Sådan kan vi ruste danske skove til fremtidens høje temperaturer

Bøgetræer og rødgran i danske skove overlever næppe klimaforandringerne, viser ny forskning. Det skrev vi for nyligt om på Videnskab.dk.

Heldigvis bliver det ikke så varmt og tørt på vores breddegrader, at skovene slet ikke kan overleve. Der findes træarter, som kan trives i Danmark, når det bliver 3-4 grader varmere i dette århundrede, som klimamodellerne forudsiger.

Træer fra Sydeuropa kan for eksempel plantes i de danske skove. Det kan styrke skovenes evne til at overleve fremtidens klima, siger forskere til Videnskab.dk.

»I Danmark får vi et klima som i Midt- eller Sydfrankrig. Så det en god idé at indføre arter, der er hjemmehørende dernede,« siger Jens-Christian Svenning, som er seniorforfatter på det nye studie om, hvordan træarter påvirkes af de igangværende menneskeskabte klimaforandringer.

Netop nu - i forbindelse med Den Grønne Treparts planer om at plante mere skov - er det højaktuelt at finde ud af, hvilke arter der kan overleve i skovene fremover, påpeger professoren.

»Det er allerede varmt nok til, at vi kan begynde at rykke træarter herop fra syd.«

Diversitet gør skovene mere robuste

Professoren anbefaler at plante mange forskellige træarter, fordi det gør skovenes økosystemer mere modstandsdygtige.

»Artsdiversitet øger sandsynligheden for, at der er arter, som er robuste nok til at klare varmen. De kan sprede deres frø, så skovene overlever. Det er ikke hensigtsmæssigt at plante mange af de samme arter,« siger han.

Samme vurdering kommer fra Erik Dahl Kjær, der er professor i skov- og landskabsøkologi på Københavns Universitet.

»Vi skal desværre allerede nu tænke i mulige nye arter og blande dem for at skabe stabile økosystemer,« siger professoren, som leder en forskningsgruppe, der netop undersøger, hvordan man sikrer diversitet i danske skove, så de overlever den globale opvarmning.

»I forbindelse med Den Grønne Treparts beslutning om at plante mere skov, er det vigtigt at se 100 år frem. Vi skal plante træer, der kan klare sig i fremtiden. Hvis træerne dør undervejs, er vi lige vidt, for så bliver den kulstof, de optog, mens de voksede, frigivet som CO₂.«

En række træarter fra syd trives allerede i Danmark

Flere træarter, der er hjemmehørende under varmere himmelstrøg sydpå i Europa, har allerede vist sig at kunne trives i Danmark, fortæller forskerne. Allerede nu kan vi for eksempel plante:

• Ægte kastanje (spisekastanje)
• Vild pære
• Frynse-eg
• Manna-ask
• Tyrkisk hassel
• Valnød: De stortrives og selvsår sig allerede, fordi det er blevet varmere, påpeger Jens-Christian Svenning.

Kendte arter kan også flytte herop

Fremtidens klimatilpassede skove behøver dog ikke kun bestå af arter, der oprindeligt hører hjemme andre steder i verden.

Flere arter, der er hjemmehørende i Danmark, kan også klare sig i fremtidens klima. Det er for eksempel småbladet lind, avnbøg, stilkeg, fuglekirsebær og navr, nævner forskerne.

»Plan A må stadig være at plante skove, som primært er baseret på hjemmehørende arter med stor genetisk diversitet,« siger Erik Dahl Kjær.

Træerne, der bliver hentet fra syd, kan også sagtens være gamle kendinge: Arter, der har vokset i Danmark i århundreder, findes også andre steder i Europa i forskellige racer, der er genetisk tilpasset det klima, der er.

»Egetræer vokser også i Frankrig, hvor de er tilpasset klimaet dernede. De franske ege vil formentlig godt kunne trives i fremtidens danske klima. Der er også ask og lind længere nede i Europa, som allerede er tilpasset højere temperaturer,« siger professoren.

Flytning af træer er alligevel en udfordring

Umiddelbart lyder det ligetil: Plant sydeuropæiske træer, så bliver de danske skove fremtidssikrede.

Men desværre er det ikke helt så enkelt, siger Erik Dahl Kjær.

Træerne indgår i komplekse økosystemer der, hvor de hører hjemme. Når man flytter dem, risikerer man at lave ubalance i systemet, og det kan påvirke deres trivsel.

»Tusindvis af organismer - insekter, svampe og bakterier - er knyttet til de forskellige træarter. Så det ikke altid uproblematisk at flytte dem,« siger professoren og tilføjer:

»Træerne skal også kunne registrere, hvornår det er forår og efterår. Mange arter bruger dagslængden til at holde styr på årstiderne, så de kan blive forvirrede, når man flytter dem mod nord eller syd.«

Vigtigt at være på forkant

Erik Dahl Kjær og hans forskningsgruppe undersøger, hvordan cirka 2.000 forskellige træarter fra andre steder i verden klarer sig på dansk jord.

»Vi prøver blandt andet at aflure træernes samspil med bakterier og svampe, så vi kan afhjælpe de udfordringer, der kan opstå, når man flytter dem,« fortæller han om forsøgene, der blandt andet finder sted på Arboretet i Hørsholm på Sjælland.

Det er vigtigt at være på forkant, understreger han:

»Træer vokser langsomt. Det kan tage 20-30 år at få viden om, hvordan træer fra andre steder i verden klarer sig i Danmark.«

Jens-Christian Svenning advarer dog mod at forhaste sig og plante en masse ny, tæt skov. De fleste skovplanter i Europa trives i lyse skovområder og på enge, viser et studie fra hans gruppe på Aarhus Universitet.

»Så det kan nemt blive spild af penge at plante en masse træer tæt sammen - især hvis Den Grønne Trepart skal gavne både klima og biodiversitet,« siger professoren..

I Jordens historie har voldsomme, naturlige klimaændringer før medført massiv uddøen af træarter.

Klimaforandringer er for eksempel årsagen til, at der ikke er hjemmehørende redwood-træer (Sequoia sempervirens) i Europa, har Jens-Christian Svenning redegjort for i en artikel i tidsskriftet Ecology Letters.