Plastikrester ender ikke kun i menneskekroppen. Også planter optager mikroskopisk plastaffald gennem deres stængler og rødder, og det har længe skabt videnskabelig bekymring.
Men det kan også være en fordel, mener et dansk-kinesisk forskerhold, der foreslår at dyrke planter, som kan fjerne plastikpartikler fra miljøet.
Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
»Vi har foretaget forsøg i laboratoriet, og de har været en succes. Jeg ser optimistisk på, at man kan skalere det her op for at fjerne partikler fra miljøet – i hvert fald fra vandmiljøerne, hvor vandplanter har vist sig meget effektive,« siger Elvis Genbo Xu, økotoksikolog og lektor på Biologisk Institut ved Syddansk Universitet.
På verdensplan har man indtil videre produceret ni milliarder ton plastik, men man har kun genbrugt omkring ni procent, og en stor del af den resterende plast er havnet i naturen. Det skriver forskerne i den artikel, som de netop har fået publiceret i det videnskabelige tidsskrift Eco-Environment and Health.
Løsningen på problemet? At bruge naturens egne redskaber til at fjerne forureningen.
En plante som favabønnen (Vicia faba) kan for eksempel optage op mod 100 nanoplastik-partikler i løbet af to dage, viser resultaterne.
Men vandplanter er særligt interessante, skriver forskerne.
Plastikken ophober sig nemlig i højere grad i vand end på landjorden, og her kan den almindelige vandhyacinth (Eichhornia crassipes) være en god renovationsarbejder. Andemad (Lemna minor) har samme evne til at optage plastikpartikler, som sætter sig på planten.
En anden løsning kan være vandmænd, skriver forskerne i deres artikel. På Biologisk Institut har havbiolog Jamileh Javidpour forsket i at bruge slim fra gopler til at fjerne mikro- og nanoplastik fra vandmiljøet.
Forsøg viser, at slimen kan fjerne op til 90 procent af alt nanoplastik i vand. Metoden er dog ikke så nem at implementere, primært fordi der ikke er nok vandmænd til at levere slim, forklarer Jamileh Javidpour i pressemeddelelsen.
»Men vi kan se, at vandmandsslim er super-effektivt til plastikpartikler i nanostørrelse, og der kunne jeg forestille mig, at man for eksempel kunne lave filtre af tørret vandmandsslim til brug i for eksempel vaskemaskiner.«
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
