Bøgen er en indvandrer

Der er et yndigt land, det står med brede bøge.

Sådan begynder Danmarks nationalsang, og det er et eksempel på, at vi danskere forbinder bøgen med Danmark.

I historisk tid er bøgen da også et af de mest almindelige og dominerende træer herhjemme.

Men graver man dybt ned i den danske jord og kigger lidt længere tilbage i tiden, er bøgens rødder ikke så danske, som man måske skulle tro.

Bøgen kom herop efter istiden

Bøgen (Fagus sylvatica) er vidt udbredt i mange andre lande, og det er først for 3.500 år siden, at bøgen indvandrede til Danmark. Før det skal man flere millioner år tilbage for at finde evidens for bøg i Danmark.

Ifølge Jens-Christian Svenning, der er professor på Biologisk Institut ved Aarhus Universitet, er det faktisk lidt specielt, at bøgen overhovedet har fundet vej til de danske breddegrader i den nuværende varmeperiode, der kaldes Holocæn og er perioden efter sidste istids afslutning for 10.000 år siden.

»Man har faktisk ikke set rigtige spor af bøgen fra de tidligere varmeperioder, der har været mellem de forgangne istider,« siger Jens-Christian Svenning.

Således var der ingen bøg i de danske skove, men 'kun' eg, avnbøg, rødgran, lind mv. under den forrige varmeperiode for godt 125.000 år siden.

»Det er faktisk en gåde, hvorfor bøgen er nået til Danmark i netop denne varmeperiode. Under istiderne har bøgen kun kunnet overleve i de sydlige dele af Europa, og i de forudgående varmeperioder er bøgen kun nået Tyskland, inden en ny istid satte ind,« tillægger han.

Måske tilfældigt at bøgen kom til Danmark

Hvad, der har gjort, at bøgen er kommet hele vejen til Danmark denne gang, er lidt af et mysterium.

Bøgen er en træart, der er ret langsom til sprede sig, og den regnes for stadig at være på vej mod nord i bl.a. Sverige.

Men ifølge Jens-Christian Svenning har det med stor sandsynlighed ikke noget at gøre med længden af den varmeperiode, vi er i nu, da nogle af de andre varmeperioder har været længere, uden at bøgen har nået at indvandre til Danmark.

En forklaring kunne være, at bøgen måske har ændret sig evolutionært med hensyn til sine økologiske krav - men det er der intet, der tyder på.

»Det er nok snarere et vist element af tilfældighed. Den kom måske lige til at stå lidt bedre denne gang, så den havde lettere ved at sprede sig efter istidens slutning. Eller også kan mennesket måske have hjulpet den på vej, og der er faktisk idéer om, at mennesket bevidst har taget den med sig,« siger Jens-Christian Svenning.

Desuden har menneskets forstyrrelse af den naturlige skov også været til bøgens fordel, forklarer han.

Bog blev brugt som svinefoder

Bøgens ved er stærk og bruges f.eks. til møbler. Den er også spiselig og dens frugt, bog, der sammen med egetræets frugt, agern, kaldes for olden, blev før i tiden brugt til at fede svin op.

»Det er noget, der er kendt fra Middelalderen. Det har man måske gjort lige så langt tilbage, som man har holdt svin«, siger Jens-Christian Svenning.

Efter bøgen kom til Danmark for 3.500 år siden, er den groet godt og grundigt fast i den danske muld og i den danske selvbevidsthed ved f.eks. at indlede den danske nationalsang.

»Jeg tror, det skyldes en kombination af to ting. Det ene er, at bøgen har været det dominerende træ i de danske skove i historisk tid - ligesom den jo stadig er det i de fleste egne. Og den anden ting er ganske enkelt, at bøgen er køn at se på, når den står og breder sig ud,« afslutter Jens-Christian Svenning.