Nomineret til Årets Danske Forskningsresultat: Universets basale byggesten fundet i neutronstjerner
Danske forskere har været med til at afdække, hvordan tunge grundstoffer bliver dannet. Skal det være Årets Danske Forskningsresultat 2017? Se videoen, og stem i bunden af artiklen.

Fjerde nominerede til Årets Danske Forskningsresultat 2017 er et studie, der viser, at guld, uran og platin bliver skabt i sammenstød mellem neutronstjerner. (Video: Videnskab.dk)

Fjerde nominerede til Årets Danske Forskningsresultat 2017 er et studie, der viser, at guld, uran og platin bliver skabt i sammenstød mellem neutronstjerner. (Video: Videnskab.dk)

I oktober måned blev sløret løftet for den største nyhed i 2017 indenfor astrofysikkens verden: En sensationel måling af tyngdebølger – svingninger i rum og tid – forårsaget af sammenstødet mellem to neutronstjerner.

Et af de mest opsigtsvækkende studier i den forbindelse viste, at kollisionen skabte en lang række af universets tunge grundstoffer, såsom guld, uran og platin.

Danske forskere har spillet en afgørende rolle i studiet, som giver os en fundamental indsigt i universets opbygning og er det fjerde nominerede til Videnskab.dk's pris 'Årets Danske Forskningsresultat 2017'.

Du kan læse mere om studiet i artiklen 'Neutronstjerner udspyr guld, jod og det halve periodiske system'.

En kæmpe brik falder på plads

To kolliderende neutronstjerner, som skaber tyngdebølger og danner tunge grundstoffer, er et fænomen, som forskerne har teoretiseret over i 30 år. Fænomenet kaldes en 'kilonova', og ifølge teorierne bliver op mod halvdelen af grundstofferne i det periodiske system dannet i disse voldsomme hændelser.

Årets Danske Forskningsresultat
  • Videnskab.dk's forskningspris.
  • Nominerede resultater vælges ud af Videnskab.dk's redaktion.
  • Prisdysten afgøres ved en læserafstemning, som slutter 2. januar 2018.
  • Læs mere om prisen og kriterier for indstillingerne her.

Den nye observation og de efterfølgende analyser bidrager med en helt fundamental forståelse af den verden, vi lever i, fortæller astrofysiker ved Niels Bohr Institutet Jonatan Selsing, som er en af forfatterne på studiet.

»Vi har nu for første gang set, hvad, vi mener, er et sammenstød mellem to neutronstjerner, og det er fundamentalt nyt. Eksistensen af dette fænomen blev teoretiseret for 30 år siden, og siden har forskere været vilde efter at finde dem. De udgør en ekstremt vigtig viden for at forstå sammensætningen af vores univers, og det er en kæmpe brik, der falder på plads for os,« siger han.

Hør Jonatan Selsing fortælle mere om arbejdet, som har indebåret flere måneders hemmelighedskræmmeri, i artiklen 'Årets astro-nyhed: »Det bliver ikke meget større«'.

Kilonovaer har været teoretiske forudsigelser

De danske forskeres arbejde har været centralt for at 'oversætte' kilonovaens egenskaber til forståelige data, så det var muligt at aflæse og påvise tilstedeværelsen af de tunge grundstoffer.

»Da vi fik hele spektret fra denne hændelse, fik vi samtidig en unik mulighed for at bryde lyset ned til dets enkelte bestanddele og forstå alle kildens komponenter. Dermed kunne vi for første gang redegøre for en kilonova, som hidtil kun har været en teoretisk forudsigelse,« siger Daniele Malesani, som er postdoc på Niels Bohr Institutet og en af de øvrige forfattere på studiet.

Du kan læse mere om forskningsresultatet i artiklen her eller læse mere om de øvrige ni nominerede herunder.

Under artiklen kan du også afgive din stemme til den forskergruppe, som efter din mening har fortjent at vinde Årets Danske Forskningsresultat  2017.

Forskerne bag resultatet

E. Pian, P. D’Avanzo, S. Benetti, M. Branchesi, E. Brocato, S. Campana, E. Cappellaro, S. Covino, V. D’Elia, J. P. U. Fynbo, F. Getman, G. Ghirlanda, G. Ghisellini, A. Grado, G. Greco, J. Hjorth, C. Kouveliotou, A. Levan, L. Limatola, D. Malesani, P. A. Mazzali, A. Melandri, P. Møller, L. Nicastro, E. Palazzi, S. Piranomonte, A. Rossi, O. S. Salafia, J. Selsing, G. Stratta, M. Tanaka, N. R. Tanvir, L. Tomasella, D. Watson, S. Yang, L. Amati, L. A. Antonelli, S. Ascenzi, M. G. Bernardini, M. Boër, F. Bufano, A. Bulgarelli, M. Capaccioli, P. Casella, A. J. Castro-Tirado, E. Chassande-Mottin, R. Ciolfi, C. M. Copperwheat, M. Dadina, G. De Cesare, A. Di Paola, Y. Z. Fan, B. Gendre, G. Giuffrida, A. Giunta, L. K. Hunt, G. L. Israel, Z.-P. Jin, M. M. Kasliwal, S. Klose, M. Lisi, F. Longo, E. Maiorano, M. Mapelli, N. Masetti, L. Nava, B. Patricelli, D. Perley, A. Pescalli, T. Piran, A. Possenti, L. Pulone, M. Razzano, R. Salvaterra, P. Schipani, M. Spera, A. Stamerra, L. Stella, G. Tagliaferri, V. Testa, E. Troja, M. Turatto, S. D. Vergani & D. Vergani.

Medvirkende universiteter tæller blandt andet:

  • INAF, Institute of Space Astrophysics and Cosmic Physics
  • INAF, Osservatorio Astronomico di Brera​
  • INAF, Osservatorio Astronomico di Padova
  • Gran Sasso Science Institute
  • INFN, Laboratori Nazioali del Gran Sasso
  • INAF, Osservatorio Astronomico di Roma
  • Space Science Data Center, ASI
  • Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet (de danske forskere er Johan Fynbo, Jens Hjorth, Daniele Malesani, Jonatan Selsing & Derek Watson)
  • Med flere.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.