I oktober måned blev sløret løftet for den største nyhed i 2017 indenfor astrofysikkens verden: En sensationel måling af tyngdebølger – svingninger i rum og tid – forårsaget af sammenstødet mellem to neutronstjerner.

Et af de mest opsigtsvækkende studier i den forbindelse viste, at kollisionen skabte en lang række af universets tunge grundstoffer, såsom guld, uran og platin.

Danske forskere har spillet en afgørende rolle i studiet, som giver os en fundamental indsigt i universets opbygning og er det fjerde nominerede til Videnskab.dk's pris 'Årets Danske Forskningsresultat 2017'.

En kæmpe brik falder på plads

To kolliderende neutronstjerner, som skaber tyngdebølger og danner tunge grundstoffer, er et fænomen, som forskerne har teoretiseret over i 30 år. Fænomenet kaldes en 'kilonova', og ifølge teorierne bliver op mod halvdelen af grundstofferne i det periodiske system dannet i disse voldsomme hændelser.

Den nye observation og de efterfølgende analyser bidrager med en helt fundamental forståelse af den verden, vi lever i, fortæller astrofysiker ved Niels Bohr Institutet Jonatan Selsing, som er en af forfatterne på studiet.

»Vi har nu for første gang set, hvad, vi mener, er et sammenstød mellem to neutronstjerner, og det er fundamentalt nyt. Eksistensen af dette fænomen blev teoretiseret for 30 år siden, og siden har forskere været vilde efter at finde dem. De udgør en ekstremt vigtig viden for at forstå sammensætningen af vores univers, og det er en kæmpe brik, der falder på plads for os,« siger han.

Hør Jonatan Selsing fortælle mere om arbejdet, som har indebåret flere måneders hemmelighedskræmmeri, i artiklen 'Årets astro-nyhed: »Det bliver ikke meget større«'.

Kilonovaer har været teoretiske forudsigelser

De danske forskeres arbejde har været centralt for at 'oversætte' kilonovaens egenskaber til forståelige data, så det var muligt at aflæse og påvise tilstedeværelsen af de tunge grundstoffer.

»Da vi fik hele spektret fra denne hændelse, fik vi samtidig en unik mulighed for at bryde lyset ned til dets enkelte bestanddele og forstå alle kildens komponenter. Dermed kunne vi for første gang redegøre for en kilonova, som hidtil kun har været en teoretisk forudsigelse,« siger Daniele Malesani, som er postdoc på Niels Bohr Institutet og en af de øvrige forfattere på studiet.

Du kan læse mere om forskningsresultatet i artiklen her eller læse mere om de øvrige ni nominerede herunder.

Under artiklen kan du også afgive din stemme til den forskergruppe, som efter din mening har fortjent at vinde Årets Danske Forskningsresultat  2017.