Klimarapport er fuld af løsninger: Udledninger kan halveres frem mod 2030
De næste år bliver kritiske, hvis vi skal nå at afbøde de værste konsekvenser af klimakrisen - men teknologierne er der.
emission CO2 drivhusgasser FN IPCC klima reduktion CO2-fangst lagring

Den netop publicerede rapport fra FN's klimapanel har fokus på vores muligheder for at reducere verdens udledning af drivhusgasser. (Foto: Shuttertstock)

Den netop publicerede rapport fra FN's klimapanel har fokus på vores muligheder for at reducere verdens udledning af drivhusgasser. (Foto: Shuttertstock)

Vi har på forhånd kaldt den for den ultimative manual til at løse klimakrisen. Nu er den her, og heldigvis tog vi os ikke munden for fuld.

Den netop offentliggjorte klimarapport fra IPCC, FN's klimapanel, er resultatet af fire års arbejde, hvor klimaforskere fra hele verden har samlet den eksisterende viden om mulighederne for at bremse klimaforandringerne, inden de for alvor løber løbsk. 

Rapporten er en håndbog til verdens politikere, så de kan træffe deres klimabeslutninger på baggrund af videnskaben, og det er der brug for.

Klimaforskerne Kirsten Halsnæs og Sebastian Mernild fortæller her i artiklen, hvilke fire hovedpointer vi skal tage med os fra rapporten.

Den tredje delrapport

Videnskab.dk har talt med professor i klima og økonomi Kirsten Halsnæs, der er en af hovedforfatterne til den nye rapport, som er tredje del i IPCC’s sjette hovedrapport.

Vi har også talt med professor i klimaforandringer og glaciologi Sebastian Mernild, der var med til at forfatte hovedrapportens første del. Den så på årsagerne bag klimaforandringer

Hovedrapportens anden del så på, hvordan klimaforandringer vil forandre den klode, vi lever på

Tilsammen tegner de tre rapporter et dystert billede af fremtiden, hvis vi ikke handler.

1. pointe: Vi kan nå målet, hvis vi sætter hårdt ind nu

De næste år bliver kritiske, hvis vi skal nå at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, som er målet i Parisaftalen.

Den gode nyhed er, at det faktisk kan lade sig gøre.

Den vigtigste konklusion, hvis man spørger professor Kirsten Halsnæs, ligger i to ord, der går igen i rapporten:

Øjeblikkeligt og dybdegående.

»Det er det her, vi alle har gået og ventet på: Vi er tæt på at kunne begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, og rapporten er meget konkret omkring alt det, der kan gøres, og at det skal gøres hurtigt,« siger Kirsten Halsnæs, der forsker i klima og økonomi på Danmarks Tekniske Universitet.

2. pointe: Der er løsninger til halvering af emissioner i samtlige sektorer

Drivhusgasser stammer fra mange forskellige kilder. Man taler typisk om forskellige sektorer, der står for udledningen, for eksempel energiproduktion, landbrug, transport, industri og affaldshåndtering.

»Der er et kæmpe potentiale for energibesparelser på tværs af sektorerne. Hvis man indfører de rigtige politikker og teknologier, har forskellige sektorer mulighed for at reducere deres drivhusgasemissioner med mellem 40 og 70 procent i 2050,« siger Kirsten Halsnæs.

I rapporten finder forskerne belæg for, at man kan reducere verdens drivhusgasudslip med 50 procent sammenlignet med 1990, med en omkostning på under 100 dollar per ton CO2.

  • I energisektoren skal brugen af fossilt brændstof reduceres væsentligt, der skal være større elektrificering, en forbedret energieffektivitet og brug af alternative brændstoffer, såsom brint.
  • I byggeri og infrastruktur skal reduktion af emissioner tænkes ind i byplanlægning, både når vi udvider eksisterende byer, og når der etableres nye. Vi skal udvikle byer, hvor man ikke er afhængig af en bil for at komme omkring, hvor transport er drevet af elektricitet og energikilder, der udleder færre drivhusgasser, og hvor grønne områder bidrager til at lagre CO2.
  • Landbrug, skovbrug og anden såkaldt arealanvendelse er med til at reducere emissioner, når eksempelvis skovvækst binder CO2. Det skal vi fortsætte med at gøre brug af, men det må ikke kompensere for udledninger, der finder sted i andre sektorer.
  • Industri står for mere end en fjerdedel af den globale udledning af emissioner. Hvis vi skal opnå netto-nul på området, vil det kræve helt nye produktionsprocesser: større brug af elektricitet, brint og, hvor det er nødvendigt, CO2-fangst. 

»Vi kan risikere, at temperaturen stiger med over 1,5 grader og bliver ved med at stige, og så skal vi have den ned igen. Det kræver, at vi hiver CO2 ud af atmosfæren og deponerer gasserne. Det har længe kunnet lade sig gøre, men det er dyrt, og man vil gerne gøre det mere effektivt,« siger Kirsten Halsnæs og understreger, at ingen af vores ambitiøse målsætninger for klimaet vil kunne lade sig gøre uden en massiv mængde CO2-fangst og biomasse.

Om IPCC's rapporter

Hovedrapporterne fra FN samler den vigtigste videnskabelige litteratur, vi har om klimaet i dag. Det er den, myndighederne, for eksempel vores politikere, bruger, når de planlægger, hvordan vi beskytter os mod klimaforandringerne.

Med cirka syv års mellemrum udgiver FN's Klimapanel en hovedrapport om klimaforandringer. I løbet af fire år har 270 forskere fra 67 lande gennemgået mere end 34.000 videnskabelige studier.

Selve panelet, eller generalforsamlingen, i IPCC består – ud over forskere – af blandt andet repræsentanter fra de 195 medlemslandes regeringer. Det er altså stort set alle lande i verden, der er repræsenteret.

Kilde: Sådan sikres det, at vi kan stole på rapporterne fra FN’s klimapanel

3. pointe: Den grønne omstilling ser ud til at virke

I årene fra 2010 til 2019 var den gennemsnitlige årlige globale udledning af drivhusgasemissioner på det højeste niveau i menneskehedens historie, men vækstraten er blevet langsommere. 

Det vil sige, at den procentvise stigning i de år, sammenlignet med stigningen fra 2000 til 2009, var mindre.

»Forestil dig et badekar, der bliver fyldt op med vand. Vandniveauet indikerer koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, og jo mere vi skruer på hanen, des hurtigere stiger vandniveauet,« siger klimaprofessor Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet.

Badekarret har aldrig været mere fyldt, end det er nu, og der løber stadig bekymrende meget vand i karret, men kigger vi på vækstraten, kan man altså se, at hastigheden er sat ned fra hanen.

»Hvis jeg skal prøve at finde den gode historie, så er der lidt synlige effekter der. Det kan være en indikation for, at den grønne omstilling synes at virke, eller at der i hvert fald er taget de første spæde skridt,« siger professoren. 

Det kan godt kræve et årti eller flere, før vi kender effekten af den grønne omstilling, og tid er ikke det, vi har mest af, når det kommer til klimakrisen. 

4. pointe: Klimapolitik skal følges med udviklingspolitik

»En vigtig konklusion er, at man bliver nødt til at koordinere spørgsmålet om bæredygtig udvikling med alle. Udviklingslandene kan med god ret sige, at klimasituationen i dag skyldes udledning fra de højtudviklede lande,« siger Kirsten Halsnæs og spørger:

»Hvem skal reducere hvor meget, hvem skal gøre det først, og kan vi deles om byrden?«

Hun peger på, at rapporten er vedtaget af alle lande. På samme måde er man nødt til at forholde sig til alle de forskellige udfordringer, der findes i andre lande, når man tilpasser sin klimapolitik.

»Hvis udviklingslandene skal med, er du også nødt til at håndtere udfordringer som fattigdom og adgangen til rent drikkevand,« siger Kirsten Halsnæs.

»Alle er med, og det er nødvendigt, hvis man vil have store reduktioner globalt.«

Videnskab.dk følger op i de kommende dage, hvor vi dykker mere ned i de konkrete løsninger. Dem kan du i øvrigt læse mere om i vores store Red Verden-tema.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk