Ligner jeg virkelig min hund? Det er et spørgsmål, de fleste hundeejere har stillet sig selv på et tidspunkt.
Forestillingen om, at ejer og hund ligner hinanden, er faktisk ikke bare sjov, men noget, en gruppe forskere har set nærmere på helt videnskabeligt.
Jeg er kliniker og forsker, der arbejder med forholdet mellem mennesker og dyr. Jeg hjælper folk, der sørger over tabet af et kæledyr, så jeg ved, hvor dybt og meningsfuldt båndet og tilknytningen til en hund kan være.
Jeg er især optaget af, hvordan følelsen af ligheder og følelsesmæssig tilknytning til hunden påvirker forholdet hund og ejer imellem.
Hvad siger forskningen?
Det er vigtigt at forstå, hvad vi indtil nu ved om lighederne mellem mennesker og hunde. Det kan nemlig give os indsigt i, om det at føle, vi ligner vores hund, har betydning for, hvor tæt forholdet mellem ejer og 'menneskets bedste ven' er.
Forskning i opfattede ligheder mellem mennesker og deres hunde forsøger at finde ud af, om denne opfattelse rent faktisk passer, og hvordan den påvirker ejer og hund.
En nylig forskningsgennemgang opsummerer resultaterne fra 15 empiriske studier, der har undersøgt lighederne mellem hunde og deres ejere, både når det gælder udseende og personlighed.
Hvad angår det sidste, peger resultaterne på, at hunde og deres ejere kan dele egenskaber og træk som udadvendthed og angstniveau, samt graden af hvor selskabelige og omgængelige ejerne og deres firbenede venner er.
\ Læs også
Vi vælger hunde, der fysisk ligner os selv
Det lader ifølge forskningsresultaterne også til, at nogle af os vælger hunde, der fysisk ligner os selv, især når de vælger en racehund.
Det ser desuden ud til, at kvinder med langt hår oftere foretrækker hunde med lange ører, mens kortklippede kvinder har tendens til at vælge racer med korte ører.
Et andet studie peger på, at ligheden mellem hund og ejer især kan ses omkring øjenområdet.
Flere studier viser også en positiv sammenhæng mellem ejerens BMI og graden af overvægt hos hunden – måske fordi de deler samme livsstil.
Det er dog værd at nævne, at mange af disse studier er baseret på spørgeskemaer, som hundeejerne selv udfylder, så man kan måske hævde, at resultaterne mest af alt afspejler ejernes egne opfattelse.
Men en gruppe forskere bad deltagere, som hverken havde mødt hundene eller deres ejere før, om at matche billeder af hund og ejer ud fra, hvor ens de så ud.
Interessant nok lykkedes det deltagerne at matche de fleste par korrekt, så det lader til, at ligheden ikke kun handler om ejerens egen opfattelse.

Som vores relationer til andre mennesker
Men hvorfor er det lige? En forklaring kan ligge i vores evolutionære historie - vi har nemlig også en tendens til at søge ligesindede mennesker, for fra et evolutionært perspektiv øgede det samarbejdet og vores chancer for overlevelse at være i grupper, der var tætte og forudsigelige.
Disse mønstre præger stadig vores relationer i dag, hvor vi ofte knytter os til mennesker, der deler vores værdier og adfærd, og som måske endda ligner os fysisk.
De samme mekanismer gør sig tilsyneladende sig gældende i vores forhold til hunde.
Vi kan også se ligheder hos personer, der lever sammen med racehunde. Det kan skyldes, at mange vælger racer, der forbindes med bestemt adfærd, og fordi racehunde har en mere forudsigelig og stabil adfærd som følge af deres standardiserede racetræk og egenskaber.

Andre forklaringer på ligheder i personligheden hænger muligvis sammen med det følelsesmæssige samspil mellem mennesker og deres hunde – som for eksempel gensidig påvirkning, forstærkningsteknikker, der fremmer særlig adfærd, og læring gennem observation og efterligning.
For eksempel kan mennesker (bevidst eller ubevidst) fremelske bestemt adfærd hos deres hunde ud fra deres egne vaner og præferencer.
Samtidig kan det følelsesmæssige bånd mellem mennesker og hunde påvirke begge parters følelsesmæssige tilstand over tid.

Større følelsesmæssig investering
Forståelsen af, hvordan oplevede ligheder påvirker forholdet mellem mennesker og deres hunde, kan være med til at skabe stærkere og mere givende relationer – både for mennesker og hunde.
Hvis vi oplever, at vi ligner vores hund, kan det føre til en større følelsesmæssig investering i båndet, og det kan have effekt på, hvordan vi håndterer udfordrende adfærd. For eksempel er vi måske mere tålmodige over for bestemte reaktioner, hvis vi genkender dem fra os selv.
Omvendt kan oplevede ligheder også farve vores forventninger og få os til at tillægge hunden menneskelignende egenskaber, i stedet for at se den som det dyr, den jo faktisk er.
Hvad knytter os til hinanden?
Selv hvis ejerens og hundens personligheder ikke ligner hinanden, kan de stadig passe perfekt sammen. Tag for eksempel en energisk og legesyg hund, der bor sammen med en person, som måske er mere stille og indadvendt.
Hundens livlige natur kan opmuntre ejeren til at være mere aktiv, hvilket kan føre til sundere vaner som at flere gåture og mere tid udenfor.
At dele glæde, frustration eller endda sorg med en elsket hund kan også give en følelse af nærvær og følelsesmæssig støtte.

Selvom mennesker og deres hunde nogle gange ligner hinanden, peger forskningen på, at det i lige så høj grad handler om, hvor godt de passer sammen.
Faktorer som tilknytningsstil og aspekter af ejerens personlighed kan være mindst lige så vigtige for at opbygge en god relation.
\ Læs også
Forskelle kan også føre til stærke bånd
Desuden er følelsen af lighed ikke altid noget, der opstår med det samme. Den kan vokse frem over tid gennem samspil og gensidig påvirkning, lidt ligesom i nære menneskelige relationer.
I den forstand kan der sagtens være god kemi, selvom menneske og hund ikke ligner hinanden.
Ligesom i forhold mellem mennesker, er det nemlig ikke nødvendigvis ligheden, der knytter os til hinanden.
Selvom det kan spille en rolle, er de stærkeste bånd ofte dem, hvor forskelle også får plads.
Det vigtigste ser ud til at være vores forbindelse til hinanden, at vi støtter hinanden, accepterer forskelligheder – og skaber en gensidig forståelse.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

































