Vi mangler viden om årsagerne til, at 2023 slår en række temperaturrekorder både på land og i havet.
Hvis forskere skal bevare deres troværdighed, bør de undgå at spekulere for højlydt i, at vi går katastrofer i møde.
Profetierne kan i værste fald ramme som en boomerang, advarer professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet i forbindelse med Videnskab.dk’s serie om klimaets tilstand.
»Hvis vi råber, at vi skal være på vagt, hver gang den globale middeltemperatur slår rekorder, som den gør jævnligt, åbner vi en flanke for, at hvis det går den anden vej, så kan klimabenægtere springe op og sige, ’se, I tager jo helt fejl!’«
»Derfor er vi nødt til at tage os den tid, det tager at regne det hele ordentligt igennem, så vi nøjagtigt nok kan sige, hvad der bidrager til, hvad vi har set i 2023. Uanset, om vi taler styrtregn i Norge, manglende havis i Antarktis eller usædvanlig varmt vand i Nordatlanten,« mener Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik og mangeårigt medlem af FN’s klimapanel, IPCC.
Jens Hesselbjerg Christensen nævner ingen navne, men det er let at finde eksempler på bemærkelsesværdige udmeldinger på for eksempel det sociale medie X
Den danske professor bemærker, at hvis man skruer op for retorikken uden at være sikker på, at man står på solid videnskabelig grund, spiller man sig ud af forskningens verden og over på den politiske bane.
»Derfor er jeg nok mere tilbageholdende end flere af mine kolleger. Men jeg synes nu heller ikke, der er brug for at skrue op for retorikken. Fakta taler deres eget sprog,« siger Jens Hesselbjerg Christensen til Videnskab.dk.
Senest har august og september slået rekorder som de varmeste nogensinde målt.
Den globale middeltemperatur er samtidig ved at nærme sig den internationalt fastsatte grænse på 1,5 grader over, hvad den var i slutningen af 1800-tallet.
Du kan læse andre danske forskeres syn på de mange knuste rekorder i artiklen Er klimaet ved at løbe løbsk som i ’The Day After Tomorrow’?
Fire store kræfter, der kan spille ind
Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen kan der være flere grunde til, at mange rekorder løbende bliver slået i 2023.
Jens Hesselbjerg Christensen fokuserer på fire mulige årsager til stigende temperaturer i luft og vand:
- Drivhuseffekten
- El Niño er under opsejling
- Høj varme i Nordatlanten (som kan være påvirket af to faktorer, se faktaboks længere nede)
- Et usædvanligt vulkanudbrud
Mens de tre første faktorer har været nævnt før, er det nok lidt færre, der har hørt om den fjerde, som ellers er lidt bemærkelsesværdig.
Kraftige vulkaner køler som regel Jorden, fordi de sender små partikler – aerosoler – op i stratosfæren, som hindrer Solens stråler i at trænge igennem.
For halvandet år siden skete dog det stik modsatte.
Et voldsomt vulkanudbrud fandt sted under vandet ved kongeriget Tonga i Oceanien øst for Australien. Udbruddet var så stort, at den slags kun rammer 1 gang hvert 1000. år.
Det undersøiske vulkanudbrud sendte enorme masser af vanddamp op i stratosfæren, hvor mængden af vand ifølge Jens Hesselbjerg Christensen nu er 5 procent højere end normalt.
Det lyder måske lidt ligegyldigt, men vanddamp er en drivhusgas, og derfor er vulkanudbruddet endnu et muligt bidrag til den globale opvarmning.
»Det her er fire kandidater til højere temperaturer. Alle er komponenter i klimasystemet, som vi sådan set godt forstår. Men det tager tid at regne igennem og finde ud af, hvad der bidrager med hvad,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.
»De beregninger skal vi lave i ro og mag i stedet for at overbyde hinanden med, hvilken faktor der betyder mest,« tilføjer han med henvisning til, at forskere nogle gange fokuserer på én af årsagerne til problemerne uden at se på systemet i sin helhed.
\ Høj varme i Nordatlanten kan være påvirket af...
Jens Hesselbjerg Christensen uddyber, at der tidligere i 2023 var færre luftmasser – mindre blæsevejr – end normalt til at transportere støv ud over havet fra Sahara.
'Manglen på støv' betød, at færre solstråler blev reflekteret tilbage, og dermed kunne Solen opvarme havet mere, end den plejer.
Samtidig er udstødningen fra handelsskibe de seneste 10 år blevet væsentligt renere.
Det er jo i sig selv en god nyhed, men ulempen rent klimamæssigt er, at mindre svovldioxid i luften fra afbrænding af brændstoffer tillader mere sollys at nå havoverfladen. Igen betyder det, at havet bliver varmere.
»Fjerner du køleskabet, bliver temperaturen naturligvis højere,« bemærker Jens Hesselbjerg Christensen.
Du kan læse mere om det opvarmede Atlanterhav, og hvordan en havprofessor ser det passe ind i større bevægelser på kloden, i artiklen Professor: Havene opvarmes langt hurtigere end forventet, der også er en del af Videnskab.dk's serie.
Det har længe hastet med at komme i gang med handling
Jens Hesselbjerg Christensen understreger, at han mener, det haster med at handle for at undgå de værste følger af klimakrisen.
Allerede i 2018 viste en IPCC-rapport, at verden skulle handle uset hurtigt for at holde den globale temperaturstigning på under 1,5 grader i forhold til sidste del af 1800-tallet og undgå »alvorlige og vidtrækkende konsekvenser«.
IPCC inddeler vurderinger af konsekvenser ved højere temperatur på en skala, hvor L = lav sandsynlighed, M = medium sandsynlighed, H = høj sandsynlighed og VH = Meget høj sandsynlighed. (Figur: IPCC, Summary for Policymakers, 2018)
Men forskere burde sætte deres fingre andre steder end på den store røde akut-alarmknap, for overordnet udvikler klimaforandringerne sig, som forskere i årtier har forudset.
Energien bør i stedet bruges på at overbevise politikerne om, at det er vigtigt at komme i gang med at reducere udledningen af verdens drivhusgasser, hvis vi virkelig vil holde den globale temperaturstigning på helst 1,5 og i hvert fald under 2,0 grader, som vi har forpligtet os til i Paris-aftalen, lyder det.
»Dybt problematisk og uansvarligt« af politikerne - også de danske
»Vi har teknikken, der skal til for at gøre det. Derfor er det afgørende her verdens finansministre, som godt kan bruge penge under en krig eller en pandemi, men når det kommer til klima, er det vigtigt, at regnskabet ikke bliver alt for rødt,« siger Jens Hesselbjerg Christensen og uddyber:
»Hvis jeg skal bruge min energi på et godt råd til alle mine kolleger, der har skruet op for retorikken, handler det om at sørge for at få de her finansministre til at forstå, at vi er i gang med at tillade, at kommende generationer må acceptere, at store landområder bliver ubeboelige, fordi vandstanden stiger for meget. At store områder, der i dag er marginalt til at bo i, bliver til ubeboelige ørkener.«
\ Tredje artikel af seks i serie om klimaet lige nu
I første artikel af Videnskab.dk's serie om klimaets tilstand gav fem forskere deres bud på, om klimaet hurtigt er ved at skifte til noget markant anderledes.
I anden artikel fortalte professor Katherine Richardson om sit syn på havenes tilstand og deres mulige samspil med Jordens andre systemer.
Mens denne artikel ser nærmere på det globale klimasystem og forskeres udmeldinger om det, zoomer de næste artikler ind på isen i Antarktis, isen i Grønland og på biodiversiteten på Jorden.
Ud over Jens Hesselbjerg Christensen og Katherine Richardson deltager professor Jens-Christian Svenning, klimaforsker og glaciolog Ruth Mottram og seniorforsker Nanna Bjørnholt Karlsson.
»Og at det ikke kun er mennesker, men også naturen, der er sparsom i forvejen, der bliver ødelagt,« siger Jens Hesselbjerg Christensen og fortsætter:
»Jeg synes, det er dybt problematisk og uansvarligt, at til enhver tid siddende regeringer, også den danske, ser på, hvad der ligger på kistebunden i stedet for at investere i at vende den udvikling.«
»Det er vist stadig ikke sivet ind, at det er alvorlige ting, vi ser – selvom de folder sig ud lige nu, og selvom en generaldirektør for FN kalder det, at ’Jorden koger’,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Hvad sker der i Antarktis?
Jens Hesselbjerg Christensen peger især på Antarktis som et sted, hvor vi gambler. Lige nu har vi svært ved at forstå, hvad der sker – og hvad konsekvenserne bliver.
De seneste år har forskere undret sig over, at havisen ved Antarktis ikke forsvandt som forventet.
I 2023 er det til gengæld pludselig gået så stærkt, at Antarktis mangler så enorme mængder havis i forhold til normalen, at det svarer til størrelsen på Grønland.
»Realiteten er nok, at det måske ikke går hurtigere, end vi havde forventet, men at det faktisk er gået langsommere. Og nu sker der så det, vi hele tiden har regnet med skulle ske.«
»Men igen skal der graves dybere med spaden, end ’hvad Jens tror og synes’. Vi skal finde ud af, hvad der virkelig sker,« understreger Jens Hesselbjerg Christensen.
I næste artikel i Videnskab.dk’s klimaserie dykker vi dybere ned, hvad der foregår i Antarktis. Læs: Klimaforsker: Gigantisk istab i Antarktis kan være tegn på tipping point.
