Menneskeheden har altid været fascineret af rummet. Vi spørger ofte os selv, om vi er alene i universet. Hvis ikke, hvordan ser intelligent liv så ud? Og hvordan ville rumvæsenerne kommunikere?
Der er ifølge videnskaben en sandsynlighed for, at der findes liv udenfor Jorden. Men afstanden mellem stjernerne er enorm. Hvis vi en dag kommer i kontakt med rumvæsener, vil det sandsynligvis ske gennem kommunikation over meget store afstande, da vores nærmeste nabostjerne ligger 4,4 lysår væk.
Selv set fra en optimistisk synsvinkel vil kommunikationen frem og tilbage formentlig tage mere end ti år. Hvordan vil det overhovedet kunne lade sig gøre, når vi ikke deler et fælles sprog?
Et bud kan være at se på, hvordan vi allerede formår at kommunikere med væsener på Jorden, hvis måde at tænke på er helt anderledes end vores egen. Her kan bier bruges som eksempel i et tankeeksperiment.
På trods af den enorme forskel på henholdsvis menneskers og biers hjerner ved vi, at begge arter kan regne. I en ny artikel i tidsskriftet Leonardo argumenterer vi derfor for, at matematik kan udgøre grundlaget for et 'universelt sprog', som en dag måske kan bruges til kommunikation på tværs af stjernerne.
Matematik som videnskabens sprog er en gammel ide
Tanken om matematik som noget universelt er ikke ny. Allerede i 1600-tallet skrev den italienske filosof, fysiker og astronom Galileo Galilei, at: »Naturens store bog er skrevet i matematikkens sprog«.
Science fiction har også længe leget med idéen om matematik som et universelt sprog. I romanen 'Contact' fra 1985 (og filmatiseringen fra 1997) rækker rumvæsner ud til menneskeheden via en radiosendt sekvens af primtal.
I romanserien af Liu Cixin 'The Three-Body Problem' , der er filmatiseret på Netflix, foregår kommunikationen mellem mennesker og rumvæsener gennem løsningen af et matematisk problem i et computerspil.
Matematik spiller ligeledes en central rolle i Ted Chiangs novelle 'Story of Your Life' fra 1998, som blev filmatiseret i 2016 under titlen 'Arrival'. Her skildres rumvæsener med en ikke-lineær oplevelse af tid og en tilsvarende anderledes måde at formulere matematik på.
Også i virkeligheden har forskere forsøgt at kommunikere universelt gennem tal og matematik. I 1977 sendte man en besked med til fremmede livsformer i form af guld-grammofonplader indgraveret med matematiske og fysiske kvantiteter, der skal »fortælle historien om vores verden til fremmede civilisationer«.
Arecibo-budskabet fra 1974, sendt ud i rummet som radiobølger, bestod af 1.679 1'ere og 0'er, som indgår i det binære talsystem og atomnumrene for de grundstoffer, der indgår i DNA.
Og i 2022 udviklede forskere et binært sprog, der skal introducere eventuelle udenjordiske modtagere til menneskets matematik, kemi og biologi.
Hvordan tester man et universelt sprog uden rumvæsner?
En skabning med to antenner, seks ben og fem øjne lyder måske som et rumvæsen, men beskrivelsen passer også på en bi (science fiction har ofte forestillet sig 'insectoid aliens', altså insektlignende rumvæsner).
Biernes og menneskets udviklingslinjer skiltes for over 600 millioner år siden, men alligevel deler vi evner som kommunikation, social adfærd og en vis matematisk sans.
Siden da har både mennesker og honningbier uafhængigt udviklet hver vores effektive metoder til at kommunikere og samarbejde i komplekse samfund.
Vi udviklede sproget. Bierne udviklede 'svansedansen', som også kaldes for 8-tals-dansen, fordi bien danser i 8-taller. Denne 'svansedans'en' er et avanceret signalsystem, der angiver fødekilders placering, afstand, retning i forhold til Solen og kvalitet.
På grund af vores enorme evolutionære afstand samt forskelle i hjernestørrelse og opbygning kan bier fungere som en slags jordisk model for insektlignende rumvæsner - i hvert fald inden for rammerne af dette tankeeksperiment.
\ Læs også
Forsøg med bier viser, at de forstår matematik
I en række forsøg mellem 2016 og 2024 undersøgte vi, om bier kan lære matematik. Vi arbejdede med fritflyvende honningbier, der frivilligt vendte tilbage til vores udendørs matematik-checkpoints for at få sukkervand som belønning.
Under forsøgene viste bierne tegn på at kunne løse simple plus- og minusopgaver, skelne mellem ulige og lige mængder og sætte forskellige antal i rækkefølge samt en forståelse af 'nul'. Bierne demonstrerede endda, at de kunne koble symboler til tal i en simpel version af den måde, mennesker lærer arabiske og romerske tal.
Selv med deres mikroskopiske hjerner har bier altså vist en grundlæggende evne til at udføre matematik og løse problemer med mængder.
De var i stand til at lære at lægge 1 til eller trække 1 fra, hvilket er en færdighed, der kan udgøre et springbræt til mere abstrakt matematik. Og evnen til at justere med 'plus/minus 1' giver i princippet adgang til hele rækken af naturlige tal.
Vil forskellige arter udvikle deres egne matematiske 'dialekter'?
Hvis to arter, der evolutionært nærmest er fremmede for hinanden – mennesker og honningbier – kan udføre matematiske opgaver, ligesom mange andre dyr kan, så kunne matematik måske udgøre fundamentet for et universelt sprog.
Og hvis der findes udenjordiske arter med tilstrækkeligt avancerede hjerner, peger vores forskning på, at de sandsynligvis også vil kunne forstå og udføre matematik.
Det rejser næste spørgsmål: Vil forskellige arter udvikle deres egne matematiske ’dialekter’ på samme måde som med sprog?
Hvis vi finder svaret på det, kan det også bringe os tættere på at besvare det helt store spørgsmål: Er matematik noget, mennesker har opfundet – eller er det en konsekvens af intelligens og dermed universelt?
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
