Nyhedshistorier om den potentielle eksistens af udenjordisk liv og sandsynligheden for, at vi finder det, har en tendens til at være positive.
Vi får ofte at vide, at vi når som helst kan støde på andet liv i verdensrummet. I september 2023 blev vi for eksempel fortalt, at det 'kun er et spørgsmål om tid', før vi finder liv andre steder end på Jorden.
I september 2024 lød en overskrift: »Vi er tæt på«.
Det er nemt at forstå hvorfor, for hvem gider at klikke på overskrifter som: »Vi er formentlig ikke tæt på«, eller »Ingen ved rigtig noget som helst«?
Eksperternes mening
Men hvad mener eksperterne egentlig? Er der udbredt optimisme? Er der overhovedet konsensus? Det har vi afdækket i vores nye videnskabelige artikel, udgivet i Nature Astronomy.
I februar til juni 2024 gennemførte vi fire spørgeundersøgelser om den sandsynlige eksistens af elementært, komplekst og intelligent udenjordisk liv.
Vi sendte spørgeskema til astrobiologer (forskere, der studerer udenjordisk liv), såvel som til andre forskere, blandt andet biologer og fysikere.
Vi modtog svar fra 521 astrobiologer og 534 ikke-astrobiologer. Resultaterne afslører, at 86,6 procent af de adspurgte astrobiologer svarede enten 'enig' eller 'meget enig' i, at udenjordisk liv (i hvert fald på et basalt niveau) sandsynligvis eksisterer et sted i universet.
Mindre end 2 procent var uenige, og 12 procent stillede sig neutrale.
\ Læs også
Solid konsensus
Så på grundlag af svarene kan vi sige, at der er en solid konsensus om, at udenjordisk liv, i en eller anden form, eksisterer et sted derude.
88,4 procent af forskerne, der ikke var astrobiologer, erklærede sig enige eller meget enige.
Med andre ord kan man ikke sige, at astrobiologer er forudindtagede i forhold til troen på udenjordisk liv sammenlignet med andre forskere.
Da vi spurgte mere specifikt ind til 'komplekst' udenjordisk liv eller 'intelligente' rumvæsener, var vores resultater 67,4 procent enighed og 58,2 procent enighed for henholdsvis astrobiologer og andre forskere.
Så forskere har altså en tendens til at tro, at fremmed liv eksisterer selv i en mere avanceret udgave.
Disse resultater bliver endnu mere signifikante af, at kun en lille andel af forskerne svarede 'uenige' for alle kategorier. For eksempel var kun 10,2 procent af astrobiologerne uenige i påstanden om, at intelligente rumvæsener sandsynligvis eksisterer.
Optimister og pessimister
Men er det blot spekulationer, som savner sikker forankring i virkeligheden? Normalt bør vi kun tillægge videnskabelig konsensus betydning, hvis den er baseret på beviser – endda en stor mængde beviser.
Men fordi vi ikke rigtig har håndegribelig evidens, kan forskerne kun gætte. Forskerne havde muligheden for at stemme 'neutral', en mulighed, som en del af dem valgte, fordi de mente, at det blot er spekulation.
Kun 12 procent valgte denne mulighed. Der er faktisk en masse 'indirekte' eller 'teoretisk' bevis for, at fremmed liv eksisterer.
For eksempel ved vi nu, at beboelige miljøer er meget almindelige i universet.
Vi har flere af sådanne miljøer i vores eget solsystem, blandt andet de underjordiske oceaner af månerne Europa og Enceladus og muligvis også miljøet et par kilometer under Mars' overflade.
Det er også relevant, at Mars engang var beboelig med søer og floder af flydende vand på overfladen og en atmosfære, der beskyttede og holdt på planetens store mængder vand.
Ud fra dette kan man godt generalisere til et helt enormt antal beboelige miljøer på tværs af galaksen og universet.
Vores eksistens er evidens
Vi ved også (vi er her jo!), at liv kan starte fra ikke-liv – det skete trods alt på Jorden.
Selvom vi ikke helt forstår oprindelsen af de første, simple livsformer, er der ingen tungtvejende grund til at tro, at det kræver astronomisk sjældne forhold. Og selvom det gjorde, er sandsynligheden for, at livet opstår (også kaldet for abiogenese) tydeligvis ikke lig nul.
Det kan hjælpe os til at se 86,6 procent enighed i et nyt lys. Måske er det faktisk ikke en overraskende stærk konsensus. Måske er det en overraskende svag konsensus.
Lad os lige se på tallene: Der er mere end 100 milliarder galakser, og vi ved, at der er beboelige miljøer overalt.
Lad os sige, at der er 100 milliarder milliarder (altså trillioner) beboelige verdener (planeter eller måner) i universet.
Dernæst kan vi forestille os, at vi er så pessimistiske, at vi tror, at sandsynligheden for, at liv opstår i en beboelig verden, er én ud af en trillion.
I så fald ville vi stadig svare 'enig' til udsagnet om, at det er sandsynligt, at der eksisterer liv i universet.
Derfor burde både optimister og pessimister alle have svaret 'enig' eller 'meget enig' i vores spørgeundersøgelse, og kun de mest radikale pessimister om livets oprindelse ville svare 'uenig'.
Det 'sikre' valg
Med det for øje kunne vi præsentere vores data på en anden måde. Antag, at vi ser bort fra de 60 neutrale stemmer, vi modtog.
Måske følte disse forskere, at det var ren spekulation, så de ønskede ikke at tage stilling. I så fald giver det mening at se bort fra deres stemmer.
Det efterlader 461 stemmer i alt, hvoraf 451 var ‘enige’ eller ‘meget enige’. Nu har vi en samlet enigheds-procent på 97,8 procent.
Men dette valg er ikke så illegitimt, som det ser ud til ved første øjekast. Forskere ved, at de umuligt kan tage fejl, hvis de vælger 'neutral', så det er det 'sikre' valg.
I forskningen kaldes det ofte 'satisficing', der er en sammensætning af ordene 'satisfying' (tilfredsstillende) og 'suffice' (tilstrækkelig). Det er en beslutningsteori, hvor man ikke søger den optimale løsning, men stiller sig tilfreds med den første løsning, der opfylder det tilsigtede formål.
Som geofysikeren Edward Bullard skrev tilbage i 1975, mens han debaterede, om alle kontinenterne engang har hængt sammen:
»I stedet for at træffe et valg gør man klogt i at tie stille... forholde sig afventende og vente i statsmandsagtig tvetydighed på flere data«.
Ved ikke at sige noget træffer forskerne ikke alene et sikkert valg; de behøver ikke engang at tænke for meget – det er det nemme valg.
Den rette balance
Dét, vi nok mest har brug for, er balance. På den ene side mangler vi direkte empirisk evidens og ansvarlige forskeres modvilje mod spekulation, som savner sikker forankring i virkeligheden.
På den anden side har vi en form for bevis, blandt andet det helt gigantiske antal beboelige miljøer i universet.
Vi ved, at sandsynligheden for, at liv kan opstå, ikke er lig nul.
Måske er 86,6 procent enighed, med 12 procent neutral og mindre end 2 procent uenighed, et fornuftigt kompromis, alt taget i betragtning.
Ingen af resultaterne er det korrekte
Måske – i betragtning af problemet med ‘satisficing’ – bør vi, hver gang vi præsenterer sådanne resultater, præsentere to resultater for generel enighed: et resultat med neutrale tilkendegivelser inkluderet (86,6 procent) og et resultat med neutrale tilkendegivelser frasorteret (97,8 procent).
Ingen af resultaterne er det eneste, korrekte resultat.
Hvert perspektiv taler til forskellige analytiske behov og hjælper med at forhindre oversimplificering af datamængden.
I sidste ende er rapportering af begge tal – og at være åben omkring deres sammenhænge – den mest ærlige måde at repræsentere svarenes sande kompleksitet.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
