Ny forskning viser mulighed for langt mindre antibiotika til malkekøer
Ved at ændre medicineringen af køer, der lider af yverbetændelse, kan det samlede antibiotikaforbrug skæres ned til det halve.
Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er et af de største sundhedsproblemer i moderne mælkeproduktion.
Traditionelt behandles yverbetændelse i danske køer med penicillin både i yveret og i kroppen. Men brugen af antibiotika kan øge forekomsten af resistente bakterier. Derfor er det vigtigt at undersøge, om antibiotikaforbruget kan reduceres uden konsekvenser for koens sundhed og velfærd.
I et nyt dansk studie viser vi, at mængden af antibiotika per standardbehandling kan reduceres med faktor 16, hvis man kun behandler i yveret.
Det samlede antibiotikaforbrug i malkekvægsbesætninger kan derved halveres. Simpelthen fordi behandling af yverbetændelse står for så stor en andel af det samlede forbrug af antibiotika.
Behandling bør tage hensyn til koens velfærd
For at mindske risikoen for resistente bakterier i kvægbruget er der konstant fokus på, hvordan forbruget kan reduceres, og antibiotika anvendes bedst muligt.
Yverbetændelse forårsages oftest af en bakterieinfektion i yveret, og det giver køerne en sygdomsreaktion med smerter og nedsat mælkeproduktion.
Yverbetændelse er den lidelse, hvor der anvendes den største mængde antibiotika, målt i aktivt stof, når vi snakker antibiotika til voksent kvæg. Derfor er der her potentiale til at spare rigtig meget antibiotika ved at undgå unødigt forbrug.
Annonce:
Naturligvis skal der tages hensyn til koens sundhed, velfærd og mælkens kvalitet.
Kombinationsbehandling er amindelig praksis
En undersøgelse blandt dyrlæger i 2020 viste, at kombinationsbehandling med penicillin var hyppigst anvendt til behandling af klinisk yverbetændelse, det vil sige synlige tegn på betændelse.
Så dyrene får en indsprøjtning af penicillin både direkte i yveret, kombineret med indsprøjtning i en muskel med henblik på at fordele antibiotika i hele dyrets krop.
Kombinationsbehandlingen er mest udbredt i de nordiske lande, hvorimod der i andre dele af verden primært anvendes behandling i yveret.
På den anden side anvendes der næsten udelukkende penicillin i de nordiske lande, mens der mange andre steder fortsat behandles med bredspektrede antibiotika.
I dette studie ville vi gerne undersøge, om det var muligt at reducere mængden af antibiotika i den gængse behandlingsprotokol med kombinationsbehandlingen, også selvom der fortrinsvis anvendes penicillin i Danmark.
En behandling i yveret alene indeholder nemlig 16 gange mindre antibiotika end kombinationsbehandlingen.
Annonce:
Hurtig test kan bruges til målrettet behandling
I studiet indgik malkekøer fra 12 danske besætninger.
Køer med klinisk yverbetændelse blev løbende fundet ved de daglige malkninger, som det sker i alle danske malkekvægsbesætninger. Herefter fik køerne smertestillende medicin og fik udtaget en mælkeprøve.
Mælkeprøven blev først testet med et såkaldt on farm-test-kit for bestemmelse af, hvilken bakterie-gruppe der var i mælken.
Bakterier opdeles i grupperne grampositive og gramnegative, og grupperingen har betydning for, hvilke typer antibiotika der har effekt på en given infektion (se faktaboks).
Kun køer med grampositive bakterier i mælken indgik i studiet, da penicillin som udgangspunkt virker mod denne gruppe. Disse køer blev tilfældigt udvalgt til at få enten antibiotikabehandling i yveret alene eller kombinationsbehandling.
Præcis hvilken bakterie, som havde forårsaget infektionen, blev efterfølgende bestemt på et laboratorium.
\ On farm-test
- Hvis en ko er syg med tegn på yverbetændelse, kan landmanden vælge at indsende en mælkeprøve til et laboratorium, ofte hos en dyrlæge, eller foretage en on farm-test.
- Laboratoriesvar fra dyrlægen tager typisk nogle dage, mens on farm-testen viser et svar i løbet af nogle timer.
- Formålet med on farm-test er typisk at selektere, hvilke yverbetændelser der har gavn af behandling, for eksempel at skelne mellem grampositive og gramnegative bakterier
- Cellevæggen er forskelligt opbygget i grampositive og gramnegative bakterier. Grampositive bakterier har et tykt lag af stoffet peptidoglykan, som penicillin kan nedbryde, så bakterien dør. Gramnegative bakteriers peptidoglykan-lag er tyndere, men er beskyttet af en ydre membran, så penicillin ikke har effekt.
- On farm-testen kan dog ikke altid bruges til at stille en specifik diagnose.
- Dansk lovgivning kræver et laboratoriesvar for alle tilfælde af yverbetændelse, der behandles med antibiotika. Prøvesvaret foreligger dog ofte først, efter behandlingen er begyndt.
En vellykket behandling fjerner bakterien
For at vurdere om de to typer behandling virkede lige godt, blev effekten af behandlingen vurderet på bakteriologisk helbredelse.
Annonce:
Det vil sige, om bakterien, der forårsagede betændelsen, kunne genfindes i yveret i en mælkeprøve henholdsvis to og tre uger efter behandlingen.
Ved succesfuld behandling var bakterien ikke længere til stede i mælken.
Efter indsamling af data foretog vi en såkaldt non-inferioritetsanalyse, som er en statistisk analyse, der kan vise, om en behandling er mindre effektiv end en anden behandling eller ej.
Metoden anvendes ofte til at sammenligne behandlingsmetoder, hvor man vil gå på kompromis med effekten til gengæld for andre kvaliteter, for eksempel færre bivirkninger.
Metoden går ud på, at de to behandlingers virkning kan vurderes som ens, med en vis margen. Inden studiet havde vi sat det mål, at behandlingen med mindst antibiotikaforbrug ikke måtte være mere end 15 procent dårligere end den sædvanlige behandling, for at kunne sige at de to behandlinger har samme effekt.
Resultaterne viste netop, at behandling i yveret alene ikke reducerer chancen for helbredelse af koen med mere end 15 procent, sammenlignet med den traditionelle kombinationsbehandling.
Det vil sige, at effekten af de to behandlinger er ens, hvis man accepterer en forskel på op til 15 procent. Generelt, ved behandling i yveret alene, blev køerne i 76,8 procent af tilfældene helbredt, mens de 83,1 procent af tilfældene blev helbredt ved kombinationsbehandling.
Annonce:
\ Antibiotikaforbrug
- I 2022 blev der brugt 5,3 tons antibiotika til voksent kvæg.
- 59 procent af forbruget gik til behandling af yverbetændelse, der således er den hyppigst antibiotika-behandlede diagnose.
- Antibiotikaforbruget til kvæg er generelt faldende, og brugen af kritiske antibiotika som fluorquinoloner samt tredje og fjerdegenerations cefalosporiner er udfaset.
- Du kan finde tal om forbruget af antibiotika her.
De hyppigste bakterier havde høj helbredelsesrate
De hyppigste bakterier fundet ved klinisk yverbetændelse var Streptococcus uberis og non-aureus stafylokokker.
Streptococcus uberis er en bakterie, som findes i mange malkekvægbesætninger og forårsager adskillige tilfælde af yverbetændelse hvert år.
Bakterien trives godt i koens omgivelser, for eksempel i strøelsesmateriale, men kan også smitte fra ko til ko. Heldigvis var helbredelsen hos køer inficeret med denne bakterie god for begge behandlingstyper.
Non-aureus stafylokokker dækker over en større gruppe af bakterier, som kun kan adskilles ved brug af avanceret laboratorieudstyr. Det er derfor ikke diagnostik, som kan udføres i det daglige.
Som gruppe havde non-aureus stafylokokker ved klinisk yverbetændelse dog også en udmærket helbredelsesrate, om end lavere end for Streptococcus uberis.
Bakterierne i de 12 besætninger antages at være repræsentative for det generelle billede af bakterier i danske besætninger, dog må der altid forventes en vis variation.
Fremtidens behandling kan bruge mindre antibiotika
Resultaterne fra dette studie har givet os og den danske kvægbranche et værdifuldt indblik i, hvordan der kan undgås unødigt antibiotikaforbrug.
Kan man acceptere den potentielt 15 procent ringere helbredelse ved at gå over til udelukkende behandling direkte i yveret, anslår vi, at det årlige antibiotikaforbrug til kvæg kan reduceres til halvdelen.
Dette bør reducere risikoen for udvikling af antibiotikaresistente bakterier.
Det er dog vigtigt at understrege, at effekten af behandling afhænger af, hvilke bakterier der er i besætningen, samt dyrenes sundhed generelt.
Projektet 'Yversundhed i top' er udført med støtte fra Mælkeafgiftsfonden.
\ Kilder
Tal om dansk antibiotikaforbrug fra Statens Serum Institut.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
