Sådan knytter hunde sig til mennesker

Når jeg kommer hjem efter en lang arbejdsdag med mange møder, får jeg altid en varm velkomst af mine hunde, den flatcoatede retriever Saga og den ruhårede gravhund Rumle.

De er ellevilde af glæde og hopper og danser og slår knuder på sig selv for at komme helt tæt på og blive nusset.

Jeg er ikke i tvivl om, at de føler sig knyttet til mig, og at den overstrømmende glæde, de byder mig velkommen med, skyldes vores tætte relation.

Relationen er en form for betingelsesløs kærlighed, for uanset om jeg er træt eller i dårligt humør, så møder de mig lige begejstrede, så jeg altid føler mig savnet og elsket.

De forventer ikke, at jeg er på en bestemt måde, og har helt glemt, hvis jeg ikke gav dem nok opmærksomhed, da jeg forlod dem om morgenen.

Forskellen mellem hunde og ulve

Hundens stamfar er den grå ulv, Canis lupus, og ligesom hunden er ulven meget social og lever i flokke med tre til elleve dyr, hvor medlemmerne næsten altid er i familie med hinanden.

Hunde adskiller sig for alvor fra ulve ved deres evne til at indgå i relationer med mennesker og kommunikere med os.

Mange hunde foretrækker ligefrem menneskers selskab frem for andre hundes og søger hjælp og støtte hos deres ejer, hvis de føler sig utrygge.

Alligevel har mennesker ikke helt erstattet andre hunde som sociale partnere, og hvis ikke hundehvalpe møder mennesker tidligt i deres liv, vil de være bange for os.

Tilknytningsteori for firbenede

Hundehvalpe fødes blinde og døve, og deres sanser er først færdigudviklede, når de er to-tre uger gamle. Her starter en fase i deres liv, hvor de er meget sensitive over for indtryk – også socialt.

Fra de er tre til tolv uger gamle, danner de relationer med deres mor og søskende, og hvis de får gode erfaringer med mennesker i disse uger, kan vi komme til at udgøre en positiv del af deres sociale liv.

Den ungarske adfærdsbiolog József Topál har i en række forsøg fra 1998 vist, at forskere med fordel kan anvende teorier fra psykologien om forskellige tilknytningsmønstre til at belyse relationen mellem hunde og deres ejere.

Det gælder blandt andet den amerikansk-canadiske psykolog Mary Ainsworths tilknytningsteori fra 1969 om relationen mellem mor og barn.

Ifølge Ainsworth adskiller et barns primære tilknytningsperson sig fra andre ved generelt at være til rådighed og ved at være savnet, når han eller hun ikke er til stede.

Tilknytningspersonen trøster og støtter, hvis barnet har slået sig, og barnet opsøger vedkommende, når det bliver bange for fremmede.

Ainsworth opfandt en test, der viser, hvor tæt et barn er knyttet til sin mor. Den hedder 'Strange Situation'-test.

De ungarske forskere overførte hendes test fra børn til dyr, så de kunne afprøve den på hunde og deres ejere.

Hunde foretrækker at lege med deres ejer

I dyreversionen observerede forskerne hunde i et lokale, de ikke havde været i før.

At være i fremmede omgivelser kan gøre både mennesker og hunde utrygge, men det var helt bevidst, for forskerne ville se, hvordan de reagerede, når de blev udsat for mild stress.

Ud over hundens ejer deltog også en ukendt person, og både ejeren og den fremmede aede og legede med hunden. Derefter forlod de på skift rummet og kom tilbage igen efter nogle minutter.

Det viste sig, at hunde typisk opsøgte og helst ville lege med deres ejer frem for den ukendte.

De blev mest urolige, når ejeren forlod lokalet, og ejeren fik også den varmeste velkomst, når han eller hun kom retur.

Noget tyder altså på, at relationen mellem hund og ejer på nogle punkter ligner et barns måde at knytte sig til sine forældre på.

Hunde kan for eksempel være særdeles opmærksomme på ejerens sindsstemning, ligesom børn kan være sensitive over for deres forældres.

Hunde aflæser ændringer i vores adfærd

Nogle gange lader det til, at min hund Saga forstår alt, hvad jeg siger, ja måske nærmest kan læse mine tanker.

Hvis jeg har siddet og arbejdet foran computeren i nogle timer og så småt er begyndt at overveje, om det er tid til en pause og lidt frisk luft, ændrer Saga adfærd.

Selv om jeg stadig sidder foran skærmen, begynder hun at strække sig, gabe højlydt og se på mig med forventningsfulde øjne.

Jeg tror selvfølgelig ikke, at hunde har telepatiske evner, men hun kender mine vaner og kan spotte, hvis jeg er på vej hen til køleskabet eller gerne vil være i fred.

Hunde er enormt observante og lærer hurtigt at aflæse små ændringer i vores adfærd.

Måske gør jeg ubevidst noget, når jeg er ved at være færdig med at arbejde. For eksempel ved at sidde lidt uroligt på stolen eller flytte ting rundt på skrivebordet.

Det er mønstre i min adfærd, hun genkender og har lært at forbinde med tid til gåtur.

Vi mennesker kommunikerer således hele tiden både bevidst og ubevidst med vores hunde.

Vi taler med dem med ord, mimik og gestik og anvender forskellige kommandoer, når vi vil have dem til gøre noget eller stoppe med noget.

Men faktisk kan hunde også forstå, hvad vi siger.

Border Collie med ordforråd

Rico er en Border Collie og ovenikøbet en ret kendt en af slagsen, for han har lært navnene på mere end 200 forskellige ting.

Forskere udsatte ham for en række testsituationer, hvor de viste ham ting, han allerede kendte navnet på, men også en genstand, han aldrig havde set før.

Bad hans ejer ham om at hente en af de kendte ting, fandt han den straks uden problemer, men når han blev bedt om at finde en genstand, han ikke havde lært ordet for, hentede han den nye ting.

Rico kunne altså regne ud, at det måtte være en ny ting, fordi ordet var nyt.

Endnu mere imponerende kunne han flere dage senere stadig huske det nye ord og hente den nye ting, hvis ejeren sagde ordet.

Hunde kan altså sagtens koble ord til bestemte objekter og handlinger, og det er centralt, når vi træner vores hunde med kommandoer såsom ’sit’ og ’bliv’.

Da min familie for en del år siden havde Border Collien Sigge, holdt vi også en mindre flok får. Sigge elskede at hjælpe med at hente og flytte fårene og forstod en masse kommandoer.

Vi brugte ordene ’højre’ og ’venstre’ til at dirigere ham den ene eller anden vej rundt om fårene, når vi i fællesskab samlede dem. Sigge blev helt ekstatisk, hvis nogen sagde ’får’, for det betød typisk, at han skulle med ud på marken og arbejde med fårene.

En aften i 1996 sad vi foran fjernsynet og så kvindelandsholdet i håndbold spille OL-finale mod Sydkorea i Atlanta.

Der var kun få minutter tilbage af den ordinære kamp, og stillingen var uafgjort. Min mand gik ud i køkkenet, netop da Danmark kom foran, og jeg råbte, så højt jeg kunne: »Vi er FORAN!« Sigge, der havde ligget og sovet, må have troet, at jeg råbte »FÅRan«.

I hvert fald sprang han straks op på sofabordet og videre op i vindueskarmen, mens glas og chips fløj om ørerne på ham.

Han havde hørt et ord, han kendte, og mit lettere ophidsede toneleje fik ham nok til at tro, at nu skulle vi hente fårene, og det skulle gå stærkt.

Hunde opfanger stemninger

Der er ingen tvivl om, at hunde også lytter efter vores toneleje.

De kan tyde, om vi er glade eller vrede, og det kan påvirke deres reaktion på det, vi siger. Hunde forstår dog også, hvad ord betyder, selv om vi siger dem med forskellige betoninger.

Den viden stammer fra ungarske forsøg, hvor adfærdsbiolog Anna Gábor og hjerneforsker Attila Andics undersøgte aktiviteten i hundes hjerner i en MR-scanner, når de hørte tillærte ord udtalt med henholdsvis en bestemt, venlig og neutral stemme.

Scanningerne viste, at hunde bearbejder et ords indhold med én del af hjernen og stemningslejet hos den, der siger det, med en anden. Præcis som os mennesker.