mellem 0-1 procent. Jorden anvendes nemlig til landbrug, og de spredte naturområder gør livet svært for både planter og dyr.

»Størrelse betyder noget. Arter kan ikke etablere sig under nye levestandarder i små områder,« forklarer Hans Henrik Bruun.

Naturen skal altså have mere plads. Der er brug for urørt skov, moser og andet natur - store, sammenhængende områder uden menneskelig indblanding. Det hjælper ikke alene klimaet, men også biodiversiteten.

LÆS OGSÅ: Over 1.000 mennesker vil hjælpe Videnskab.dk med at redde verden. Vil du også være med?

Mindre 'Grønne Danarige'

Forslaget kommer ikke længe efter et oplæg af Carsten Rahbek, professor ved Københavns Universitet, som også gerne lod naturen passe sig selv - også selvom den ville blive mindre 'grøn'.

»De grønne enge vil forsvinde fra Danmark. Arter vil forsvinde - men nye vil flytte ind. Vi skal måske holde op med at passe på de grønne enge og i stedet lade naturen lave sig om, så vi kan huse de nye arter,« siger Carsten Rahbek, og fortsætter:

»Fastholder vi naturen, som den var, risikerer vi at fastholde en natur, som arterne ikke er tilpasset til.«

Du kan læse flere detaljer om Carsten Rahbeks tanker i artiklen Professor: Drop kampen for de grønne enge – den kan koste biodiversitet.

Facebook-gruppen 'Red Verden' serverer konstruktive klimanyheder og inspiration til handling - meld dig ind i dag!

Paris-aftalen: Tørvejord skal ikke drænes

Øvre jordlag er en væsentlig kilde til udledningen af drivhusgasser. Særligt drænet tørvejord udleder store mængder af CO₂ og lattergas. Professor Hans Joosten fra Greifswals University fastslår på konferencen, at det er et vigtigt skridt mod at bevare biodiversiteten.

»Det er en helt central del af Paris-aftalen, at hele 150.000 km² drænede tørveområder bliver gjort våde igen. Forskning i Tyskland har vist, at det kan lade sig gøre. Det får arter - også de meget truede - til at vende tilbage,« siger Hans Joosten.

Der er de sidste mange år blevet drænet så meget tørvejord, at landjorden er sænket med 1 centimeter om året, hvilket gør os mere modtagelige over for oversvømmelser, især i en tid, hvor havene stiger.

LÆS OGSÅ: Forskere: Sådan kan du redde insekterne

Vi skal huske alle 17 verdensmål

Det går den forkerte vej med flere af de mest kritiske verdensmål. Det var konklusionen på en FN-rapport, der havde til formål at undersøge, om vi når de 17 verdensmål.

Groft sagt er vi gode til at arbejde med mål, der handler om mennesker: børnedødelighed, fattigdom, adgang til vand, men at vi opnår resultater på bekostning af miljø, klima og biodiversitet.

»Det er vigtigt ikke kun at se på, hvilke verdensmål man gavner. Men også se på dem, hvor vi reelt gør noget mindre godt for bæredygtig udvikling på jorden. Vi kan kun bruge ressourcerne én gang,« siger Katherine Richardson, professor på Københavns Universitet, til konferencen.

»Det bedste, vi kan gøre for klima og biodiversitet, er at indse, at det ikke er penge, der gør os rige - men naturressourcer.«

LÆS OGSÅ: Forsker: Red verden med verdensmål frem for fairtrade-bananer

Vil du være med til at redde verden?

I Videnskab.dk's facebookgruppe 'Red Verden' kan du være med til at bidrage til en bedre verden - både for klimaet, naturen og mennesker.

Hvis du ikke allerede er medlem, kan du blive det her, hvis du også vil være med til at give og få råd om alt fra affaldssortering til klimavenligt forbrug.

LÆS OGSÅ: Quiz: Hvad ved du om at redde verden?

LÆS OGSÅ: Hvad kan vi hver især gøre for at mindske vores CO2-aftryk?